En overordnet dansk teknologipolitik, der siger, hvordan Danmark kan bidrage til verdensmålene, er måske den vigtigste opgave for en ny regering.
Det vurderer Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)på baggrund af samtaler med forskere, politikere samt organisations- og mediefolk.
I Danmark har vi strategier for nogle udvalgte teknologier, for eksempel digitalisering, droner og kunstig intelligens. Men vi har ikke en overordnet teknologipolitik, der sætter en retning og giver incitament for at udvikle ny teknologi.
– Derfor kan vi ikke sikre, at vi udvikler de teknologier, der kan bidrage til at nå FN’s 17 verdensmål, skriver DFiR i sit seneste brief.
I alle DFiR’s samtaler blev der peget på, at Danmark har brug for en ambitiøs plan, der sikrer, at vi kan være med til at udvikle nye teknologier, der kan imødegå de udfordringer, der er forbundet med blandt andet klima, vand, fødevarer og energi.
Planen skal fungere som en ”overordnet og tværgående ramme, der samle ministerier, virksomheder og universiteter om udfordringerne”, mener rådet.
Samling og samarbejde
For selvom Danmark allerede har et forskningsfinansierende system, et innovationsfremmesystem og et system til generel erhvervsfremme, er det ikke nok med flere opdelte systemer.
– For eksempel vil en effektiv genanvendelse af vores plastikaffald som minimum kræve involvering af Miljø- og Fødevareministeriet samt Erhvervsministeriet for at opnå en afstemt regulering. Det vil kræve samarbejde mellem kommuner og regioner i forhold til indsamling, og et samarbejde mellem de teknisk-, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder omkring plasttyper, forbrugsmønstre og genanvendelsesmodeller, beskriver DFiR.
En teknologipolitik bør derfor udvikles i et samarbejde mellem ministerier, forskere/universiteter, og virksomheder, da det er de tre kræfter, der driver udviklingen af nye teknologier.
Og hvad skal sådan en ny teknologipolitik så kunne? En teknologipolitik skal først og fremmest sætte retning og mål på vores samlede indsats for udvikling, anvendelse og udbredelse af ny teknologi, mener DFiR, som uddyber at;
– En teknologipolitik skal vise en klar vision for Danmark. Vi skal gå forrest internationalt og udnytte de erhvervs- og forskningsmæssige styrker, vi allerede nu har inden for flere af de store globale udfordringer – eksempelvis vand, energi, fødevarer og sundhed.
Den politiske opgave med at sætte en retning er imidlertid svær, vurderer DFiR, der også sætter spørgsmålstegn ved, om politikerne er rustet til at formulere sådan en visionær teknologipolitik.
Opfordringen til politikerne er derfor, at en teknologipolitik bør formuleres som ”et nationalt kompromis”, der har en tidshorisont, som rækker ud over flere valgperioder.
DFiR kommer i løbet af sommeren med en sammenfatning af rådets teknologipolitiske projekt, herunder en række anbefalinger, som en ny regering må have for øje, når det handler om politik for ny teknologi.
Forsiden lige nu:

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.

Visdom er som humør – det er en tilstand alle kan opleve
Tor Nørretranders’ nye bog ”Hul igennem” undersøger, hvordan man opnår visdom, der både styrker forholdet til medmennesker og til en planet i krise.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.