Det er ikke, fordi der er mange jobskift på Lene Skoles cv. Men der mangler ikke tyngde.
Foruden at stå i spidsen for Lundbeckfonden, som hun gør i dag, har hun tidligere været finansdirektør i både Mærsk og Coloplast, ligesom hun stadig har bestyrelsesposter i Lundbeck, Tryg, Falck, ALK og Ørsted.
Det har skaffet hende en plads på Berlingskes liste over de 100 mest indflydelsesrige kvinder i Danmark.
Men det er ikke noget, som får den administrerende direktør til at juble. Tværtimod sætter det fokus på, hvor lang vej der endnu er til ligestilling, mener hun.
– Jeg har det sådan, som jeg tror, at mange kvinder har det: Det er rart at være med på listen, men det er ærgerligt, at vi bliver nødt til at have den, siger Lene Skole.
Men med udtalelsen kommer også en anerkendelse af, at listen er med til at sikre, at vi får øje på dygtige kvinder, hvilket der er et stort behov for, fordi de stadig fylder for lidt i landskabet.
Og det er egentlig dét, som ærger hende.
– Det er ærgerligt, fordi vi ikke er kommet længere, end vi er. Jo højere op man kommer niveaumæssigt, desto mindre fylder kvinderne, siger Lene Skole.
Et faktum, som også overraskende hende ved mødet med forskningsverdenen, og som hun vil være med til at forandre.
Der er ingen lette løsninger
Det er efterhånden seks år siden, at Lene Skole startede hos Lundbeckfonden efter at have brugt det meste af sin tid i det private erhvervsliv.
Og her har det ikke uvant for hende at orientere sig om, hvor mange kvinder der sidder i de forskellige ledelser og bestyrelser, og det er noget, hun flere gange har beskæftiget sig med.
Men derfor overraskende det hende alligevel at se tallene for det danske forskningsmiljø.
– Det overraskede mig, at der ikke er den store forskel i forhold til forskningsverdenen. Det er stort set det samme mønster, vi ser i det private erhvervsliv, siger Lene Skole og uddyber:
– Der er rigtig mange yngre kvinder i pipelinen, men jo længere op vi kommer ad karrierestigen mod professorer, desto færre er der. Det var faktisk lidt en overraskelse for mig, at det ligner det private arbejdsliv så meget.
Og Lene Skole har flere gange spurgt sig selv, hvorfor hun regnede med, at billedet ville se anderledes ud i forskningsmiljøet.
– Jeg ved ikke, hvorfor jeg forestillede mig, at det var anderledes. Men at det er så ens, fortæller mig, at der ikke er nogen lette løsninger. Det er et større og bredere emne, som man bliver nødt til at tage fat på systematisk. Og der tror jeg sagtens, at forskningsverdenen og det private erhvervsliv kan lære af hinanden – og måske endnu mere, end de gør i dag, siger hun.
Det er dialog, der er vejen frem, mener Lene Skole. Kun på den måde kan vi finde ud af, hvor meget læring der er at hente på tværs. Og det betyder meget for hende, at man hos Lundbeckfonden prøver at bidrage til forandring.
– Det betyder meget, at vi prøver at gøre noget ved det. Og der er jeg faktisk stolt af at sige, at succesraten for at opnå bevillinger hos mænd og kvinder er stort set den samme hos Lundbeckfonden. Det vil sige, at vi klarer os bedre end f.eks. offentlige fonde, siger Lene Skole og uddyber:
– Men når vi taler om det her, er det også vigtigt for mig at sige, at det ikke kun handler om mænd og kvinder. Det handler om at have mangfoldighed med i alt det, vi gør. Det tror jeg meget på.
Med indflydelse kommer ansvar
Der er ikke mange lighedstegn mellem de brancher, som Lene Skole har befundet sig i. Men fælles for dem alle er, at hun har altid har fået tildelt en stor mængde indflydelse – og det er noget, hun befinder sig rigtig godt i.
– Det er noget af det, der giver mig energi, og jeg kan godt lide at sidde i førersædet. Det har jeg det rigtig godt med, siger Lene Skole og tilføjer:
– Men det tror jeg også, at man skal have, for der er masser af hårdt arbejde og mange beslutninger der skal træffes. Så man skal have lyst til det, og man skal synes, at det er sjovt.
Men det er også vigtigt, at man er klar over, at der med indflydelse også følger en stor portion ansvar, mener hun.
– Når man har indflydelse, påtager man sig også et ansvar. Det kan ikke være anderledes. Man skal kunne stå på mål for de ting, man gør, og man skal vise omverdenen, hvad man gør, siger Lene Skole.
Hun har derfor altid befundet sig helt i toppen af danske topchefer, hvor indflydelsen har været stor, men hvor der også har været langt til næste kvindelige topchef.
Men både de bevidste og ubevidste fordomme – eller bias – som mange kvinder kan blive udsat for, og som man prøver at arbejde sig ud af i både erhvervsliv og forskningsmiljø, er ikke nogen, Lene Skole selv har følt sig ramt af i sit arbejdsliv.
– Jeg har ikke oplevet nogen særlige eller nævneværdige ydre barrierer. Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg i højere grad, at jeg har haft nogle indre barrierer, hvor jeg har spurgt mig selv, om jeg er god og dygtig nok til det her. Om jeg kunne levere godt nok. Så helt personligt har jeg nok mere haft en indre end ydre barriere, siger Lene Skole og fortsætter:
– Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Jeg tror, at mange kvinder, inklusiv mig selv, føler, at det er rigtig vigtigt, at man leverer, og mange af de yngre kvinder, som jeg taler med i dag, er meget optaget af at levere godt og rigtigt. Mere, end jeg ser, at mændene er det. Så jeg tror, at der er de her forskelle.
Men der er lige meget talent. Det er hun overbevist om. Og det er derfor, at det er vigtigt, at det bliver arbejdet med ligestilling og diversitet. Og det er derfor, at Lundbeckfonden gør det.
– Vi har brug for alle talenterne. Det kan ikke nytte noget, at der er noget af talentet, vi ikke får med, fordi de har et andet køn eller nationalitet. Derudover er jeg overbevist om, at mangfoldighed i sig selv skaber noget positivt. Og vi har brug for det i dansk forskning – og i øvrigt også i erhvervslivet.
