Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Danske forskere ånder lettet op efter Bidens valgsejr

Der er brug for videns-baseret amerikansk politik, understreger flere danske forskere.

@ rarrarorro

– En præsident som Trump ville, hvis han havde fået en anden periode, kunne sætte forskning meget tilbage. Det er et utrolig vigtigt valgresultat. Der er mange forskere, der har klappet i hænderne.

Sådan siger Peter Hokland, professor dr. med. ved Aarhus Universitet. Han opdaterede i sidste uge diverse nyhedssider hvert femte minut for at følge med i det amerikanske præsidentvalg. 

Det var en kæmpe lettelse og faktisk også rørende, da Joe Biden vandt. Nu kommer vi forhåbentligt igen til at kunne basere politiske beslutninger på mere videnskabelig viden.

Science Report har ugen efter det amerikanske præsidentvalg talt med tre danske forskere, der alle glæder sig over Joe Bidens udnævnelse som USA´s nye præsident. De håber, at han kan styrke det videnskabelige grundlag for amerikansk politik og sikre bedre forhold for landets forskere.

En sejr til demokraterne frem for republikanerne er essentiel for at understøtte videnskaben i en tid, hvor den grundet COVID-19 pandemien for alvor er kommet på prøve, mener Peter Hokland.

– Nu vil der være en anden seriøsitet omkring særligt amerikansk lægemedicinsk forskning. Spørger man amerikanerne i dag, vil halvdelen sige, at de ikke tror på effekten af en vaccine, siger han.

Peter Hokland har samarbejdet med amerikanske forskere gennem seks præsidentperioder. Han har erfaret, hvordan en amerikansk statsleder har magten til at fjerne bevillinger og funding meget hurtigt. Det er farligt med en præsident, der lader sine egne problemer diktere udmålingen af forskningsmidler, mener Peter Hokland. Ikke mindst for den succesfulde udvikling af en ny COVID-19 vaccine.

–  Vi er i Europa stadig meget afhængige af USA. Hvis vi tager den nye vaccine udviklet af Pfizer, så ligger hovedkontoret uden for New York. Den er meget lovende. Selvom de første vacciner formentligt ikke kommer til Danmark, så er en godkendelse fra den amerikanske lægemiddelstyrelse central for fremskridt på globalt plan, siger han.

Ud af undtagelsestilstanden
For lektor ved amerikanske studier på SDU Niels-Bjerre Poulsen er der ingen tvivl om, at Joe Bidens sejr er et vigtigt demokratisk skridt. Ikke mindst fordi, at Donald Trump har rystet USA´s årelange tradition med, at beslutningstagere har tillid til forskningsbaseret viden.

– Joe Biden har i hele valgkampen gjort et tema ud af, at videnskab igen vil blive påskønnet. Donald Trump har de sidste fire år skiftet fagfolk ud med dem, som var loyale over for ham. Uanset kompetencer, fortæller Niels-Bjerre Poulsen og fortsætter: 

– Det ses meget tydeligt i klimaspørgsmålet, hvor han har insisteret på, at global opvarmning var et kinesisk svindelnummer frem for et menneskeskabt problem. Eller hvor eksperter i de sundhedsfaglige institutioner er blevet erstattet af folk, som Trump har set udtale sig på Fox News.

En af de forskere, der har oplevet udfordringerne under forhenværende præsident Trump på nært hold er Sine Plambech fra Dansk Institut for Internationale Studier. Her er hun seniorforsker i afdelingen for migration. I USA er hun tilknyttet Yale universitetet som gæsteprofessor. 

– Det var en kæmpe lettelse og faktisk også rørende, da Joe Biden vandt. Nu kommer vi forhåbentligt igen til at kunne basere politiske beslutninger på mere videnskabelig viden. Det amerikanske forskermiljø har så stor betydning i akademia på verdensplan, og nu kan det igen blive anerkendt. Vi har lidt været i en undtagelsestilstand, siger hun.

Sine Plambech er qua sit eget forskningsområde glad for, at præsident Joe Biden og vicepræsident Kamala Harris har iværksat en 12-mand stærk COVID-19 task force bestående af eksperter.

Som dansk forsker kan man se frem til en periode med mere normaliseret forskningsudveksling

Samtidig har de i valgkampen adresseret, hvordan et dårligt sundhedssystem har gjort, at migranter og afrikansk-amerikanske familier er blevet ekstra hårdt ramt af corona.     

USA tilbage som videnskabelig medspiller
Sine Plambech fortæller, at flere af hendes amerikanske kollegaer har længtes efter en mere “rolig” periode, hvor de ikke skal frygte for at tænde TV’et. Forventningerne er, at der kommer mere stabilitet i både funding, internationalt samarbejde og arbejdsvilkår.

– Som dansk forsker kan man se frem til en periode med mere normaliseret forskningsudveksling. Man slipper for den der følelse af, at man aldrig ved, hvad Trump kan finde på. I tillæg kommer basale ting som at flere udenlandske forskere har haft svært ved at få visum og deltage i konferencer. Hvis de for eksempel engang har lavet feltarbejde i Iran, er de blevet nægtet adgang ind i USA, siger hun.

For danske forskere specialiseret i eksempelvis grøn teknologi eller sundhed, kan det politiske skifte også sikre bedre fundingmuligheder fremover. Det understreger både Peter Hokland og Niels-Bjerre Poulsen.

– Nogle forskningsmiljøer er direkte afhængige af, at en regering tror på dem. Tag eksempelvis Tesla. Det var aldrig blevet til noget, hvis ikke det amerikanske energiministerium havde støttet. På samme måde er der danske sektorer, det betyder meget for. Det gælder særligt forskning inden for miljø, siger Niels-Bjerre Poulsen.

Sine Plambech understreger dog, at mere venstreorienterede forskere stadig har en vis skepsis over for Joe Biden og Kamala Harris.

– Vi vil så gerne have lov til at gå ud i gaderne og fejre og være lettede. Men der er stadig en diskussion i USA blandt forskerne om, at nu skal vi ikke lade os forblænde. Joe Biden er stadig, som de siger, en konservativ gammel hvid mand, der støtter militæret. Og Kamala Harris satte utrolig mange sorte borgere i fængsel i hendes tid som anklager. Det har amerikanske forskere ikke glemt, siger hun afslutningsvist.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.