I dag er internationalisering og mobilitet en vægtig del af en forskerkarriere. Det har stor betydning for karrieren, at forskere samarbejder på tværs af grænser, men også opholder sig eller måske endda har længerevarende ansættelser i udlandet.
Forudsætningen for, at dét kan lade sig gøre, er, at der er et åbent samspil mellem lande: at der både kommer forskere fra udlandet til Danmark, og at danske forskere rejser ud og engagerer sig i forskningen i resten af verden.
I dag tager de danske universiteter imod flere forskere, end de sender ud i verden. Det viser en analyse fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitisk Råd (DFiR) af forskermobilitet fra år 2008 til 2016.
I den periode modtager Danmark ca. 1.200 flere forskere, end der sendes ud.
– Det er et tegn på, at Danmark har noget, som udlandet efterspørger, og det opfatter vi som et skulderklap til kvaliteten af dansk forskning, skriver Jens Oddershede, formand for DFiR, i en mail til Science Report.
De forskere, der kommer hertil, kommer oftest fra Skandinavien, Storbritannien, Holland, Tyskland, USA og Kina. Og det er typisk i begyndelsen af karrieren, dvs. når forskerne er under 40 år, at de kommer hertil.
For de danske forskere, der rejser ud i verden, er også USA, Storbritannien og Tyskland populære destinationer.
Kun steget blandt yngre forskere
I dag rekrutterer danske universiteter i absolutte tal flere forskere fra udlandet, end for 20 år siden.
Den stigning hænger dog sammen med, at antallet af forskerstillinger på landets universiteter er tredoblet i perioden, ifølge DFiR.
Kigger man på rekrutteringstallene målt på andel, tegner der sig et andet billede.
Så vil det vise sig, at rekrutteringen af professorer og lektorer fra udlandet faktisk er stagneret. Det er kun for ph.d.er, postdocs og adjunkter, at andelen af ansættelser af forskere fra udlandet er steget.
Adspurgt, om det betyder, at vi ikke er gode nok til at rekruttere lektorer og professorer fra udlandet, lyder det i et skriftligt svar fra Jens Oddershede, at DFiR opfordrer til, ”at Danmark bliver endnu bedre til at tiltrække udenlandske forskere på seniorniveau”.
Opfordringen kommer i forlængelse af projektet ”Karrierer i forskningen”, hvor DFiR har undersøgt, hvordan en forskerkarriere har ændret sig over de sidste 20 år.
Store udsving i Holland og Sverige
DFiR’s nye projekt handler om den danske ”viden-handelsbalance”, som rådet kalder det, dvs. hvordan Danmark overfører og udveksler viden i bred forstand med andre lande.
Når DFiR nu sætter fokus på den internationale mobilitet blandt forskere, er det fordi, inspiration fra andre forskere og forskningsmiljøer er ”en nødvendig forudsætning for at kunne levere højkvalitets forskning”, ifølge Jens Oddershede:
– En vigtig – og vel gennemprøvet – måde at opnå denne inspiration er ved selv at rejse ud eller at modtage gæsteforskere fra udlandet, siger formanden for DFiR.
Set i forhold til Holland og Sverige er Danmarks ”handelsbalance” for forskere forholdsvis stabil.
Hvis man ser isoleret på offentlig ansatte forskere, ser det ud til, at Danmark adskiller sig fra Holland og Sverige ved at have en stabil tilstrømning af forskere fra udlandet, hvorimod de to lande har oplevet store udsving over de sidste knap tyve år.
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i netop underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Forskningstrio og industrimastodonter indgår nyt partnerskab i kampen mod plastspild
Det nye partnerskab Cirkulær Industriplast (CIP) samler industriens virksomheder og videnspartnere om for at skabe en ny platform for plastgenanvendelse og øge genanvendelsen af industriplast med 20 procent inden 2025.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark. Foto: Novo Nordisk Fonden.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.