Da der i løbet af august måned opstod lokale smitteudbrud af covid-19 i Aarhus, som medførte yderligere restriktioner i Aarhus Kommune, måtte også Aarhus Universitet lukke ned for aktiviteter på campus. Her måtte man hjemsende medarbejdere på universitetet, ligesom alle sociale arrangementer for nye studerende blev aflyst.
Blandt andet medførte dette, at det helt nye grundforskningscenter i diskrimination på Aarhus BSS måtte åbne med hjemsendte medarbejdere i slutningen af august.
Smittetallene i Aarhus er imidlertid atter bragt til et kontrolleret niveau, og de midlertidige og strengere restriktioner er ophævet. Det har betydet, at universitetet har kunne åbne op for, at medarbejdere og forskere igen kan komme tilbage på pinden, og at de studerende kan, dog stadig under krav om afstand, møde op til undervisning på campus.
– Vi prioriterer den fysiske undervisning højt og vil gerne sikre, at de studerende får så meget fysisk undervisning som muligt, fortæller vicedirektør for uddannelse, Kristian Thorn, der glæder sig over at have kunnet byde studerende velkommen på campus fra starten af september.
Også prodekan for forskning på Health-instituttet, Hans Erik Bøtker, glæder sig over, at der er kommet gang i forskningsaktiviteterne på både universitetet, men også klinisk på hospitalerne.
– Der er kommet gang i forskningsaktiviteterne igen, og vi har kunne indrette en ny hverdag, hvor vi kan lave forsøg, og hvor vi stadig kan overholde retningslinjerne. Det gælder også i den kliniske hverdag ude på hospitalerne, hvor vi har patienter der deltager i undersøgelser. Der overholder vi retningslinjer for den kliniske praksis, fortæller Hans Erik Bøtker.
Højt niveau af forskningsaktiviteter igen
Ifølge prodekan Hans Erik Bøtker har man nu, på trods af både nedlukningen i foråret og den midlertidige nedlukning i august, igen et meget højt niveau af forskningsaktiviteter på Health-fakultetet.
– Vi har en del forskningsaktiviteter, der relaterer sig til de kliniske funktioner, men også basal forskning som relaterer sig til institutterne på campus. Vores forskningsaktiviteter kan vi måle på hvor mange penge, der bliver brugt i denne periode. Og nu, hvor stort set alting er lukket op, så kører det temmelig godt, fortæller han.
Det er dog ikke fordi, der ikke er ændringer i arbejdsgangen for forskerne på fakultetet, tilføjer han. Mange forskerne har nemlig været tvunget til at omlægge deres arbejde, for at kunne overholde retningslinjerne for fysisk afstand. Det har krævet, at man har været nødt til at prioritere enkelte arbejdsopgaver, fortæller Hans Erik Bøtker.
– Det har krævet noget omlægning, men folk har udnyttet det på bedst mulig måde, siger han.
Blandt andet har forskerne været gode til at prioritere deres forskningsarbejde, så de faglige dele af forskningen, som afhænger af at kunne lave kliniske eller eksperimentelle forsøg, blev lavet på campus eller på hospitalerne, mens alt andet – skrivearbejde og analyser – kunne laves hjemmefra.
Læs også: DTU åbnede helt op for to uger siden – nu kan de være tvunget til delvis online-undervisning igen
Flaskehalse og ventetid i forskningen
Dog vil man på længere sigt kunne se nogle konsekvenser af nedlukningerne og hjemsendelserne blandt forskerne og forskningsprojekterne på Health-fakultetet, fortæller Hans Erik Bøtker.
Fordi der har været en så lang periode i foråret, og nu en kortere i august, hvor forskerne ikke har kunnet bedrive deres forskning som normalt, er der flere ansatte, der er kommet bagud med deres projekter. Det gælder især de forskere, der er ansat i tidsbegrænsede stillinger – for eksempel ph.d.- og postdoc-stillinger.
– Det, der er problemet for ansatte med tidsbegrænsede stillinger, er, at de kan komme i økonomisk klemme. Kan man ikke fuldføre projektet på den planlagte tid, kan man komme til at mangle penge til den næste eller sidste periode af ens projekt. Det kan have langtidseffekter, siger Hans Erik Bøtker.
Derfor forudser han, at der vil opstå “kødannelser og flaskehalse” som effekt af de forsinkede forskningsprojekter.
– Der skal indhentes noget tabt nu, på samme tid med at alle andre projekter også kører videre. Der er nogen, der er blevet fanget i at være kommet bagefter i deres forsøg. Det kan have en afsmittende effekt på andre projekter. Så nu, hvor der igen er høj forskningsaktivitet på vores område, både klinisk og eksperimentelt, vil der komme til at opstå flaskehalse, fordi der er endnu flere, der skal til på én gang. Det vil betyde, at man kan komme i ventepositioner, siger han og fortsætter:
– Det kan for eksempel være, at det, man skal bruge af materialer og forsøgsudstyr, er forsinket, og at man derfor også selv bliver det.
Der er dog økonomisk støtte at hente for dem, der bliver ramt af forsinkelser, fortæller Hans Erik Bøtker. Han forudser dog, at det ikke er nok til at dække den samlede mængde forsinkede forskning:
– Vores fakultet har været så generøse, at de har givet mulighed for, at man kan søge økonomisk støtte gennem støtteordninger – men det rækker ikke helt. Der er rigtig mange, der vil søge, sikkert også flere end der er penge til, i forhold til de økonomiske midler, universitetet nu engang har.
Læs også: Studiechef på ITU: Vi er stadig i undtagelsestilstand
Hybridmodeller for undervisning kræver didaktiske overvejelser
Også uddannelserne og undervisningen på AU har været og er påvirkede af den seneste nedlukning, som blandt andet betød, at arrangementer i forbindelse med studiestart for de nye studerende blev aflyst.
Men selvom de midlertidige restriktioner fra august er ophævet, skal universitetet stadig leve op til afstandskravet der gør, at de ikke kan udnytte deres bygningskapacitet fuldt ud.
Vicedirektør for uddannelse på AU, Kristian Thorn, fortæller, at de prioriterer den fysiske undervisning på campus meget højt, men at der stadig vil være delvis online-undervisning i bestemte fag.
– Vi opererer med hybridmodeller, hvor nogle studerende er fysisk til stede og nogle følger med via streaming, fortæller han.
– Derudover vurderer vi undervisningssceancernes egnethed til at blive omlagt til online-undervisning ved at differentiere på basis af nogle didaktiske hensyn, tilføjer Kristian Thorn.
Derfor vil man, ligesom på forskningsfronten, prioritere undervisning, der kræver tilstedeværelse i laboratorier eller andet på campus, mens auditorieundervisningen, “hvor fagstof, der envejskommunikeres til en bredere kreds”, kan gøres online, fortæller Kristian Thorn.
– Der er en masse undervisning, hvor der er en vigtig fysisk funktion – blandt andet de tekniske uddannelser. Her er det vanskeligt at sikre en kvalitet i undervisning med online format. Online-formatet fungerer bedre, når det er mere instruerende undervisning, men det fungerer knapt så godt, når man skal være interaktiv, skal reflektere over fagstoffet med hinanden og skal kunne fremme en dialog mellem underviseren og de studerende, afslutter han.
