Kan man sætte lighedstegn mellem økonomisk vækst og løsningerne på klimaproblematikkerne? Og tænker vi generelt for kortsigtet, når vi snakker om klima?
Det var nogle af de helt store spørgsmål, der blev rejst under paneldebatten, da årets Forskningskommunikationspris blev overrakt d. 25. april.
Vinderen af prisen blev professor i klima og økonomi Kirsten Halsnæs, og et af de første spørgsmål til hende fra moderator og chefredaktør på Weekendavisen, Martin Krasnik, handlede om, hvad forskerens opgave er i den offentlige debat, når vi taler om klima.
– Jeg vil helst prøve at forklare den kedelige økonomiske teori på en lidt populær måde. Vi giver argumenterne, som gør, at vi kan accelerere og sætte fart på, siger Kirsten Halsnæs, og forsætter:
– Argumenterne kan være, at du skal afspejle priserne, når du laver en forurening, at det kan betale sig, at man investerer grønt, og at man kan løse flere problemer på en gang. Vi får altid at vide, at økonomisk vækst er dårligt, men det er noget sludder. For økonomisk vækst er jo teknologisk udvikling og bedre forbrug af ressourcer. Hvis bedre teknologi kan fremme f.eks. grøn energi, så ville det andet jo være dumt at sige, siger Kirsten Halsnæs.
Lektor Mickey Gjerris fra Københavns Universitet er også en del af debatten, og han arbejder dagligt med de bioetiske spørgsmål, der ofte rejser sig i klimadebatten. Han mener, at debatten er langt for kompleks til at konkludere, at økonomisk vækst altid er godt.
– En professor fra Københavns Universitet har sagt, at vi i dag har en klimadebat version 2.0. Nu undervurderer vi problemerne, og vi overvurderer løsningerne. Det, synes jeg, at Kirsten giver et meget godt eksempel på, fordi det lyder jo som om, at økonomi er en form for naturvidenskab. Men økonomi er propfyldt med værdier, holdninger og natursyn. Men det virker som om, at vi bare lige udvikler noget teknologi, teori og så er vi i mål, siger Mickey Gjerris.
Kirsten Halsnæs er hurtig til at forsvare sit synspunkt, og hun mener, at der bliver malet et fjendebillede af den måde, hun udtaler sig på. For hende handler økonomi nemlig ikke kun om nyeste teknologi.
– Økonomi handler om samfundsmæssige relationer. Grunden til, at jeg startede på det kedelige studie for mange år siden, var fordi, at jeg tænkte, at pengene kommer til at spille en stor rolle. Jeg sagde jo netop ikke, at alt økonomisk vækst var godt. Jeg sagde, at hvis man udviklede grønne teknologier, så kan det også bidrage til vækst, siger Kirsten Halsnæs.
Læs også: Vinderen af Forskningskommunikationsprisen 2019 er klimaprofessor
Vores største problem i klimadebatten er inerti
Panelet er dog enige om, at en af de største udfordringer i klimadebatten er den manglende evne til at omstille sig i den fart, som der er brug for. Professor Jørgen Eivind Olesen fra Aarhus Universitet er også med i panelet, og han mener, at inerti findes hos os alle.
– Vi har alle svært ved at omstille vores tænkning i forhold til noget, som måske er indlært som fakta. Der skal virkelig meget til for at opnå en erkendelse, der gør, at man måske skal rykke sit funderment. Der er der mange, inklusive Kirsten Halsnæs, som har skreget op om i lang tid. Men det tager åbenbart rigtig lang tid. Det er måske min største bekymring, siger Jørgen Eivind Olesen.
Der er ikke kun hos det enkelte individ, at der hersker inerti, men det ses også i den måde, som vi træffer beslutningerne på i vores samfund og i erhvervslivet, mener seniorkonsulent i Concito Henrik Gudmundsson.
– Man kan tale om en indbygget kortsynethed. Vi optimerer mange ting i vores samfund, og vi optimerer mange ting på baggrund af den nuværende generations betalingsvillighed. Det er bare ikke nok, hvis vi skal have løst klima- og bæredygtighedsudfordringerne. Det tror jeg, at økonomerne har værktøjer til, men de burde blive brugt noget mere af dem, som træffer de økonomiske beslutninger, siger Henrik Gudmundsson.
Direktør i ’Verdens Bedste Nyheder’, Thomas Ravn-Pedersen, erklærer sig enig i, at der skal mere langsigtede beslutninger til, hvis der skal ske en forandring.
– Vi har som nation lige parkeret to vindmølleparker, fordi de ikke var så pæne ud for Søndervig og Hvide Sande. Det viser systemet. Forleden var jeg faktisk ude på Absalons Skole i Roskilde, hvor en elev sluttede et digt om klimaforandringerne af med at sige: ””hvis vi har en fremtid. At høre et barn på 14 år bruge ’hvis’ om noget så tæt på, det er altså…, siger Thomas Ravn-Pedersen og ryster på hovedet.
– Jeg bliver egentlig lidt skræmt, når jeg hører, at unge mennesker siger, hvis vi har en fremtid. Jeg mener, at det er overdrevet, og jeg kan ikke se, hvad det gavner. Det er jo ikke hele kloden, der bryder sammen. Det er jo netop det, som jeg som forsker kan formidle. Noget af det, som vi arbejder med i økonomi, er, at det billede, man tegner for en anden, ikke bliver fuldstændig håbløst. For ellers bliver folk jo siddende i deres huse, selvom de har fået at vide, at oversvømmelsen kommer, fordi de ikke tænker, at de har nogen handlingsmuligheder, siger Kirsten Halsnæs.
