Når unge mænd og kvinder skal aftjene deres værnepligt, kan de fremover vælge samtidig at tilegne IT-kompetencer. Forsvaret har nemlig oprettet en helt ny cyperværnepligtsuddannelse.
Det betyder, at rekrutterne både trænes i militære færdigheder, men også specialiserer sig i cypersikkerhed med fokus på at forudse og bekæmpe trusler på nettet.
Uddannelsen har man fra Forsvarets side valgt at oprette, da de ser et stigende behov for at kunne beskytte landet mod f.eks. hacking og cyperangreb, der vil være kritisk hele infrastrukturen i Danmark, og som kommer som følge af en fortsat voksende digitalisering i verden.
– Vi er i Danmark et højt digitaliseret samfund, og Forsvaret er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at vi kan forsvare os på den moderne kampplads, hvor Forsvarets højteknologiske systemer og materiel er udsat for trusler. Der er cyberværnepligten ét af de redskaber, vi kan tage i brug for at blive bedst muligt rustet til fremtidens udfordringer, siger forsvarsminister Trine Bramsen.
Fysisk og mental udvikling
Den nye værnepligt strækker sig over ti måneder, og de første 11 rekrutter er allerede startet i Hæren hos Føringsstøtteregimentet i Fredericia, og fem er startet i Flyvevåbnet på Flyvestation Karup.
Men udover at have fokus på at udvikle rekrutterne foran computerskærmen bliver de stadig oplært og trænet i grundlæggende militære færdigheder, som skal styrke dem fysisk og mentalt.
– Gennem de mange øvelser, som vi stiller de unge overfor i løbet af uddannelsen, lærer vi dem at arbejde under pres og træffe hurtige beslutninger. Vi lærer dem også at blive gode til at samarbejde og finde ud af, hvad deres kompetencer er, og hvordan andre kan komplementere dem, siger chef for uddannelsessektionen ved Føringsstøtteregimentet, Torben Nygaard og uddyber;
– Det betyder, at de kommer til at bruge mange sider af sig selv og får en masse nye kompetencer, som de kan tage med sig resten af livet.
Supplering til senere uddannelse
Kasper er en af de rekrutter, som netop er startet på den nye uddannelse. Han har valgt den, da han i forvejen har en drøm om at arbejde med IT-sikkerhed, og derfor giver den specialiserede værnepligt ham mulighed for langt tidligere at tilegne sig kompetencerne.
– Jeg har altid vidst, at jeg ville ind på værnepligtsuddannelsen, og så var min plan at læse en IT-uddannelse bagefter. Derfor er det fedt, at jeg nu kan kombinere de to ting. Samtidig håber jeg at få noget disciplin og udvikle mig personligt. Jeg tror, at jeg får rykket en masse grænser herinde, og så glæder jeg mig til at opleve fællesskabet og lære at finde løsninger sammen, siger Kasper.
Også Patrick, der er startet på cyperværnepligten i Fredericia, så uddannelsen som en oplagt mulighed for at kombinere hans lyst til at udfordre sig selv fysisk og blive en del af et større fællesskab med hans i forvejen store passion for IT.
– Jeg glæder mig til at forstå og finde ud af, hvad der foregår bag teknologien – og til at få et større indblik i hele IT-verdenen. Jeg har altid interesseret mig for IT, og da muligheden kom for at søge ind på cyberværnepligtsuddannelsen, var jeg derfor ikke i tvivl om, at det var noget for mig, siger Patrick.
Cyperværnepligtsuddannelsen kører som forsøgsordning over de næste tre år, og er et af flere initiativer i Forsvaret for at styrke cyberbeskyttelsen af Forsvarets taktiske kapaciteter.
Der afsættes en pulje på 500 mio. kr. til håndtering af fremtidens cyberudfordringer, og samtidig styrkes og fokuseres forskningen og uddannelsesindsatsen, så Danmark er på forkant med de nyeste udviklinger i de kommende år.
Kilde: Forsvarsministeriet
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.