En overordnet dansk teknologipolitik, der siger, hvordan Danmark kan bidrage til verdensmålene, er måske den vigtigste opgave for en ny regering.
Det vurderer Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)på baggrund af samtaler med forskere, politikere samt organisations- og mediefolk.
I Danmark har vi strategier for nogle udvalgte teknologier, for eksempel digitalisering, droner og kunstig intelligens. Men vi har ikke en overordnet teknologipolitik, der sætter en retning og giver incitament for at udvikle ny teknologi.
– Derfor kan vi ikke sikre, at vi udvikler de teknologier, der kan bidrage til at nå FN’s 17 verdensmål, skriver DFiR i sit seneste brief.
I alle DFiR’s samtaler blev der peget på, at Danmark har brug for en ambitiøs plan, der sikrer, at vi kan være med til at udvikle nye teknologier, der kan imødegå de udfordringer, der er forbundet med blandt andet klima, vand, fødevarer og energi.
Planen skal fungere som en ”overordnet og tværgående ramme, der samle ministerier, virksomheder og universiteter om udfordringerne”, mener rådet.
Samling og samarbejde
For selvom Danmark allerede har et forskningsfinansierende system, et innovationsfremmesystem og et system til generel erhvervsfremme, er det ikke nok med flere opdelte systemer.
– For eksempel vil en effektiv genanvendelse af vores plastikaffald som minimum kræve involvering af Miljø- og Fødevareministeriet samt Erhvervsministeriet for at opnå en afstemt regulering. Det vil kræve samarbejde mellem kommuner og regioner i forhold til indsamling, og et samarbejde mellem de teknisk-, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder omkring plasttyper, forbrugsmønstre og genanvendelsesmodeller, beskriver DFiR.
En teknologipolitik bør derfor udvikles i et samarbejde mellem ministerier, forskere/universiteter, og virksomheder, da det er de tre kræfter, der driver udviklingen af nye teknologier.
Og hvad skal sådan en ny teknologipolitik så kunne? En teknologipolitik skal først og fremmest sætte retning og mål på vores samlede indsats for udvikling, anvendelse og udbredelse af ny teknologi, mener DFiR, som uddyber at;
– En teknologipolitik skal vise en klar vision for Danmark. Vi skal gå forrest internationalt og udnytte de erhvervs- og forskningsmæssige styrker, vi allerede nu har inden for flere af de store globale udfordringer – eksempelvis vand, energi, fødevarer og sundhed.
Den politiske opgave med at sætte en retning er imidlertid svær, vurderer DFiR, der også sætter spørgsmålstegn ved, om politikerne er rustet til at formulere sådan en visionær teknologipolitik.
Opfordringen til politikerne er derfor, at en teknologipolitik bør formuleres som ”et nationalt kompromis”, der har en tidshorisont, som rækker ud over flere valgperioder.
DFiR kommer i løbet af sommeren med en sammenfatning af rådets teknologipolitiske projekt, herunder en række anbefalinger, som en ny regering må have for øje, når det handler om politik for ny teknologi.
Forsiden lige nu:

Top 40 over verdens mest grønne business-universiteter er fundet
Ifølge seneste analyse fra Corporate Knights er der kommet meget mere fokus på bæredygtighed på verdens business universiteter. Og det viser sig helt ned i læseplanerne.

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.