En overordnet dansk teknologipolitik, der siger, hvordan Danmark kan bidrage til verdensmålene, er måske den vigtigste opgave for en ny regering.
Det vurderer Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)på baggrund af samtaler med forskere, politikere samt organisations- og mediefolk.
I Danmark har vi strategier for nogle udvalgte teknologier, for eksempel digitalisering, droner og kunstig intelligens. Men vi har ikke en overordnet teknologipolitik, der sætter en retning og giver incitament for at udvikle ny teknologi.
– Derfor kan vi ikke sikre, at vi udvikler de teknologier, der kan bidrage til at nå FN’s 17 verdensmål, skriver DFiR i sit seneste brief.
I alle DFiR’s samtaler blev der peget på, at Danmark har brug for en ambitiøs plan, der sikrer, at vi kan være med til at udvikle nye teknologier, der kan imødegå de udfordringer, der er forbundet med blandt andet klima, vand, fødevarer og energi.
Planen skal fungere som en ”overordnet og tværgående ramme, der samle ministerier, virksomheder og universiteter om udfordringerne”, mener rådet.
Samling og samarbejde
For selvom Danmark allerede har et forskningsfinansierende system, et innovationsfremmesystem og et system til generel erhvervsfremme, er det ikke nok med flere opdelte systemer.
– For eksempel vil en effektiv genanvendelse af vores plastikaffald som minimum kræve involvering af Miljø- og Fødevareministeriet samt Erhvervsministeriet for at opnå en afstemt regulering. Det vil kræve samarbejde mellem kommuner og regioner i forhold til indsamling, og et samarbejde mellem de teknisk-, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder omkring plasttyper, forbrugsmønstre og genanvendelsesmodeller, beskriver DFiR.
En teknologipolitik bør derfor udvikles i et samarbejde mellem ministerier, forskere/universiteter, og virksomheder, da det er de tre kræfter, der driver udviklingen af nye teknologier.
Og hvad skal sådan en ny teknologipolitik så kunne? En teknologipolitik skal først og fremmest sætte retning og mål på vores samlede indsats for udvikling, anvendelse og udbredelse af ny teknologi, mener DFiR, som uddyber at;
– En teknologipolitik skal vise en klar vision for Danmark. Vi skal gå forrest internationalt og udnytte de erhvervs- og forskningsmæssige styrker, vi allerede nu har inden for flere af de store globale udfordringer – eksempelvis vand, energi, fødevarer og sundhed.
Den politiske opgave med at sætte en retning er imidlertid svær, vurderer DFiR, der også sætter spørgsmålstegn ved, om politikerne er rustet til at formulere sådan en visionær teknologipolitik.
Opfordringen til politikerne er derfor, at en teknologipolitik bør formuleres som ”et nationalt kompromis”, der har en tidshorisont, som rækker ud over flere valgperioder.
DFiR kommer i løbet af sommeren med en sammenfatning af rådets teknologipolitiske projekt, herunder en række anbefalinger, som en ny regering må have for øje, når det handler om politik for ny teknologi.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























