Digital forskning fylder fortsat en begrænset del af det offentlige forskningsbudget, hvis man sammenligner med den store efterspørgsel, der er fra danske virksomheder.
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri.
I 2017 udgjorde digital forskning 4,5 procent af den samlede offentlige forskning, svarende til en investering på 1,1 milliard på området.
Med den seneste aftale mellem regeringen og de øvrige partier i Folkeringet om fordelingen af forskningsreserven for 2019, kom der yderligere knap 300 mio. kroner til forskning inden for nye teknologiske muligheder og digitalisering.
Den samlede pose penge er dog ikke i nærheden af at kunne imødekomme virksomhedernes behov for digitale løsninger, mener DI, da elektronik, elektroteknik og kommunikation (IKT) og datalogi er de mest efterspurgte forskningsområder blandt danske forskningsaktive virksomheder. Det viser en tidligere analyse, DI har lavet blandt 300 forskningstunge virksomheder i Danmark.
– Virksomhederne efterspørger forskning og medarbejdere, der har kendskab til AI (kunstig intelligens, red.), Internet of Things, Big Data og meget mere, fortæller DI’s forskningspolitiske chef, Mette Fjord Sørensen.
En saltvandsindsprøjtning
DI ønsker, at der i 2020 tilføres 1 milliard mere til teknisk og naturvidenskabelig forskning med fokus på digitalisering og teknologi ”som en saltvandsindsprøjtning til at få styrket området”, fortæller DI-chefen.
– Udviklingen inden for digitalisering går stærkt, hvorfor det er afgørende at samarbejde med de bedste forskningsmiljøer. Det er ikke en lille kerne af virksomheder, det er vigtigt for – digitalisering har stor betydning for alle brancher og størstedelen af virksomheder i Danmark. Derfor skal vi investere meget mere, så vi hurtigt kan bringe nye teknologier og knowhow ud til virksomhederne, siger Mette Fjord Sørensen.
I sammenligning med andre OECD-lande, er teknisk og naturvidenskabelig forskning underprioriteret i Danmark, mener DI.
I 2017 brugte Danmark 17,5 pct. og 21,4 pct. af de offentlige forskningsinvesteringer på henholdsvis teknisk og naturvidenskabelig forskning.
Det placerer os under lande som Tyskland, Finland, Holland og Schweiz.
De mange og store opgaver, der forventes løst af undervisnings- og forskningsverden inden for it, kan 235 personer ikke løfte alene.
– Prof. Stephen Alstrup
Kigger man på, hvor meget Danmark bruger på teknisk og naturvidenskabelig forskning som andel af BNP, rykker vi dog op i en top-10 blandt OECD-landene, men ligger stadig under blandt andet Tyskland og Finland.
Både DI og Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at det ikke er muligt at sammenligne landenes investering i digital forskning direkte;
– Men vi kan se, at Danmark investerer betydeligt mindre af vores forskning inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning, som er grundfundament for digitalisering, siger Mette Fjord Sørensen.
”235 personer”
Stephen Alstrup, professor i datalogi på Københavns Universitet og nyudnævnt bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden, ser også et øget behov for mere forskning i det digitale område:
– Når man ser på de højere læreranstalter i Danmark, så sidder der ca. 235 personer, som er højt specialiseret inden for det digitale område – datalogi og softwareudvikling – og kun et fåtal af dem arbejder med algoritmer og for kunstig intelligens. Det er simpelthen for få, hvis vi skal sikre Danmarks internationale styrkeposition i de kommende år, siger Stephen Alstrup til DI Business.
– De mange og store opgaver, der forventes løst af undervisnings- og forskningsverden inden for it, kan 235 personer ikke løfte alene. Så vi bliver både nødt til at se på bevillingernes størrelse og antallet af stillinger på universiteterne, konstaterer han.
I den forlængelse er vi også nødt til at se på, hvordan vi bedst tiltrækker højt kvalificerede medarbejdere fra udlandet, påpeger Stephen Alstrup;
– Konkurrencen om dem er meget stor, og det nytter ikke noget, hvis vi kun eksporterer hjernekraft, siger professoren.
Også den nye rektor for IT-Universitetet i København har pointeret, at Danmark er i stor international konkurrence om de eftertragtede it-talenter;
– Rekruttering af gode forskere kan være svært. Der er stor konkurrence både internt i Danmark og globalt, så gode forskere og undervisere er en stor udfordring for ITU, har den nye rektor for ITU, Martin Zachariasen, tidligere sagt i et interview til Science Report.
Et af de vigtigste områder, han kommer til at tage fat på som rektor, er derfor rekruttering af it-forskere.
– Det er klart, at man skal arbejde for at tiltrække gode folk. Og jeg har da en ambition om, at forskningsniveauet skal være højt, siger Martin Zachariasen, og fortsætter;
– Så vi skal have nogle spydspidser eller clustre i Danmark, som er i international top, så vi kan tiltrække både de danske it-talenter og udenlandske forskere.
Mangel på cyberforskere
Udfordringen er også, at hvis andre lande overhaler os med spændende forskningsmiljøer inden for it-området, kan vi risikere, at de eksperter, der er i Danmark, flytter ud.
– I Tyskland er der ved at blive bygget et Center for Cybersikkerheds-forskning, hvor de søger 500 mennesker med viden inden for det område. Det betyder, at det bliver sværere at få tyske cyberforskere til Danmark, fortæller en af de førende it-forskere i Danmark, ITU-lektor Carsten Schürmann, til Science Report.
Han oplever også, at det er svært at hente penge til cyberforskning, fordi området har været så underprioriteret:
– I Danmark mangler vi forskning inden for cybersikkerhed, vi mangler mennesker med de nødvendige kompetencer og ikke mindst forskningspenge til vores område, siger Carsten Schürmann.
Cybertruslen er én af de konsekvenser, der følger med et voksende digitaliseret samfund som det danske, og det har i sig selv medført et kæmpe behov for flere cyber-forskere.
I dag er der kun omkring 20 forskere, der har de absoluttet topkompetencer, der skal til for at arbejde med cybersikkerhed på allerhøjeste niveau, ifølge Jens Maaløe, tidligere bestyrelsesformand i Innovationsfonden.
Det giver et behov for en stærkere dansk forskningsindsats;
– På et mere overordnet niveau er det afgørende, at vi i Danmark investerer i offentlig forskning relateret til cybersikkerhed – og generelt bringer cybersikkerhed mere i spil i forskningsprojekter, skriver den tidligere formand.
USA og Kina sætter dagsorden
Kina og USA investerer i disse år kraftigt i forskning og udvikling af digitale teknologier.
Kina satser på at blive verdensførende inden for kunstig intelligens, der skal fungere som vækstmotor for erhvervslivet. Den kinesiske regering har en ambition om, at AI-industrien skal være 983 mia. kr. værd i 2030, og den forventes allerede at være på ca. 145 mia., ifølge DI.
Også Frankrig satser på udviklingen af kunstig intelligens, og den franske regering har en målsætning om at investere 11 mia. kr. i AI-forskning frem til 2023.
– USA, Kina, Tyskland og Frankrig er de lande, der sætter dagsordenen for både erhvervslivet og forskningsmiljøerne på internationalt plan. Det er vigtigt at sætte fokus på de lande, der skubber AI frem på forskningsdagsordenen – offentlig såvel som privat, siger Mette Fjord Sørensen, der mener, at ”det er nødvendigt for Danmark at følge med i, hvad der rører sig ude i verdenen”.
– De store landes digitaliseringsstrategier viser, hvordan verdens største forskningsmiljøer vil prioritere deres forskningsmidler, pointerer hun.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har ikke ønsket at udtale sig til Science Report om digital forskning i Danmark på baggrund af DI’s analyse.
Ministeren har tidligere i flere sammenhænge gjort det klart, at det især er den teknologiske forskning, han vil prioritere. Han mener dog ikke, at vi skal gøre os nogen forventning om, at Danmark kan konkurrere med de store internationale spillere på pengepungen i udviklingen af kunstig intelligens;
– Det, de vil investere i Kina, USA og andre EU-lande, ville vi aldrig kunne være med på, om vi så brugte hele vores forskningsreserve på forskning i kunstig intelligens. Derfor skal vi ikke battle dem på penge, men tage det (kunstig intelligens, red.) seriøst og prioritere det i vores forskningsbudgetter, har Tommy Ahlers udtalt til dr.dk, i forbindelse med fordelingen af forskningsreserven for 2019.
Det betyder ikke, at vi skal undlade at bidrage med forskning og udvikling af kunstig intelligens – derimod skal vi sørge for at præge udviklingen med danske værdier, mener ministeren.
