Efter en rejse på 203 dage og 471 millioner kilometer landede Nasa-robotten sikkert på Mars’ overflade kl. 21.55 torsdag aften, skriver Nasa.
To danske universiteter, Københavns Universitet og DTU, har igennem flere år i samarbejde med NASA udviklet dele af de instrumenter, som skal bruges af roveren.
DTU Space har leveret et avanceret kamerasystem til køretøjet Perseverance, som de kommende år skal lede efter tegn på, at der har været liv på Mars i fortiden.
Ifølge professor John Leif Jørgensen, der er afdelingsleder på DTU Space, er det næsten for godt til at være sandt, at Perseverance nu er landet på Mars, siger han til Berlingske.
– Det gik så godt, som vi kunne have håbet på. Vi ramte atmosfæren på sekundet, og alle manøvrer blev udført på sekundet. Det er mærkeligt, at det gik så godt. På en måde føles det sært, siger han.
Fysiker og lektor Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har sammen med andre forskere og teknikere fra KU bidraget til flere af de instrumenter, der sidder på roveren og gør det muligt at gennemføre missionen.
– Det ultimative mål er at finde spor efter det mikroskopiske liv, der måske har været på Mars tidligt i planetens historie, siger Morten Bo Madsen om missionen og fortsætter;
– Har der været liv på Mars, så er der gode chancer for at prøverne fra denne mission vil kunne fortælle os om det.
Videnskabelige nybrud
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen glæder sig over det danske bidrag til rummissionen:
– Det er virkelig imponerende, at danske forskere er med så langt fremme i den rumteknologiske forskning, at de bidrager med vigtigt udstyr til en Marslanding. Det synes jeg godt, vi kan være stolte over. Når Danmark er med i rummet, er vi med til at skabe videnskabelige og teknologiske nybrud, der bidrager til vores fælles fremtid, siger uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.
I modsætning til tidligere missioner vil prøverne ikke blive analyseret på planeten. NASA vil derimod i et tæt samarbejde med ESA (European Space Agency) sende endnu en mission til Mars i 2026, der skal hente prøverne tilbage til Jorden. Missionen har fået titlen: Mars Sample Return.
Det er planen, at de første prøver af Mars skal ankomme til Jorden i 2031.
Hverken ESA og NASA har sat dato på endnu, men håber at denne rumhistorie en dag vil føre til, at vi kan transportere mennesker til Mars.
Fakta om Marslandingen
Københavns Universitet og DTU bidrager med dansk teknologi til fire instrumenter på Perseverence:
- Mastcam-Z skal finde sten, der potentielt rummer tegn på liv. Systemet består blandt andet af to kameraer, der kan lave video og tage 3D-billeder.
- SuperCam består af en laser og et teleskop. Laseren kan skyde på sten omkring roveren, mens teleskopet skal opfange lyset fra det område laseren rammer. Formålet med SuperCam er at lave hurtige analyser af klipper og stenlag.
- Pixl er udstyret med et kamera og software udviklet på DTU Space og er monteret på robottens arm. Instrumentet kan undersøge sten på Mars i meget høj opløsning ved hjælp af røntgenstråler.
- Moxie skal producere ilt af den kuldioxid, der findes i Mars’ atmosfære. Moxie skal i endnu større skala skulle stå for iltproduktionen på fremtidige Mars-ekspeditioner. Størstedelen af ilten skal da bruges som brændstof, der skal bringe astronauterne fra overfladen på Mars og ud i kredsløb om planeten og derfra tilbage til jorden i en raket.
Kilde: Udannelses- og Forskningsministeriet.
Ud over bibdraget fra forskere ved de to danske universiteter, har NASA desuden købt mikrofoner fra det danske firma DPA Microphones, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet. Mikrofonerne skal bruges til at optage lyden på Mars, som kan forberede astronauter på, hvilke lyde de kan komme til at møde for eksempel under en af de hyppige sandstorme.
