Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Derfor er det vigtigt at forbedre økosystemet for forskningsrådgivning

Det handler om at skabe et mere informeret beslutningsgrundlag. – Ellers skyder man simpelthen i blinde, lyder fra professor David Budtz Pedersen.

Professor David Budtz Pedersen har kortlagt økosystemet for videnskabelig rådgivning i Danmark. Foto: Velux Fonden

Rådgivning af politikere og myndigheder er i høj grad en del af arbejdsbeskrivelsen for forskere.

Universitetslovens tredje ben, forskningsformidlingen, handler nemlig blandt andet om målrettet formidling af viden til myndigheder, påpeger David Budtz Pedersen, professor i forskningskommunikation på Aalborg Universitet.

Og det er ifølge ham blevet en endnu vigtigere opgave i takt med, at vores samfund bliver udfordret af mere og mere komplekse og sammenkoblede udfordringer.

– De udfordringer vi står over for i dag – klima, sundhed, digitalisering, sikkerhed, immigration – er utrolig sammenkoblede og komplekse. Derfor er stort set alle myndighedsområder i dagens Danmark afhængige af adgang til forskningsviden. Ellers skyder man simpelthen i blinde, når man træffer beslutninger, siger David Budtz Pedersen.

Politikudvikling er altså blevet mere ”vidensintensiv” og behovet for at inddrage forskningsbaseret rådgivning og viden har derfor været støt stigende de seneste år.

Tre hovedudfordringer

David Budtz Pedersen er hovedforfatter på en rapport, som Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) udgav tidligere på året. Her kortlagde forfatterne økosystemet for videnskabelig rådgivning og opstillede en række udfordringer, som kalder på nye indsatser.

Det har DFIR nu omsat til en række anbefalinger til, hvordan det danske system kan forbedres. Anbefalinger, som i denne uge blev præsenteret på et møde i Uddannelses- og Forskningsudvalget i Folketinget.

Se de tre konkrete anbefalinger nederst i artiklen.

David Budtz Pedersen peger på tre grundlæggende udfordringer: Incitamenter, kompetencer og efterspørgsel.

– Helt grundlæggende er der den udfordring, at universiteterne i en lang årrække først og fremmest er blevet belønnet for og evalueret på baggrund af deres overførsel af viden til erhvervslivet – fra forskning til faktura, siger han.

Læs også: Rapport kortlægger dansk forskningsrådgivning

I samme periode er forskere i stigende grad blevet belønnet for at publicere internationalt og kommunikere til sine fagfæller.

– Nu er udfordringen, hvordan vi kan belønne og synliggøre, hvordan universiteterne bidrager til den bredere værdiskabelse i samfundet – for eksempel ved at rådgive myndigheder og politikere. Det er en form for vidensudveksling, der overhovedet ikke indgår i belønningen eller evalueringen af danske universiteter, siger han.    

Klimakrisen og coronapandemien har dog ifølge ham gjort det meget tydeligt, at der har et ganske bredt behov for viden, hvoraf ”kun en brøkdel af den viden, vi anvender, kan formaliseres som en videnskabelig publikation eller et patent”, som han siger.

– Åbne datasæt, rådgivning, eksperthøringer, åben formidling af forskning til massemedier og sociale medier – alt det er mindst lige så afgørende for et samfund, som videnskabelige publikationer, fortsætter han.   

Armslængde-paradokset

Ser vi på leverandørsiden, som David Budtz Pedersen kalder det – altså på forskerne – så har universiteterne ifølge ham ikke været gode nok til at uddanne deres forskere som rådgivere.

– Evnen til at interagere med det politiske system og embedsapparatet er en form for specialistkompetence, som vi ligesom med erhvervssamarbejde bør opdyrke på de danske universiteter, siger han.

Det er i virkeligheden et paradoks, siger han. Hvis man kommer på alt for stor armslængde til det politiske niveau, mister man forståelsen for, hvornår ens resultater kan anvendes, og hvordan de kan ”oversættes” til den politiske virkelighed. Kommer man for tæt på, risikerer man at blive set som medlem af en politisk kaffeklub og dermed kompromittere sin uvildighed.

Læs også: Forskningsråd opfordrer politikere til at lytte mere i krisesituationer

– Man skal opdyrke nogle relationer, som er baseret på uafhængighed og gennemsigtighed, men samtidig på et nærhedsprincip, siger David Budtz Pedersen.   

Han fortsætter:

– Det handler i den relation om at opretholde nogle etiske principper og have en ”code of conduct” for, hvordan man som forsker formidler sin viden i form af uafhængig rådgivning til politikere. Men det handler også om, at myndighederne organiserer uafhængige brobygningsinstitutioner på en sådan måde, at forskerne kan bevare deres integritet.

Én af de tre nye anbefalinger fra DFiR lyder derfor på at etablere “videnunderstøttende mekanismer” i det danske Folketing, eksempelvis inspireret af modeller i Finland og Holland, hvor de har såkaldte videnscentre i parlamentet, hvor “medlemmer kan trække på rådgivning i forhold til store beslutningsprocesser”.

– Videnskabelig rådgivning handler om at skabe et mere informeret beslutningsgrundlag. Adgangen til forskningsbaseret viden kan understøtte og højne kvaliteten af beslutningerne ved at man orienterer sig bredere og får flere præmisser og forudsætninger på bordet, siger David Budtz Pedersen.

Brug for mere sugeevne

Den tredje udfordring, David Budtz Pedersen peger på i forhold til videnskabelig rådgivning, er dét, han kalder “absorberingsevnen”.

– Du kan formidle nok så meget forskningsbaseret viden til myndigheder og politikere, men de skal også være interesserede i at modtage den viden og ikke mindst have forudsætningerne for at implementere den, siger David Budtz Pedersen og fortsætter:

– Man kan betragte det lidt som en karklud. Hvis ikke kluden er i stand til at suge vand op fra bordet, vil den ikke have nogen nytte, og bordpladen vil forblive våd.  Sagt med andre ord er der brug for større parathed til at anvende viden i politikudvikling. Vi har brug for sugeevne.

Læs også: Regeringen vil hive flere grønne EU-penge hjem med ny handlingsplan

Absorberingsproblemet er et problem, som både er blevet identificeret af Europa Kommissionen og OECD, og som også bliver behandlet i baggrundsrapporten, som ligger til grund for DFiR’s arbejde, fortæller David Budtz Pedersen.

Han mener, at man blandt andet kan øge ”sugeevnen” ved, at det i højere grad bliver en del af hverdagen i fagministerier, styrelser, kommuner og regioner, at man indgår i såkaldte mikrorelationer med forskere.

– Det vil sige, at man hele tiden holder sig opdateret om, hvad der foregår i forskningen, og om man kan få nogle forskere med ind i ekspertudvalg, i stedet for eksempelvis at nedsætte en stor regeringskommission eller lave formaliserede kontrakter.

Toppen af isbjerget

De store kommissioner og formelle kontrakter om myndighedsbetjening er i virkeligheden kun ”toppen af isbjerget” inden for videnskabelig rådgivning.

– Myndighedsbetjening er kun én form for videnskabelig rådgivning, men der er jo en underskov af øvrige ekspertgrupper, arbejdsgrupper, kommissioner, brobyggere, rådgivere, konsulenter, tænketanke, menige forskere, bevillinger, strategisk forskning og så videre, som jo også indgår i det her økosystem, forklarer David Budtz Pedersen.

Læs også: Debat om aktivistisk forskning fik AU-professor til at starte Twitter-kampagne

I DFiR-rapporten om det danske økosystem for videnskabelig rådgivning, kortlægger han og medforfatteren Rolf Hvidtfeldt fra Aalborg Universitet, mere end 26 forskellige instrumenter, hvor myndighedsbetjening kun er én af dem.

Og der er brug for endnu mere samarbejde og videnskabelig rådgivning, mener David Budtz Pedersen.

– Hvis vi kigger på for eksempel COP26 i Glasgow, hvor langt er vi så egentlig kommet? Nu har vi forsøgt at skabe bæredygtige politiske løsninger på de globale klimaforandringer i mere end 25 år, og vi er ikke i hus endnu. Den eneste vej frem er, at klimaforskere og politikudviklere arbejder langt tættere sammen for at træffe beslutninger, siger han.

– Forskningsbaseret rådgivning af høj kvalitet er en nødvendig betingelse.   

Det lyder næsten som et forsvarsskrift for forskningen?

Videnskabelig rådgivning handler som sagt om at skabe et mere informeret beslutningsgrundlag. Det handler ikke om, at forskerne har krav på at blive lyttet til, hver gang de når frem til et nye resultat.

– Så nej, det her er ikke en klagesang om, at forskere ikke bliver involveret nok. Det er mere en opmuntring og en konkret model til, hvordan man kan gøre det bedre i fremtiden.

DFiR’s tre anbefalinger om videnskabelig rådgivning

1. Sikring af langsigtet videnskabelig rådgivning til Danmark

DFiR anbefaler, at man lader sig inspirere af eksempelvis Finland og Holland og ”udvikler en model for beslutningstageres (regeringen og Folketinget) behov for forskningsbaseret viden”. I de to nævnte lande har man såkaldte videnscentre i parlamentet, hvor “medlemmer kan trække på rådgivning i forhold til store beslutningsprocesser”.

2. Forum for videnskabelig rådgivning

Den anden anbefaling går på, at der under Uddannelses- og Forskningsministeriet bliver etableret et forum for videnskabelig rådgivning, der skal ”understøtte tværfagligheden i alle faser af den videnskabelige rådgivning” og fungere som inspirationskilde for ”bedre kvalitets rådgivning på såvel udbyder- som modtagersiden”.

3. Endelig anbefales det, at man laver et eftersyn af modellen for forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Kilde: DFiR

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.