Science Report har haft rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Overgaard Bjarklev, i røret til en snak om, hvorvidt forskerne på hans universitet selv ville kunne planlægge og administrere en begrænset åbning af laboratorierne på en smittemæssigt forsvarlig facon.
Vi spurgte ham, fordi hans rektorkollega på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, i Berlingske den 10. april efterlyste tilladelse til, at nogle af KU’s forskere allerede nu kan vende tilbage til laboratorierne:
– Vi mener, at vi kan gøre det på en måde, hvor det er smittemæssigt forsvarligt. Vi mener, at vi godt kan blive givet det ansvar selv at forvalte en begrænset oplukning af laboratoriebaseret forskning, siger KU’s rektor til Berlingske og uddyber;
– Det er det, vi beder om. Vi forestiller os ikke, at der skal sidde en embedsmand og bestemme, hvilke forsøg, vi kan genåbne, og hvilke laboratorier, vi kan genåbne. Vi er vant til at arbejde med det her, vi kender det bedre end nogle andre. Det kan vi godt selv finde ud af.
Men Anders Overgaard Bjarklev bakker ikke op om den logik:
– Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor laboratorietrænede folk skulle være bedre til at håndtere smittefaren end andre mennesker. Hvis man for eksempel arbejder med styrke af bygningselementer, så er man ikke nødvendigvis bedre til at håndtere faren for at blive smittet, mener DTU’s rektor.
Han mener, at det er “meget, meget vigtigt at holde fast i, at hvis vi skal ordentligt igennem det her, så er det eksperter indenfor emnet, der udtaler sig”;
– Selvom man er laboratorieuddannet, så er man altså ikke nødvendigvis uddannet i, hvordan man håndterer epidemier. Det er nogle ganske få, der arbejder i laboratorierne, som har forstand på de dele. Og det er dem, håber og formoder jeg, som rådgiver statsministeren og resten af regeringen.
Skaderne er store og betydelige. Jeg frygter, at der er tale om et større tocifret millionbeløb
– Jeg synes ikke, at vi på nuværende tidspunkt skal udtrykke utilfredshed med, at ministeren ikke vil åbne mere nu. Jeg er sikker på, at ministeren gør alt, hvad der står i hendes magt. Og det er vores job, at gøre alt hvad der står i vores magt for at efterleve de overordnede retningslinjer, mener Anders Overgaard Bjarklev.
Skader for tocifret millionbeløb
Og den fraværende utilfredshed fra DTU-rektorens side beror ikke på, at nedlukningen af forskning på laboratorierne går DTU forbi:
– Det er jo alle vores forskningsprojekter, som lider skade i øjeblikket. Så det er da rigtig rigtig alvorligt. Som ingeniører er vi jo i høj grad drevet af, at vi kan lave eksperimenter, og prøve tingene af i laboratorier. Hvad enten det er bygningskonstruktioner, kemi eller bioteknologi. Altsammen er ramt af nedlukningen, siger Anders Overgaard Bjarklev og understreger at;
– Skaderne er store og betydelige. Jeg frygter, at der er tale om et større tocifret millionbeløb.
Læs også: Corona-forsinkelser presser universiteternes økonomi.
Forsiden lige nu:
Prisvinder bruger mange timer på SoMe: -Jeg tror stadig, at jeg bruger for meget tid på at forske
FORSKNINGSFORMIDLING. For Årets vinder af Forskningskommunikationsprisen, Anton Pottegård, er formidlingen ikke noget, der kommer efter forskningen. Tværtimod gør mødet med patienter, pårørende og offentligheden forskningen både bedre, mere relevant og sikrer større gennemslagskraft.
Løbet er kørt for de danske universiteter. To garvede forskere vil redde dansk forskning med et nyt
DEBAT. De danske universiteter i dag er kommet så langt væk fra deres oprindelige formål, at løsningen ikke nødvendigvis er endnu en reform. Danmark bør i stedet oprette et helt nyt universitet med forskningsfrihed som eneste styrende princip, lyder det.
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























