– Jeg vil gerne nedbryde den stereotype myte om, hvad datalogi er, og hvem en datalog er.
Sådan siger Pernille Bjørn, der er den første og pt. eneste kvindelige professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
I Danmark bliver datalogi i almindelighed betragtet som et udpræget ’mandefag’, og kvinder er stadig i markant undertal på datalogistudierne. Det paradoksale er, at historisk set har datalogi været domineret af kvinder.
– Det var kvinder, der programmerede den maskine, Alan Turing i dag er kendt for (Turingmaskinen, red.). Og det var kvinder, der programmerede den første general-purpose computer i NASA, som man også kan se i filmen ”Hidden Figures”, fortæller Pernille Bjørn.
Derfor er det fortællinger som disse, hun vil have frem i lyset, så kvinder bedre kan identificere sig med faget og derigennem udvikle en interesse for datalogi.
– Vi skal have ændret narrativet og historien om, hvad datalogi er. Du kan sagtens elske yoga, natur og blomsterbinding, og samtidig være datalog. Datalogi er så mange ting, og du kan bruge det til så meget, fordi teknologi er alle steder, beskriver professoren.
Hun oplever en tendens til, at det kun er de store kvindelige personligheder, der bliver fremhævet, og det kan være et stort ansvar at skulle leve op til, hvis alle kvindelige datalogier nødvendigvis skal være enestående genier.
– Jeg er særligt interesseret i at gøre opmærksom på de grupper af kvinder, der har haft stor betydning. Samarbejde er super vigtigt for succes, mener Pernille Bjørn.
Derfor har Pernille Bjørn startet Femtech.dk, som hun selv kalder for et langsigtet forskningsinitiativ, der både handler om at vise, hvad datalogi egentlig er, og om at skabe mere mangfoldighed i faget.
– I offentligheden bliver datalogi betragtet som noget, der nødvendigvis kun er matematisk. Men datalogi har brug for alt mulig forskellig viden og mennesker, der kommer med forskellige baggrunde, siger hun.
50/50 i USA
På Københavns Universitet, som Pernille Bjørn er tilknyttet, når antallet af kvinder på datalogiuddannelsen for øjeblikket nye højder. I år kunne universitetet byde velkommen til 45 kvindelige datalogistuderende – og det er tre gange flere end for blot to år siden.
Nu er hver femte studerende på datalogi kvinde, men selvom det er en positiv fremgang, er der stadig lang vej til en ligelig kønsfordeling.
På et af mest prestigefyldte computerscience-universiteter i USA, Carnegie Mellon, har man via en række initiativer udlignet kønsbalancen fuldstændig som et de eneste universiteter i den vestlige verden, fortæller Pernille Bjørn, og siger i den sammenhæng;
– De har ikke gjort teknologi mere pink, for det er overhovedet ikke dét, det handler om. De har sagt; hvordan kan vi ændre den kultur, vi har på universitetet.
Det handler især at italesætte, at programmering ikke er den eneste færdighed, der har værdi. Og i det hele taget italesætte, at man gerne vil skabe en kultur, hvor alle former for minoriteter – uanset køn, etnicitet eller seksualitet – føler sig inkluderet.
– Studerende skal føle sig hjemme og have mulighed for at drive initiativer, der giver mening for dem. Jeg tror, at mange vælger en uddannelse på baggrund af, hvordan man vil passe ind både på studiet og en kommende arbejdsplads. Derfor er kulturen så vigtig, mener hun.
Afspejle samfundet
Datalogi, og informationsteknologi generelt, har direkte betydning for, hvordan vi agerer i samfundet. Derfor er det vigtigt, at de mennesker, der laver vores it-systemer, selv afspejler samfundet, mener Pernille Bjørn.
– Hvis du skal lave et it-system til for eksempel en kommune, SKAT eller ForældreIntra, kræver det, at du har en bred viden om den praksis, du designer it-systemet til. Derfor er det vigtigt, at de personer, der er med til at lave de her teknologier, afspejler det samfund, vi har.
Den manglende diversitet på datalogi er særligt et problem i USA og Danmark, fortæller Pernille Bjørn, som for tiden er gæsteprofessor ved University of Washington. Og hun fremhæver især Indien og Sydeuropa som eksempler på steder, hvor der er en langt højere grad af kvindelige dataloger.
– I Indien er der mange flere kvinder inden for datalogi. Og det er helt tydeligt, at de synes, det er mærkeligt, at der er så kvinder inden for datalogi i vores del af verden, fortæller hun.
Disse kvinder ser datalogi som en ideel måde at kombinere et spændende og udfordrende job med et velfungerende familieliv – blandt andet fordi, de har mulighed for at programmere hjemmefra. Og så er de blevet præsenteret for datalogi i en tidlig alder, og det har stor betydning for deres opfattelse af faget, fortæller Pernille Bjørn.
– Datalogi er lige så naturligt et valg for en indisk kvinde, som lægestudiet er for danske kvinder. Vi ville jo aldrig undre os over, hvordan en dansk kvinde har valgt at blive læge, siger hun.
Forsiden lige nu:

TikTok-videnskab baner vej til den første SoMe Science Award
Lasse Winther har indtaget DR og diverse sociale mediers kanaler med digital formidling af videnskab. Nu belønnes han med natur- og videnskabsfestivalen Blooms SoMe Science Award.

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.