I dag er internationalisering og mobilitet en vægtig del af en forskerkarriere. Det har stor betydning for karrieren, at forskere samarbejder på tværs af grænser, men også opholder sig eller måske endda har længerevarende ansættelser i udlandet.
Forudsætningen for, at dét kan lade sig gøre, er, at der er et åbent samspil mellem lande: at der både kommer forskere fra udlandet til Danmark, og at danske forskere rejser ud og engagerer sig i forskningen i resten af verden.
I dag tager de danske universiteter imod flere forskere, end de sender ud i verden. Det viser en analyse fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitisk Råd (DFiR) af forskermobilitet fra år 2008 til 2016.
I den periode modtager Danmark ca. 1.200 flere forskere, end der sendes ud.
– Det er et tegn på, at Danmark har noget, som udlandet efterspørger, og det opfatter vi som et skulderklap til kvaliteten af dansk forskning, skriver Jens Oddershede, formand for DFiR, i en mail til Science Report.
De forskere, der kommer hertil, kommer oftest fra Skandinavien, Storbritannien, Holland, Tyskland, USA og Kina. Og det er typisk i begyndelsen af karrieren, dvs. når forskerne er under 40 år, at de kommer hertil.
For de danske forskere, der rejser ud i verden, er også USA, Storbritannien og Tyskland populære destinationer.
Kun steget blandt yngre forskere
I dag rekrutterer danske universiteter i absolutte tal flere forskere fra udlandet, end for 20 år siden.
Den stigning hænger dog sammen med, at antallet af forskerstillinger på landets universiteter er tredoblet i perioden, ifølge DFiR.
Kigger man på rekrutteringstallene målt på andel, tegner der sig et andet billede.
Så vil det vise sig, at rekrutteringen af professorer og lektorer fra udlandet faktisk er stagneret. Det er kun for ph.d.er, postdocs og adjunkter, at andelen af ansættelser af forskere fra udlandet er steget.
Adspurgt, om det betyder, at vi ikke er gode nok til at rekruttere lektorer og professorer fra udlandet, lyder det i et skriftligt svar fra Jens Oddershede, at DFiR opfordrer til, ”at Danmark bliver endnu bedre til at tiltrække udenlandske forskere på seniorniveau”.
Opfordringen kommer i forlængelse af projektet ”Karrierer i forskningen”, hvor DFiR har undersøgt, hvordan en forskerkarriere har ændret sig over de sidste 20 år.
Store udsving i Holland og Sverige
DFiR’s nye projekt handler om den danske ”viden-handelsbalance”, som rådet kalder det, dvs. hvordan Danmark overfører og udveksler viden i bred forstand med andre lande.
Når DFiR nu sætter fokus på den internationale mobilitet blandt forskere, er det fordi, inspiration fra andre forskere og forskningsmiljøer er ”en nødvendig forudsætning for at kunne levere højkvalitets forskning”, ifølge Jens Oddershede:
– En vigtig – og vel gennemprøvet – måde at opnå denne inspiration er ved selv at rejse ud eller at modtage gæsteforskere fra udlandet, siger formanden for DFiR.
Set i forhold til Holland og Sverige er Danmarks ”handelsbalance” for forskere forholdsvis stabil.
Hvis man ser isoleret på offentlig ansatte forskere, ser det ud til, at Danmark adskiller sig fra Holland og Sverige ved at have en stabil tilstrømning af forskere fra udlandet, hvorimod de to lande har oplevet store udsving over de sidste knap tyve år.
