Science Report har haft rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Overgaard Bjarklev, i røret til en snak om, hvorvidt forskerne på hans universitet selv ville kunne planlægge og administrere en begrænset åbning af laboratorierne på en smittemæssigt forsvarlig facon.
Vi spurgte ham, fordi hans rektorkollega på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, i Berlingske den 10. april efterlyste tilladelse til, at nogle af KU’s forskere allerede nu kan vende tilbage til laboratorierne:
– Vi mener, at vi kan gøre det på en måde, hvor det er smittemæssigt forsvarligt. Vi mener, at vi godt kan blive givet det ansvar selv at forvalte en begrænset oplukning af laboratoriebaseret forskning, siger KU’s rektor til Berlingske og uddyber;
– Det er det, vi beder om. Vi forestiller os ikke, at der skal sidde en embedsmand og bestemme, hvilke forsøg, vi kan genåbne, og hvilke laboratorier, vi kan genåbne. Vi er vant til at arbejde med det her, vi kender det bedre end nogle andre. Det kan vi godt selv finde ud af.
Men Anders Overgaard Bjarklev bakker ikke op om den logik:
– Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor laboratorietrænede folk skulle være bedre til at håndtere smittefaren end andre mennesker. Hvis man for eksempel arbejder med styrke af bygningselementer, så er man ikke nødvendigvis bedre til at håndtere faren for at blive smittet, mener DTU’s rektor.
Han mener, at det er “meget, meget vigtigt at holde fast i, at hvis vi skal ordentligt igennem det her, så er det eksperter indenfor emnet, der udtaler sig”;
– Selvom man er laboratorieuddannet, så er man altså ikke nødvendigvis uddannet i, hvordan man håndterer epidemier. Det er nogle ganske få, der arbejder i laboratorierne, som har forstand på de dele. Og det er dem, håber og formoder jeg, som rådgiver statsministeren og resten af regeringen.
Skaderne er store og betydelige. Jeg frygter, at der er tale om et større tocifret millionbeløb
– Jeg synes ikke, at vi på nuværende tidspunkt skal udtrykke utilfredshed med, at ministeren ikke vil åbne mere nu. Jeg er sikker på, at ministeren gør alt, hvad der står i hendes magt. Og det er vores job, at gøre alt hvad der står i vores magt for at efterleve de overordnede retningslinjer, mener Anders Overgaard Bjarklev.
Skader for tocifret millionbeløb
Og den fraværende utilfredshed fra DTU-rektorens side beror ikke på, at nedlukningen af forskning på laboratorierne går DTU forbi:
– Det er jo alle vores forskningsprojekter, som lider skade i øjeblikket. Så det er da rigtig rigtig alvorligt. Som ingeniører er vi jo i høj grad drevet af, at vi kan lave eksperimenter, og prøve tingene af i laboratorier. Hvad enten det er bygningskonstruktioner, kemi eller bioteknologi. Altsammen er ramt af nedlukningen, siger Anders Overgaard Bjarklev og understreger at;
– Skaderne er store og betydelige. Jeg frygter, at der er tale om et større tocifret millionbeløb.
Læs også: Corona-forsinkelser presser universiteternes økonomi.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.