Efter en rejse på 203 dage og 471 millioner kilometer landede Nasa-robotten sikkert på Mars’ overflade kl. 21.55 torsdag aften, skriver Nasa.
To danske universiteter, Københavns Universitet og DTU, har igennem flere år i samarbejde med NASA udviklet dele af de instrumenter, som skal bruges af roveren.
DTU Space har leveret et avanceret kamerasystem til køretøjet Perseverance, som de kommende år skal lede efter tegn på, at der har været liv på Mars i fortiden.
Ifølge professor John Leif Jørgensen, der er afdelingsleder på DTU Space, er det næsten for godt til at være sandt, at Perseverance nu er landet på Mars, siger han til Berlingske.
– Det gik så godt, som vi kunne have håbet på. Vi ramte atmosfæren på sekundet, og alle manøvrer blev udført på sekundet. Det er mærkeligt, at det gik så godt. På en måde føles det sært, siger han.
Fysiker og lektor Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har sammen med andre forskere og teknikere fra KU bidraget til flere af de instrumenter, der sidder på roveren og gør det muligt at gennemføre missionen.
– Det ultimative mål er at finde spor efter det mikroskopiske liv, der måske har været på Mars tidligt i planetens historie, siger Morten Bo Madsen om missionen og fortsætter;
– Har der været liv på Mars, så er der gode chancer for at prøverne fra denne mission vil kunne fortælle os om det.
Videnskabelige nybrud
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen glæder sig over det danske bidrag til rummissionen:
– Det er virkelig imponerende, at danske forskere er med så langt fremme i den rumteknologiske forskning, at de bidrager med vigtigt udstyr til en Marslanding. Det synes jeg godt, vi kan være stolte over. Når Danmark er med i rummet, er vi med til at skabe videnskabelige og teknologiske nybrud, der bidrager til vores fælles fremtid, siger uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.
I modsætning til tidligere missioner vil prøverne ikke blive analyseret på planeten. NASA vil derimod i et tæt samarbejde med ESA (European Space Agency) sende endnu en mission til Mars i 2026, der skal hente prøverne tilbage til Jorden. Missionen har fået titlen: Mars Sample Return.
Det er planen, at de første prøver af Mars skal ankomme til Jorden i 2031.
Hverken ESA og NASA har sat dato på endnu, men håber at denne rumhistorie en dag vil føre til, at vi kan transportere mennesker til Mars.
Københavns Universitet og DTU bidrager med dansk teknologi til fire instrumenter på Perseverence:
- Mastcam-Z skal finde sten, der potentielt rummer tegn på liv. Systemet består blandt andet af to kameraer, der kan lave video og tage 3D-billeder.
- SuperCam består af en laser og et teleskop. Laseren kan skyde på sten omkring roveren, mens teleskopet skal opfange lyset fra det område laseren rammer. Formålet med SuperCam er at lave hurtige analyser af klipper og stenlag.
- Pixl er udstyret med et kamera og software udviklet på DTU Space og er monteret på robottens arm. Instrumentet kan undersøge sten på Mars i meget høj opløsning ved hjælp af røntgenstråler.
- Moxie skal producere ilt af den kuldioxid, der findes i Mars’ atmosfære. Moxie skal i endnu større skala skulle stå for iltproduktionen på fremtidige Mars-ekspeditioner. Størstedelen af ilten skal da bruges som brændstof, der skal bringe astronauterne fra overfladen på Mars og ud i kredsløb om planeten og derfra tilbage til jorden i en raket.
Kilde: Udannelses- og Forskningsministeriet.
Ud over bibdraget fra forskere ved de to danske universiteter, har NASA desuden købt mikrofoner fra det danske firma DPA Microphones, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet. Mikrofonerne skal bruges til at optage lyden på Mars, som kan forberede astronauter på, hvilke lyde de kan komme til at møde for eksempel under en af de hyppige sandstorme.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
