samfund

DTU-rektor om nedlukning af forskning: Ikke tid til utilfredshed

DTU’s rektor Anders Overgaard Bjarklev er ikke kritisk overfor nedlukningen af forskningslaboratorierne frem til tidligst 10. maj. Udtalelsen kommer efter, at KU’s rektor forleden meddelte, at hans universitet selv kan forvalte en begrænset oplukning af laboratoriebaseret forskning.

Af - 15. april 2020

Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter. Foto: DTU

Science Report har haft rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Overgaard Bjarklev, i røret til en snak om, hvorvidt forskerne på hans universitet selv ville kunne planlægge og administrere en begrænset åbning af laboratorierne på en smittemæssigt forsvarlig facon.

Vi spurgte ham, fordi hans rektorkollega på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, i Berlingske den 10. april efterlyste tilladelse til, at nogle af KU’s forskere allerede nu kan vende tilbage til laboratorierne: 

– Vi mener, at vi kan gøre det på en måde, hvor det er smittemæssigt forsvarligt. Vi mener, at vi godt kan blive givet det ansvar selv at forvalte en begrænset oplukning af laboratoriebaseret forskning, siger KU’s rektor til Berlingske og uddyber;

– Det er det, vi beder om. Vi forestiller os ikke, at der skal sidde en embedsmand og bestemme, hvilke forsøg, vi kan genåbne, og hvilke laboratorier, vi kan genåbne. Vi er vant til at arbejde med det her, vi kender det bedre end nogle andre. Det kan vi godt selv finde ud af. 

Men Anders Overgaard Bjarklev bakker ikke op om den logik:

– Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor laboratorietrænede folk skulle være bedre til at håndtere smittefaren end andre mennesker. Hvis man for eksempel arbejder med styrke af bygningselementer, så er man ikke nødvendigvis bedre til at håndtere faren for at blive smittet, mener DTU’s rektor. 

Han mener, at det er “meget, meget vigtigt at holde fast i, at hvis vi skal ordentligt igennem det her, så er det eksperter indenfor emnet, der udtaler sig”;

– Selvom man er laboratorieuddannet, så er man altså ikke nødvendigvis uddannet i, hvordan man håndterer epidemier. Det er nogle ganske få, der arbejder i laboratorierne, som har forstand på de dele. Og det er dem, håber og formoder jeg, som rådgiver statsministeren og resten af regeringen. 

Skaderne er store og betydelige. Jeg frygter, at der er tale om et større tocifret millionbeløb

– Jeg synes ikke, at vi på nuværende tidspunkt skal udtrykke utilfredshed med, at ministeren ikke vil åbne mere nu. Jeg er sikker på, at ministeren gør alt, hvad der står i hendes magt. Og det er vores job, at gøre alt hvad der står i vores magt for at efterleve de overordnede retningslinjer, mener Anders Overgaard Bjarklev. 

Skader for tocifret millionbeløb
Og den fraværende utilfredshed fra DTU-rektorens side beror ikke på, at nedlukningen af forskning på laboratorierne går DTU forbi:

– Det er jo alle vores forskningsprojekter, som lider skade i øjeblikket. Så det er da rigtig rigtig alvorligt. Som ingeniører er vi jo i høj grad drevet af, at vi kan lave eksperimenter, og prøve tingene af i laboratorier. Hvad enten det er bygningskonstruktioner, kemi eller bioteknologi. Altsammen er ramt af nedlukningen, siger Anders Overgaard Bjarklev og understreger at;

– Skaderne er store og betydelige. Jeg frygter, at der er tale om et større tocifret millionbeløb. 

Læs også: Corona-forsinkelser presser universiteternes økonomi.

debat

GTS: Teknologisk innovation er vejen ud af coronakrisen

Når økonomien skal genstartes er det helt afgørende at indtænke, hvordan forskning og innovation danner grundlag for ny grøn vækst. Her er udspillet fra CO-industri og DI det helt rigtige sted at starte processen, skriver direktør for GTS-foreningen.

Industrien foreslår omfattende dansk forskningsindsats

12 forslag fra DI og CO-industri skal sikre, der der stadig bliver lavet forskning og udvikling i kriseramte virksomheder efter coronakrisen. Der også brug for at fokusere offentlige forskningsmidler i retning af virksomhedernes behov, lyder forslaget.