Forskningen i Danmark slår revner, skriver Tænketanken DEA. Flere forskere sidder i tidsbegrænsede stillinger og har usikre karriereveje, for meget tid bliver brugt på at søge forskningsmidler, og fokus på antallet af udgivelser er for stort. Det er med til at skabe en overflod af udgivelser og ”hyperkonkurrence om forskerstillinger og -midler,” som DEA skriver.
Der er nok at tage fat på ifølge DEA, der har partnerskaber indenfor blandt andet uddannelse, erhvervsliv, forskning. Tænketanken har et håb om, at staten bruger flere penge på forskningen, hvilket ligger i tråd med Dansk Industri og CO-Industri, der anbefaler, at staten årligt poster ni milliarder kroner mere i forskningen.
Staten Danmark giver hvert år omkring 21,5 milliarder kroner til forskning. Det svarer til EU-anbefalingen på mere end en procent af BNP.
Men analysechef Maria Theresa Norn, mener ikke, at vinden blæser i retning af flere penge i disse år. Derfor har tænketanken andre forslag til, hvordan dansk forskning bliver bedre.
– Det er vigtigt at se på, hvordan vi bruger de penge, vi allerede har, siger hun.
Forslagene skal forhindre revner
I rapporten, ”Tilstandsrapport: Dansk forskningspolitik skal op i gear”, udsendte DEA 12. juni fem forslag til, hvordan Danmark bør reagere på og komme videre fra problemerne:
- Universiteternes samfundsrolle skal skærpes for at skabe bedre rammer for den grundlagsskabende forskning; og hyppige og kortsigtede ændringer i de politiske krav til universiteterne skal undgås.
- Der skal frigøres midler til forskning på universiteterne. De reelle midler til forskning er efterhånden en mangelvare i mange forskningsmiljøer.
- Arbejdsvilkår og karriereveje for især yngre forskere skal forbedres.
- Incitamenter og rammer for nybrudsforskning skal forbedres.
- Forskningen på universiteterne skal ikke kun plukke de lavthængende frugter, men også fokusere på langsigtede gevinster, som er sværere at måle gevinsten af.
Maria Theresa Norn understreger, at dansk forskning fortsat er i topklasse. Men problemerne vokser, og det er nødvendigt at tage fat på dem.
Men er ministeriet ikke allerede i gang med at gøre vilkårene for forskerne bedre?
– Jo, og det er jo fantastisk at se, at de arbejder på et nyt forsknings- og innovationspolitisk indspil, som forventes offentliggjort til efteråret. Det er jo altid dejligt, når ministeriet sætter sig for noget, for det betyder, at der er mulighed for at se ændringer, siger Maria Theresa Norn.
Problemerne vokser
DEA og Maria Theresa Norn ønsker at nuancere debatten om forskningspolitikken i Danmark. Mange ressourcer er bundet i opgaver, som bliver lagt over på universiteterne.
– Man kommer til at bruge universiteterne som holdeplads for mange politiske opgaver og forventninger. Universiteterne har en voksende portefølge af projekter og opgaver, som ændrer sig ofte. Her er det vigtigt, at man stopper op og spørger, hvad er det egentligt universiteterne skal bruge deres ressourcer på, siger Maria Theresa Norn.
Samtidig bliver mange forskningsressourcer brugt på at søge midler, og den generelle konkurrence om midler, fastansættelser og de gode karriereveje giver ringere vilkår til forskerne, mener DEA.
Konkurrencen får forskerne og fondene, der giver penge til forskning, til at satse på de sikre kort, og her mangler dansk forskning efterhånden noget vildskab.
– Det, der lider, er nybrudsforskningen. Altså forskernes evne og rummet til at spille med de mindre sikre kort. At prøve at udvikle nogle nye forskningsspørgsmål og forskningsveje, som er risikofyldte, men som kan åbne op for nogle helt fantastiske forskningsmæssige og teknologiske landvindinger om 10, 15, 20 eller 50 år, men som vi bare ikke kan forestille os i dag, siger Maria Theresa Norn.
Nørdet usexet debat om forskningspolitikken
DEA peger på, at forskningspolitikken de seneste ti år er trådt i baggrunden for innovations- og uddannelsespolitik, og de mener, at der igen skal fokuseres på de problemer, der er i forskningspolitikken.
– Det, vi savner, er den mere sammenhængende og mere komplekse og ikke særligt sexede diskussion. Det er virkeligt nørdet. Men det er et så komplekst system, at vi er nødt til at tage de her lidt mere nørdede helikopteragtige diskussioner for at vide, hvad det er vi taler om, og hvordan vi kan komme videre, når vi dykker ned i specifikke problemstillinger, siger hun.
Rapporten fra Tænketanken DEA er blevet til ved at spørge en lang række universitets- og fakultetsledere, forskere, repræsentanter for forskningsstøttende organisationer, interesseorganisationer og mange andre; hvad man kan gøre for at forbedre forskningspolitikken i Danmark. Formålet var at få et så bredt billede af, hvad man kan og skal gøre ved de problemer, som forskningspolitikken de kommende år vil støde ind i.
Søren Schaadt Larsen er freelancejournalist og Cand.public., og skriver ofte for Sciencereport.dk
