Miljøingeniør og adjunkt på Aarhus Universitet Patrick Biller skal i gang med et banebrydende projekt.
Han vil totaludvinde fosfor og kulstof fra gylle og spildevandsslam – hvor kulstoffet bliver en form for bio-råolie, han kalder “bio-crude”, der efter raffinering f.eks. kan bruges til miljøvenlig flybrændstof.
Processen skaber mulighed for en næsten 100-procents genvindingen af værdifulde stoffer i spildevandsslammet, som f.eks. den sjældne og kritiske ressource fosfor, hvilket gør projektet helt unikt.
Forskningen kan få revolutionerende betydning for miljøet, og den måde hvorpå vi håndterer vores vådaffald.
Det er også årsagen til, at han har vundet den prestigefyldte ERC Starting Grant på 11,2 mio. kr., som er en del af EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020.
En bevilling, han blev utrolig overrasket over at få.
– Jeg var faktisk meget overrasket, fordi min forskning er mere anvendt og tættere på markedet. Derfor havde jeg ikke tænkt, at jeg havde en chance. Det plejer nemlig at være mere fundamental science, der får bevillingen, siger Patrick Biller.
Den banebrydende del af forskningen talte for sig selv
Da Patrick Biller for over et år siden indsendte første ansøgning til ERC, regnede han ikke med at få bevillingen, men han tænkte, at det var et forsøg værd.
Både fordi bevillingen i forvejen er svær at skaffe, da de søger ‘excellent science’, men også fordi ingeniørfaget er tættere på markedet end fundamental science er.
– Det er ikke så tit, at de giver bevillingen til en ingeniør, og min forskning er mere anvendt og kan i højere grad ende på markedet, siger Patrick Biller og fortsætter:
– For i virkeligheden prøver jeg nærmest bare noget af, og hvis det virker, så virker det, og så finder man senere ud af hvorfor. Så der er lidt en forskel mellem en ingeniør og f.eks. en kemiker, siger han.
Heldigvis har Patrick Biller arbejdet som kemiker, så han tog nogle af redskaberne herfra til at skrive ansøgningen og senere fremlægge projektet i Bruxelles for ERC-panelet.
Men den banebrydende del af forskningen endte med at tale for sig selv. For Patrick Biller er i gang med at udvikle noget, som før er blevet spået til at være umuligt, og de store miljømæssige fordele er årsagen til, at der i august 2019 tikkede en god nyhed ind.
– Den helt store fordel ved vores proces er, at vi kan fjerne f.eks. medicinrester og mikroplast i spildevandsslammet, fordi vi bruger så høje temperaturer og så højt et tryk. Derfor bliver det hele stort set nedbrudt. Det betyder, at når fosfor bliver spredt på marken, er det uden medicinrester, der kan ende i vores mad, siger Patrick Biller.
I projektet vil Patrick Biller altså producere et system i en reaktor, der tager gylle og spildevandsslam ind og får værdifulde, miljøvenlige råvarer ud i den anden ende. Det vil gøre gøre minering af fosfor overflødig og skabe bæredygtigt brændstof fra vores spildevand.
Forskningen er primært tiltænkt udlandet
Bevillingen strækker sig over fem år, og her vil Patrick Biller ansætte otte-ti ph.d.-studerende og postdocs, som skal udvikle nye løsninger i katalyse samt teknologier indenfor vandrensning og filtrering.
Men selvom der er lang tid til, før forskningen er færdig, er Patrick Biller allerede i gang med at snakke med erhvervslivet.
– De (virksomhederne, red.) er interesseret, for de ved ikke, hvad de skal gøre ved deres spildevandsslam, og det er meget dyrt at skaffe sig af med det. Men der er ikke mange, der vil være den første, for hvis det ikke virker i stor skala, koster det mange penge. Men vi snakker altid med mange virksomheder og ikke kun i Danmark, siger han.
Det er nemlig ikke Danmark, der er allermest interessant for Patrick Billers projekt. Her er vi allerede dygtige til afskaffe vådaffaldet på fornuftig vis.
Der er langt større miljømæssig effekt og muligheder i udlandet.
– Danmark er lidt mindre motiveret, fordi de er meget effektive allerede. Her bliver alt slam omdannet til biogas, derfor er der mindre slam tilbage fremfor i andre lande, der ikke har biogasanlæg, siger han og fortsætter:
– Så det er særligt i f.eks. Indien, hvor man har byer med 10 mio. mennesker, og hvor de virkelig ikke har gjort noget med deres spildevand. Så der er generel interesse fra de lande i at finde en løsning, siger han.
