Corona-nedlukning rammer yngre og kvindelige forskere hårdest

Når samfundet lukker ned og også forskere er henvist til at arbejde hjemmefra, kan en ulige arbejdsfordeling i hjemmet ende med at gå hårdt udover især kvindelige forskeres karrierer.

Det har i hvert fald været en bekymring hos op til flere forskere, der i løbet af de sidste måneder har lavet undersøgelser af, hvordan coronanedlukningen har påvirket forskeres produktivitet under nedlukningen, og om der har været en kønsmæssig forskel.

En af dem er Jens Peter Andersen, seniorforsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet. I maj lavede han med en række både danske og udenlandske kollegaer en undersøgelse, der sammenlignende publikationsraten for hhv. kvindelige og mandlige forskere under corona-nedlukningen i en række amerikanske medicinske tidsskrifter. Her sammenlignede de det antal publikationer, der er blevet udgivet om coronavirus i 2020, med antallet af publikationer i samme tidsskrifter på samme tid sidste år.

Undersøgelsen viser, at antallet af publikationer af de kvindelige forfattere er faldet markant under nedlukningen af universiteterne relativt til publikationer af mandlige forfattere. På samme tid fremgår det af undersøgelsen, at det især er publikationer af kvindelige førsteforfattere, der er faldet.

Kilde: Meta-Research: Is Covid-19 Amplifying the Authorship Gender Gap in the Medical Literature? Cornell University, 2020.

Førsteforfatteren er den, som står først med navn på publikationen og ofte er yngre og på et tidligere stadie i deres karriere, hvor de endnu ikke er på professorniveau, forklarer Jens Peter Andersen. Sidsteforfatteren vil ofte være seniorforskeren i forskergruppen bag publikationen.

– En mulig forklaring på, at vi ser et så stort fald blandt de kvindelige førsteforfattere, kunne være fordi nedlukningen af samfundet har gjort, at kvinder har taget en større del af arbejdet derhjemme og derfor har haft mindre tid til at forske, siger Jens Peter Andersen. Kvinder tager i gennemsnit mere arbejde i hjemmet end mænd, både i USA og i de nordiske lande. Det er noget, vi kan se ud fra forskellige undersøgelser, tilføjer han og fortsætter:

– Undersøgelser af forskeres forældreroller viser, at kvinder f.eks. tager størstedelen af forældreansvaret, uanset om begge parter er akademikere eller ej.

Den danske organisation DANWISE, som arbejder for ligestilling for forskere på universiteterne og i industrien, har udarbejdet en undersøgelse på tværs af fakulteterne på Københavns Universitet, som viser, at både mænd og kvinder med børn i hjemmet var mindre produktive under nedlukningsperioden end i foråret 2019. Af den grund ser man ifølge undersøgelsen af DANWISE et stort fald i produktiviteten blandt yngre forskere, fordi det ofte vil være dem, der skal tage sig af børnene i hjemmet samtidig med, at de skal passe deres forskning.

Læg også: Underskrifter fra forskere skal skaffe penge til forlængelser

Personlige og samfundsmæssige konsekvenser
Ifølge Jens Peter Andersen kan ubalancen i fordelingen af det hjemlige arbejde mellem kønnene have store konsekvenser for kvindelige forskere, både for dem personligt – men også samfundsmæssigt:

– Det kan have konsekvenser for den enkelte kvindelige forsker, hvis hun ikke kan bedrive sin forskning på højde med sine mandlige kollegaer, og derfor har sværere ved at konkurrere med dem. Den forsinkelse, der ville opstå i dette, kan i værste fald ende med at betyde, at der er nogle kvinder, der må vælge en anden karriere, siger han.

Han uddyber, at der især inden for lægevidenskaben er en tendens til, at man som forsker bliver målt og vejet på antal publikationer, man udgiver. Derfor kan det blive et problem for den pågældende kvindelige forskers fremtidige karriere og muligheder for bevillinger, hvis hun ikke publicerer nok, påpeger Jens Peter Andersen.

– Den samfundsmæssige konsekvens er, at man risikerer at få mindre diversitet og færre vigtige perspektiver i forskningen, fordi der er færre kvindelige forfattere, som er med til at udgive artikler, siger Jens Peter Andersen.

Man har endnu ikke kunne lave den samme analyse inden for dansk forskning, da der ikke er tilstrækkeligt store datamængder at arbejde ud fra, fortæller Jens Peter Andersen.

Nu tager jeres undersøgelse udgangspunkt i amerikanske tidsskrifter. Hvilket billede tror du, der tegner sig i Danmark?

– I forhold til situationen i Danmark, ville der være ting, der kunne trække i begge retninger. I Danmark ved vi, at det generelt er kvinder, der laver mest arbejde i hjemmet, hvilket er det er samme tilfælde som i andre vestlige lande, siger han og mener, at det kunne være grund til at formode, at der tegner sig samme billede for publikationer af danske, kvindelige forskere.

– Omvendt har vi i Danmark haft en kortere nedlukningsperiode end i mange andre lande, indvender han.

– Vores skoler og børnehaver har åbnet op tidligere, og derfor kunne man forestille sig at, det ville have en mindre konsekvens for de kvindelige forskere, da de derfor ikke har skulle tage sig af deres børn derhjemme over lige så lang tid som i andre lande.

Børn i hjemmet gør forskellen
I den danske organisation DANWISE har de haft samme bekymring for, om nedlukningen af samfundet især vil få konsekvenser for de kvindelige forskeres produktivitet og karriere. Det fortæller forkvinde for organisationen, Vanessa Jane Hall.

– Der er i forskningsverdenen generelt meget få kvinder, der når til tops. Vi var bekymrede for, om nedlukningen havde et impact, der kunne skade kvindelige forskeres karrierer, og som i værste fald kunne øge kløften mellem mænd og kvinders muligheder i forskningsverdenen, siger hun. Hun tilføjer, at alle kvinder, der arbejder for DANWISE ved, hvilken udfordring det er at være forsker og samtidig skulle tage sig af hjem og familie.

Derfor har DANWISE udarbejdet en undersøgelse og en forskningsartikel, der udkommer i slutningen af juni i det internationale tidsskrift Nature, for at afdække, hvordan corona-nedlukningen har påvirket forskeres produktivitet, både mænd og kvinder, på danske universiteter.

Her har man spurgt både ansatte og studerende på KU, på tværs af fakulteter, om de følte sig mindre produktive under nedlukningsfasen. For at have noget at sammenligne svarene med, bad DANWISE ligeledes svarpersonerne om at svare på, hvad de lavede sidste år på samme tid.

Undersøgelsen viser, at både mænd og kvinder følte sig mindre produktive under nedlukningen. Der, hvor forskellen er allertydeligst, viser sig imidlertid ikke mellem kønnene, men mellem dem, der har børn og dem, der ikke har, fortæller Vanessa Hall. Der var her en meget markant forskel på, hvor produktive deltagerne i undersøgelsen følte sig, uddyber hun.

Det viser sig, at både mænd og kvinder med børn var mindre produktive under nedlukningsperioden end i foråret 2019, men at dem uden børn faktisk har været mere produktive i 2020 end de var i 2019, fortæller Vanessa Hall.

– Det er interessant, at undersøgelsen viser, at det ikke kun er kvinder det går ud over, men også mænd, når der er børn involveret, siger Vanessa Hall.

– Der er altså et potentialt impact på både mænd og kvinder i forhold til det at have børn, som de skal tage sig af derhjemme samtidig med, at de skal passe deres forskning. Det er altså ikke kun kvinder, men også mænd, det går udover, fortsætter hun.

Vanessa Hall mener dog ikke, at dette resultat nødvendigvis kan sige noget om den generelle ligestilling i den danske universitets- og forskningsverden:

– Selvfølgelig er der en manglende ligestilling, som vi ikke skal forværre. Men lige det her, som specifikt angår produktivitet under nedlukningsperioden, handler måske mere om at have børn eller ej og ikke så meget om en ulige kønsbalance, siger Vanessa Hall.