Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

CBS-forskere anklages for racisme

En kronik af to CBS-forskere har ført til anklage om “racistisk sprogbrug” til CBS-rektor

Foto: Copenhagen Business School.

– Vi er blevet anmeldt for racisme til vores øverste chef, rektoren for CBS, af en tidligere kollega.

Sådan skriver adjunkt Christoph Houman Ellersgaard på Twitter og fortsætter;

– Det skyldes, at vi har haft den frækhed at påstå, at det er hvide mænd med djøf-uddannelser, der tegner den danske magtelite.

I et nyt forskningsstudie har Christoph Houman Ellersgaard sammen med sociolog Sarah Steinitz og Anton Grau Larsen, som også er adjunkt på CBS, kortlagt, hvordan den danske magtelite har forandret sig – eller ikke har forandret sig – over fem år.

I en kronik, der har fået overskriften ”hvide nordsjællandske Djøf’ere styrer stadig Danmark” formidler de resultatet af deres kortlægning og konkluderer, at;

– Magteliten i overvældende grad udgøres af midaldrende, hvide mænd med DJØF-uddannelser, bosat på ”den rigtige side” af Lyngbymotorvejen. Og ofte mænd, der er født med enten en guld- eller en sølvske i munden, som forfatterne skriver i Berlingske.

Den beskrivelse har fået en tidligere ekstern lektor på CBS, som Science Report ikke kender navnet på, til at anmelde forskerne for ”racistisk sprogbrug” til universitetets rektor, Nikolaj Malchow-Møller.

Det fremgår af et brev som Christoph Ellersgaard har delt på Twitter, hvor afsenderen er anonymiseret.

Afsenderen, som efter eget udsagn har undervist på CBS i 20 år, mener, at konklusionen er ”en direkte racistisk og ulovlig udtalelse, hvor man generaliserer ved hjælp af hudfarve, bopæl og uddannelse”.

Myter om magt

Christoph Ellersgaard tager ikke anklagen om racisme ”særlig alvorligt”, fortæller han.

– På den ene side skal man altid tage anklager om racisme tungt, men på den anden side bærer brevet også præg af, at det er en afsender, der generelt ikke kan lide vores forskning. Derfor tager jeg det ikke så alvorligt, siger Christoph Ellersgaard.

Af brevet fremgår det, at afsenderen ikke mener, at man – med forskningsmæssigt belæg – kan konkludere, at ”hvide, nordsjællandske Djøf’ere” har bedre adgang til en magtfuld position end andre:

– Alle danskere, uanset hudfarve etc. har samme muligheder i livet! Alt andet kræver voldsomme beviser på det modsatte, skriver den tidligere CBS-lektor blandt andet og omtaler desuden forskernes kortlægning som ”denne såkaldte forskning”.

– Vi angriber den antagelse, at alle har præcis lige lang vej til magt og succes, fordi det tyder vores forskning ikke på, forholder sig sådan, lyder svaret fra Christoph Ellersgaard, som uddyber;

– Nogle grupper har nemmere ved at komme til tops end andre. Og selvfølgelig vidste vi godt, at det kunne provokere nogen, som opfatter deres position som helt retfærdig, og udfordrer den opfattelse, at de kan have haft nemmere ved at komme til tops end andre. Men hvis videnskaben ikke må fjerne myter om hvem, der opnår hvilke positioner og hvordan, har vi et problem.

Christoph Ellersgaard henviser også til, at vi i Danmark har et system for videnskabelig uredelighed, hvis man mener, at noget forskning ikke lever op til standarderne for videnskabelige praksis.

– Der skal folk være velkomne til at anmelde os. Men vi har dokumenteret vores metode, vi har skrevet om forskningen i videnskabelige tidsskrifter, vi stiller vores analyse til rådighed for dem, der vil kigge på det. Metoden er transparent og relaterbar, som den skal være, siger han.

Heller ikke anklagen om, at forskerne ”generaliserer ved hjælp af hudfarve, bopæl og uddannelse” er Christoph Ellersgaard enig i:

– Vi har ikke på noget tidspunkt udtalt os generelt om grupper. Vi har udtalt os om, hvorfor mennesker befinder sig i visse grupper og derfor nyder nogle særlige privilegier, forklarer han.

Det er anden gang, at forskerne via netværksanalyser har kortlagt magteliten i Danmark, på baggrund af mere end 5.000 bestyrelser, råd, udvalg og andre fora.

– Når vi kortlægger de her netværk (som ”magteliten” er en del af, red.), kan vi diskutere, hvor meget eller hvor lidt magt, mennesker har. Men når vi kigger på deres etniske baggrund, kan vi konstatere, at det i overvældende grad er etnisk danske mænd, der udgør magteliten – det kan vi ikke diskutere, pointerer Christoph Ellersgaard.

Hvid eller etnisk dansk?

En ekspert i etnicitet og ligebehandling fra Institut for Menneskerettigheder, Nanna Margrethe Krusaa, vurderer heller ikke, at forskernes sprogbrug er udtryk for racisme eller en ulovlig udtalelse.

– Det er det slet ikke groft nok til at være, fordi det er hverken nedsættende eller truende, men bare en beskrivelse, siger hun og pointerer samtidig at;

– Når man snakker forskning, er det almindeligt at bruge kategorier til at beskrive og til at se på, hvordan nogle tilstande er. Vi bruger også ordet ”brune” om etniske minoriteter for at komme ud over fagtermer.

Også Christoph Ellersgaard forklarer, at det er ”kutyme” at bruge kategorier som ”hvid” og ”sort” inden for samfundsforskning:

– Ulighed omkring race og etnisk herkomst er selvfølgelig noget, forskere skal kunne afdække, og derfor har vi brug for kategorier for at kunne beskrive dem. Der har været konsensus om at bruge kategorien ”hvid”, måske i mangel på bedre, siger han.

Han anerkender i den forlængelse, at ”det mest rigtige ville nok være at skrive etniske danske mænd” – men;

– Vi tillod os at tro, man ville forstå, at vi med ”hvide” ikke mente noget negativt associeret. Der er ikke noget odiøst i at sige ”hvid”. De mennesker, der tilhører en kategori, som har været brugt til at forsvare og legitimere for eksempel slaveri og holocaust, har retten til at være sensitiv omkring deres kategori.

For at undgå misforståelser – og ikke mindst for at undgå, at diskussionen kommer til at handle om ordvalg fremfor forskningsresultater – vil forskerne overveje at skrive ”etnisk dansk” i stedet for ”hvid”, når de fremover formidler i offentligheden, fortæller Christoph Ellersgaard.

– Hvis nogen stopper med at læse indholdet og bare løber skrigende væk, fordi de er krænket over ordvalget, så er det et problem, mener CBS-forskeren.

”Ukollegialt”

Universitetets rektor Nikolaj Malchow-Møller vil ikke udtale sig om den konkrete sag til Science Report.

Fra CBS henvises der i stedet til et mailsvar fra Nikolaj Malchow-Møller til Berlingske:

– Jeg kan helt generelt sige, at forskere på danske universiteter heldigvis har både forskningsfrihed og ytringsfrihed. Og det skal vi være glade for. Det er desværre ikke tilfældet alle steder i verden.

– Den danske universitetslov understreger desuden forskeres særlige forpligtelse til at formidle deres forskningsresultater og til at sætte deres viden i spil ved bl.a. at deltage aktivt i den offentlige debat. Som rektor på et offentligt finansieret universitet ligger det mig stærkt på sinde, at vores institution lever op til sådanne forpligtelser.

Christoph Ellersgaard er ”glad for”, at han øverste chef, som anklagen om racisme er sendt direkte til, har støttet op om forsknings- og ytringsfriheden i pressen.

Han kalder det samtidig for ”ukollegialt” at klagen i første omgang er sendt til rektoren:

– Det er temmelig ukollegialt at klage direkte til rektor uden først at tage kontakt til os. Jeg vil altid foreslå, at man først henvender sig til forskerne, før at man går til ledelsen, siger Christoph Ellersgaard.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.