Danmark sampublicerer mest med erhvervslivet

Når det kommer til forskning, der bliver skabt i samarbejde mellem offentlige forskere og erhvervslivet, indtager Danmark en fornem førsteplads blandt OECD-landene.

Danmark er dét land i OECD, der har den højeste andel af publikationer, som er sampubliceret med erhvervslivet, viser rapporten Forskningsbarometer 2018.

Det er fantastisk, at danske forskere er så gode til at publicere deres forskningsresultater sammen med erhvervslivet, mener Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers (V).

– Det tætte samarbejde er et udtryk for forskning, der har stor relevans for erhvervslivet. Samarbejdet må gerne blive endnu tættere, så vi kan gøre dansk forskning endnu mere tilgængelig, siger ministeren.

Knap 7 procent af de danske publikationer er sampubliceret med erhvervslivet i perioden 2013-2017. Det svarer til omkring 7.700 publikationer. Størstedelen af disse er skrevet inden for sundhedsvidenskab og naturvidenskab.

Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet i samarbejdsorganisationen Danske Universiteter, er enig med ministeren:

– Jeg ser det i høj grad som et kvalitetsstempel og et bevis for, at vi er gode til at arbejde sammen. Det er én af styrkepositionerne ved Danmark i det internationale kapløb, at vi skaber det videngrundlag, vores samfund skal basere sig på, i samarbejde, siger han og tilføjer;

– Det viser, at vores forskning både er relevant og af høj kvalitet, ellers ville erhvervslivet ikke bruge os. Og når vi samarbejder med erhvervslivet, er det en indikation om, at vi faktisk laver noget, som ender med at blive relevant for skatteyderne og skabe værdi i samfundet.

Tre største virksomheder

Den forskning, der udføres og publiceres i et samarbejde mellem et universitet og en virksomhed, vil som oftest være målrettet virksomhedens behov.

De tre største danske virksomheder, der har sampubliceret med universiteter, er Novo Nordisk, H. Lundbeck og Novozymes. Det afspejles også ved, at to tredjedele af de danske sampublikationer med erhvervslivet er inden for sundhedsvidenskab og naturvidenskab.

Alle tre virksomheder understreger, at samarbejdet med offentligt ansatte forskere er afgørende for industrien og at publikationer er en naturlig konsekvens af sådanne samarbejder.

– Akademiske samarbejder er fuldstændig central for den farmaceutiske industri. Der er ikke nogen tvivl om, at vores forskning bliver bedre af at samarbejde, siger Kim Andersen, forskningsdirektør i H. Lundbeck.

Han bakkes op af forskningsdirektøren i Novozymes:

– Novozymes investerer årligt 13 procent af omsætningen i forskning og ny innovation. Hvis vi for eksempel troede, vi skulle forske i et vakuum, ville det kunne virke naivt. Vi har en interesse i at samarbejde med det offentlige rum og vil gerne udvikle i et samarbejde, når der giver mening. Og universiteter er jo ikke sat på jorden for industriens skyld, men for at publicere og gøre forskning tilgængeligt for samfundet.

Når Danmark indtager sådan en førsteplads, siger det noget om, at danske universiteter og universitetshospitaler er en attraktiv samarbejdspartner for industrien, mener Peter Kurtzhals, chief scientific advisor i Novo Nordisk:

– Vi publicerer også en hel del med de bedste internationale forskere, så jeg tror, at danske universiteter og universitetshospitaler skal se sig selv som spillere, der har været i stand til at klare sig i den internationale konkurrence på en meget, meget fin måde, siger han og tilføjer;

– Der har været en god synergi mellem industrien og det offentlige, og det er sundt. Vi er et lille land, og vi kan ikke være gode til det hele. Men vi har været dygtige til den grundvidenskabelige forskning og til at omsætte den til gavn for patienter.

Husk grundforskningen

Selvom det altså er positivt for Danmark og ikke mindst for erhvervslivet med samarbejde, er det samtidig afgørende at give plads til grundforskningen.

– Jeg synes, nogle gange, der er lidt for meget fokus på forskningens praktiske anvendelse. Derfor ville det være positivt med lidt bedre plads til at lave grundforskning, som ikke er sammen med virksomhederne. Balancen skal trækkes rigtigt. Det er positivt, at vi er enormt gode til at samarbejde, men det også enormt vigtigt med en fri grundforskning, der ikke er linket op til virksomhederne, siger Kim Andersen fra H. Lundbeck.

Hans synspunkt bakkes op af Claus Crone:

– Det er godt, at dansk forskning har relevans for erhvervslivet, men forskningen skal ikke være en forlænget arm af virksomhederne. Vi er interesseret i, at der kommer ny viden, så det komplementerer det, vi laver, siger forskningsdirektøren i Novozymes, der også understreger, at:

– Hvis man bliver alt for optaget af, hvorvidt forskning finder anvendelse her og nu, så får man ikke lavet den forskning, der driver Nobelpriser og har impact 20 år frem. Den balance er rigtig vigtig.

Danske Universiteter deler dog ikke denne bekymring for balancen mellem grundforskning og praksisnær forskning:

– Jeg glæder mig over, at både erhvervslivets folk og universitetsfolk finder det relevante at samarbejde, fordi det giver værdi for den forskning, de laver. Vi går ind i det her som ligeværdige, frivillige parter, siger Anders Bjarklev og fortsætter;

– Jeg er ganske overbevist om, at forskerne, der går ind i samarbejder, gør af det den simple årsag, at det giver bedre adgang til resultater, viden og udstyr, og fordi nogle gode samarbejdspartnere gør forskningen stærkere.

Det er særligt de små forskningsintensive lande, der har den største andel af sampublikationer med erhvervslivet, viser Forskningsbarometer 2018. Schweiz, Island, Sverige og Holland er de lange, der ligger i top-5 sammen med Danmark.