Exoplaneten ved navn ”HAT-P-29b” og dens stjerne ”GSC 3293-01539” skal have nye noget mere mundrette navne.
Det skal danskerne hjælpe med, har den Internationale Astronomiske Union (IAU) besluttet.
Det sker i anledning af, at det er 100 år siden, at organisationen blev oprettet.
Det er den danske astrofysiker og professor ved DTU Space, Lars A. Buchhave, der har opdaget både planet og stjerne, og som har beskrevet dem videnskabeligt.
Han mener, at det kan sprede viden om rumforskning ved at lade de danskere borgere være idérige.
– Det er en meget fin ide at lade befolkningen komme med forslag til navne, som de så også efterfølgende kan stemme på. Det er med til at skabe mere interesse for såvel rumforskning som naturvidenskab helt generelt, siger Lars A. Buchhave til DTU Space.
Danskerne har den endelige beslutning
Selvom exoplaneterne er blevet lettere at spotte, og man på DTU har fundet mange siden 1995, hvor den første blev detekteret, er det stadig et forholdsvis nyt forskningsområde.
Derfor kan konkurrencen være med til at sprede kendskabet.
Lars A. Buchhave håber særligt, at det er den yngre del af befolkningen, der vil tage interesse i at finde på nye navne til exoplaneten og dens stjerne.
– Vi håber, at både skoler og gymnasier, og så selvfølgelig en masse andre med interesse for rummet, tager udfordringen op og kommer med forslag, siger han.
Der er en lang række kriterier til, hvad navnet ikke må indeholde, og hvor langt det må være, men så snart de er opfyldt, kan alle sende deres forslag ind. De vil blive set igennem af en komité, som udvælger nogle passende kandidater.
Herefter vil der være en konkurrence, hvor alle, der føler sig som danske borgere, skriver DTU, kan stemme om det bedste.
Således vil de endelige navne være op til den almene dansker. Du kan læse mere om deltagelse i navngivelsen af ”Danmarksplaneten” her.
Om exoplaneten
Exoplaneten HAT-P-29b er ikke en planet, som lige er til at besøge:
Der er cirka 1.150 grader varmt, da den er tæt på moderstjernen. Den består af gasarter – primært hydrogen og helium – så den har ingen fast overflade. Den er cirka 155.200 km i diameter og dermed godt 12 gange større end Jorden. Og ’et år’ – altså en tur rundt om dens moderstjerne – varer blot 5 døgn og 17 timer. Den befinder den sig cirka 1.050 lysår borte i stjernebilledet Perseus.
Moderstjernen med katalognavnet GSC 3293-01539 eller HAT-P-29 er en såkaldt F8 dværgstjerne. Den er godt 20 procent større og tungere end Solen. Stjernen befinder sig i retning af stjernebilledet Pegasus. Positionen er RA 02h 12m 31.00 og Dec 51° 46` 44.00 i Perseus.
Kilde: DTU Space
