I det forgangne år modtog CBS flere eksterne penge til forskning end noget tidligere år. Det fremgår af universitetets årsrapport.
I 2018 fik CBS 182 mio. kroner i ekstern finansiering, og det er en stigning på 60 mio. kroner sammenlignet med året før.
Det skyldes i overvejende grad, at universitetet har kunnet tiltrække flere penge fra offentlige aktører til igangværende forskningsprojekter. Det gælder Grundforskningscenteret FRIC og infrastrukturs-projektet DRDS, der begge er blevet forlænget med hhv. 32 mio. og 36 mio. kroner.
CBS arbejder i dag mere strategisk med at øge den eksterne finansiering af forskning. Det fortæller prodekan for forskning, Nanna Mik-Meyer:
– Vi har fået mere fokus på at professionalisere og koordinere funding på CBS. Vi har nu fundingskoordinatorer på alle institutter, som skal være med til at styrke indsatsen, og der er øget opmærksomhed på at få flere midler hjem og på at kvalitetsløfte ansøgningerne, fortæller prodekanen.
På grund af størrelsen på de to store enkeltbevillinger, der skal have en stor del af æren for det gode resultat i 2018, forventer Nanna Mik-Meyer ikke, at CBS vil kunne tiltrække lige så mange eksterne midler i 2019.
– Men jeg forventer, at det vil smitte positivt af, at 2018 har været et rigtig godt går i forhold til hjemtag af eksterne midler. Vi skal helt sikkert bruge succesen til at få forskere til at søge eksterne midler, siger hun.
Arbejde strategisk med fondene
CBS har et ønske om at hente flere penge fra offentlige bevillingsgivere som ERC (Det Europæiske Forskningsråd), Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Frie Forskningsfond, men også om at hente flere penge fra privat side.
– Vi kommer til at arbejde mere strategisk med fondene, så deres viden om praksis også bringes i spil i idéfasen
Derfor har universitetet en ambition om at være mere proaktive overfor de private fonde, fortæller prodekanen.
– Det vil vi helt konkret gøre ved at invitere fondene ind på CBS og præsentere dem for nogle ideer. I dag vil mange private fonde gerne kunne sætte deres præg på selve idéudviklingen i et forskningsprojekt, siger Nanna Mik-Meyer, som konstaterer at;
– Vi kommer til at arbejde mere strategisk med fondene, så deres viden om praksis også bringes i spil i idéfasen. Det er et win-win for både fondene og CBS.
Formålet er, at CBS på den måde får en føling med, hvilken forskningsidéer, fondene finder interessante og relevante, og at fondene kan give en form for sparring inden ansøgningen om en bevilling bliver sendt afsted. Og målet skulle gerne være, at flere ansøgningerne får bevillinger.
– Det betyder naturligvis ikke, at fondene forpligter sig til at støtte et projekt, hvis idé, de har vist interesse for i et tidligt stadium. Men der er ikke nogen grund til, at fondenes ønsker til forskningen ikke kommer i spil på en konstruktiv måde, mener Nanna Mik-Meyer.
Det strategiske arbejde med at hente flere eksterne midler til forskning hænger sammen med, at CBS har en ambition om at øge relevansen og kvaliteten af forskningen på CBS.
– Vi har ikke en ambition om bare at hente flere penge. Vi skal sikre os, at de penge, vi får ind, støtter nogle projekter, hvor forskningen kan blive publiceret i gode, internationale tidsskrifter. De to ben – eksterne finansiering og publicering i de bedste tidsskrifter – står sammen. Det handler ikke om at hente penge for pengenes skyld, siger prodekanen.
I 2018 er antallet af artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter steget markant på CBS, ifølge årsrapporten.
Færre samarbejder – og større ansøgninger
Imens den eksterne finansiering nåede nye højder i 2018, havde CBS dog færre samarbejder med eksterne parter end tidligere.
Fra 2017 til 2018 er antallet af ekstern finansierede forskningssamarbejder faldet fra 75 til 35 projekter, viser tal fra årsrapporten.
Den udvikling hænger sammen med, at CBS i 2018 har fokuseret på at indsende større og mere prestigefyldte ansøgninger om ekstern finansiering. Derfor har de også sendt færre ansøgninger end tidligere år, lyder forklaringen i rapporten.
Nanna Mik-Meyer uddyber;
– Tidligere har vi haft utrolig mange mindre ansøgninger på under en 500.000 kroner. Vi vil have flere større bevillinger. Der er ret meget arbejde i at lave en ansøgning, og vi skal bruge ressourcerne fornuftigt. Derfor ønsker vi flere større bevillinger.
Imens selve antallet altså er faldet, har CBS tiltrukket større projekter i samarbejde med erhvervslivet end tidligere, og det økonomiske omfang af de eksterne forskningssamarbejder er derfor steget fra 83 mio. kroner i 2017 til 105 mio. i 2018.
Forsiden lige nu:

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.

Ny kildeportal skal være Momondo for kvindelige eksperter, talenter og ledere
Kildedatabasen Diverse Eksperter vil give ligestilling et tiltrængt skub i spalterne og i virksomheder. Undervejs knuser initiativet myter.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.