Mange forskningsprojekter på universiteter og fakulteter, hvor meget af forskningen foregår i laboratorier eller er afhængig af feltarbejde, har især været udfordrede under nedlukningen i foråret. Selvom laboratorierne åbnede op igen før sommer, er der stadig flere forskningsområder, hvor man oplever store forsinkelser eller udskydelser, også som konsekvens af de nuværende restriktioner.
Dette gælder blandt andet for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE-fakultetet, på Københavns Universitet.
Her arbejder alle, der kan, hjemmefra – både forskere, undervisere og administrative medarbejdere. Og selvom forskerne nu, modsat i foråret, har mulighed for at benytte sig af fakultetets laboratorier, er man imidlertid stadig grundet de nuværende restriktioner forhindret i at lave feltarbejde, tage på rejser og foretage interventionsstudier med forsøgspersoner.
– Der er forskningsområder, der led gevaldigt under nedlukningen i foråret, lyder det fra dekan Katrine Krogh Andersen. Hun uddyber:
– Det er områder, der for eksempel inkluderer laboratoriearbejde og feltarbejde. Vi har også en del interventionsstudier indenfor for eksempel fødevarer og ernæring, hvor vi laver undersøgelser med forsøgspersoner, og man jo derfor skal omgås andre mennesker. Det kunne ikke lade sig gøre under nedlukningen, og der er fortsat en række udfordringer.
Forlængelser er ikke altid løsningen
Fordi nogle forskningsområder på fakultetet er udsat for forhindringer, er der flere forskningsprojekter, der trækker ud. Der er blandt andet flere ph.d-studerende og postdoc-stipendiater på fakultetet, som har fået svært ved at gennemføre deres forskningsprojekt på den tid, der er afsat, fortæller dekanen.
På fakultetet har man derfor valgt at forlænge nogle ph.d.-projekter, “hvis de fagligt er blevet forsinket på grund af covid-19”, siger Katrine Krogh Andersen.
Det er dog ikke alle projekter, der nødvendigvis kan reddes ved en forlængelse.
– Der er steder, hvor det er noget andet, der må gøres, og hvor vi er nødt til at se på det i en længerevarende kontekst. Vi er særligt nødt til at tage hånd om de ph.d.-studerende og postdocs med kortevarende ansættelser, siger Katrine Krogh Andersen og fortsætter:
– Der er forskningsprojekter, der skal laves om i planlægningen, særligt hvis det er feltarbejde på steder, man ikke kan rejse til. For eksempel er der feltarbejde i andre lande, hvor forskerne ikke har kunnet rejse hen og udføre arbejdet, og hvor de ikke engang ved hvornår, de kan komme afsted.
Hun tilføjer, at det “grelleste eksempel” på sådant projekt er iskerneboringerne på Grønland, som indtil videre er sat fuldstændigt på pause.
Læs også: CBS forlænger yngre forskere efter nedlukning og restriktioner
Behov for individuel dialog og planlægning
I mange tilfælde nytter det ikke bare at forlænge projekterne og give dem mere tid, lyder det fra dekanen. Her er der derimod “brug for individuel dialog og fornyet planlægning”:
– I det hele taget er dette en situation, som kræver meget kommunikation og dialog, fordi forholdene ændrer sig hele tiden. Det betyder også, at vi har svært ved at langtidsplanlægge på fakultetet.
På fakultet har de siden genåbningen i foråret og frem til nu planlagt meget restriktivt, for at have et nogenlunde sikkert basisniveau, som de kan planlægge ud fra hele året, fortæller Katrine Krogh Andersen. Hun tilføjer:
– Særligt når det gælder undervisningen kræver det for meget at skulle omstille sig hele tiden efter skiftende forhold, og derfor er vi nok nødt til i den kommende tid at planlægge relativt konservativt.
Dog oplever hun, at de restriktive retningslinjer på fakultetet er grund til både usikkerhed og bekymring for de ansatte på universitetet:
– Man kan mærke at folk er bekymrede på fakultetet. De er bekymrede for deres undervisning og projekter, og delvist også for økonomien. Der er nogen, der ikke trives med at arbejde hjemme, og så er der andre, der er bekymrede for at skulle møde på arbejde. Så er der den store påvirkning i arbejdsbelastningen, fordi der er så mange ekstra opgaver for mange mennesker. Det er grund til meget usikkerhed for mange, siger Katrine Krogh Andersen.
Læs også: Aarhus Universitet er kommet ud på den anden side af kortvarig nedlukning
Man bør ikke være for optimistisk
Som det er lige nu, kan man på fakultetet ikke regne med, at man på et tidspunkt vender tilbage til normaltilstanden, hvor man kan planlægge semestrene som normalt, fortæller dekanen.
Derfor mener hun ikke, at man kan være for optimistisk omkring hvor meget og hvornår, man på et tidspunkt ville kunne åbne op igen for normale undervisnings- og forskningsaktiviteter på fakultetet.
– Vi brugte i foråret, fra nedlukningen og gennem den trinvise genåbning senere på foråret, meget energi og ressourcer på den trinvise genåbning. Det koster tid og penge. Da vi gik på sommerferie, var det i håbet om, at vi kunne meget mere, når vi kom tilbage fra ferie, end vi reelt har kunnet. Dét belaster undervisningen og alle dem, der arbejder praktisk med bygningerne og retningslinjerne – alle dem, der arbejder med at indrette vores arbejdsplads forsvarligt i denne periode, siger hun.
Derfor er læringen fra foråret, ifølge Katrine Krogh Andersen, at “man for øjeblikket ikke skal være for optimistisk”.
– Det vigtigste lige nu er, at vi kommer gennem pandemien på fornuftig vis, afslutter hun.
