Danmark bliver del af internationalt netværk for forskningsfrihed

Opdateret d. 21. februar kl. 20:00.

– Det er min pligt at dele min historie, fordi jeg ved, det skaber en større motivation for at styrke den akademiske frihed. Der var dage i 2017, hvor jeg ikke troede, at jeg igen ville kunne gå og tale frit eller måske endda være i live den dag i dag.

Det er en tydelig bevæget Mubashar Hasan, der stiller sig frem på Københavns Universitet for at fortælle om den pris, han har måttet betale i forskningsfrihedens navn.

Den 7. november 2017 bliver Mubashar Hasan, som på daværende tidspunkt forsker i religiøs ekstremisme og terrorisme ved Dhaka University i Bangladesh, kidnappet af ukendte gerningsmænd. Efter 44 dage i fangeskab, bliver han pludselig sat fri på hovedgaden i Bangladeshs travle hovedstad Dhaka med en besked om, at han vil blive skudt, hvis han vender sig om.

Siden da har Mubashar Hasan ikke turde genoptage hverken sin forskning eller en hverdag i sit hjemland. Men takket være den internationale organisation Scholars at Risk har Hasan ikke været tvunget til at opgive sin forskning.

Scholars at Risk er et internationalt netværk af institutioner og personer, der arbejder for at fremme den akademiske frihed og sikre forskeres rettigheder. Det gør de blandt andet ved at arrangere midlertidige stillinger for de forskere, der er tvunget til at forlade deres hjemland. Og det er på grund af Scholars at Risk, og ikke mindst landene i netværket, at Mubashar Hasan i dag kan fortsætte sin forskning i et gæstelektorat på Universitetet i Oslo.

I mandags åbnede Scholars at Risk, der har eksisteret siden årtusindskiftet, sin første afdeling i Danmark, og det blev markeret med en reception på Københavns Universitet.

I den forbindelse underskrev repræsentanter fra seks danske universiteter en erklæring, der officielt markerer Danmarks engagement i organisationen.

Forskningsfrihed under angreb

Det er altså blandt andet forskere som Mubashar Hasan, der ikke er fri til at forske i sit hjemland, Scholars at Risk arbejder for at hjælpe. Og desværre er Hasans historie langt fra unik.

– Den akademiske frihed er under angreb verden over. For øjeblikket har vi over 700 universitetsansatte, der søger om hjælp, hvilket er tæt på en rekord, konstaterer amerikanske Robert Quinn, medstifter af og direktør for Scholars at Risk.

Han fremhæver Tyrkiet som et særligt slemt tilfælde, hvor over 7.000 videnskabelige medarbejdere har været under anklage, hvilket i flere tilfælde har ført til retsforfølgelse og fængsling.

– Det er, så vidt jeg ved, det største angreb på universitetsansatte i et enkeltland, som minimum siden Anden Verdenskrig, siger han.

Selvom forfølgelse, fængsling og voldelige angreb mildt sagt ikke er hverdag for forskere i Danmark, er diskussionen om forskningsfrihed for alvor blusset op herhjemme i den seneste tid.

Ikke mindst på Aarhus Universitet, hvor en intern undersøgelse har vist, at flere forskere føler sig presset på deres forskningsfrihed. I alt havde 16 procent af de forskere, der deltog i undersøgelsen, oplevet pression i forhold til at ændre, udsætte eller tilbageholde forskningsresultater, og presset kommer især fra ministerier og forskernes egen ledelse.

Nye retningslinjer for krænkende adfærd på Københavns Universitet er også blevet beskyldt for at begrænse forskningsfriheden. Retningslinjerne, som KU for tiden er i gang med at revidere, gør det let at anmelde og få medhold i krænkelser, og det truer både ytringsfriheden og den akademiske frihed, mener tre forskere fra Københavns Universitet.

Et stærkt budskab

Forskningsfriheden i Danmark, og de aktuelle sager om samme, blev dog ikke fremhævet som den vigtigste grund til, at Danmark nu tilslutter sig et internationalt netværk, der arbejder for at styrke den akademiske frihed.

Danmarks engagement skal i høj grad ses som en mulighed for universiteterne for at hjælpe forskere som Mubashar Hasan, for eksempel med et gæstelektorat, forklarer Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet:

– Helt konkret giver det os mulighed for at modtage forskere her og ansætte dem. Det har vi brug for ressourcer til, og vi kan måske også søge om ekstern finansiering. Jeg er sikker på, at der er mange fonde, der kan se vigtigheden i det, siger Hanne Leth Andersen.

Ved at tilslutte sig Scholars at Risk sender Danmark ”et stærkt budskab om solidaritet med universitetsansatte og universiteter i situationer, hvor den akademiske frihed bliver begrænset og forskningsartikler, undervisning og læring er under pres”, lyder det i erklæringen.

Derfor er Danmarks engagement også et vigtigt statement om, at universiteterne støtter op om den frie forskning og forskeres rettigheder, pointerer både Robert Quinn fra Scholars at Risk og rektoren på Københavns Universitet;

– Universiteter har altid kæmpet for forskningsfriheden og må fortsætte med at gøre det. Vi har brug for et netværk som Scholars at Risk for at beskytte den frie forskning og tænkning, siger Henrik C. Wegener, og konstaterer, at;

– Noget er råddent, når en universitetsforsker er tvunget til at flytte til Oslo for frit at kunne ytre sig.

Rektor på KU, Henrik C. Wegener underskriver den officielle erklæring sammen med dir. Robert Quinn, Scholars at Risk

De seks universiteter, der har underskrevet erklæringen og dermed officielt tilsluttet sig netværket, er henholdsvis Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og CBS.

ITU har endnu ikke taget en endelig beslutning om, hvorvidt de vil deltage i Scholars at Risk. Det oplyser universitetet til Science Report.

DTU oplyste i første omgang, at de forholder sig positivt til organisationen, og at deres fravær alene skyldtes praktiske grunde. Nu meddeler de, at også DTU tilslutter sig Scholars at Risk.