Miljø- og Fødevareministeriet har d. 8. september 2019 valgt at skrotte konkurrenceudsættelse af myndighedsbetjeningen, som blev indført i 2017 af daværende minister Esben Lunde Larsen i forrige regeringsperiode.
Det betyder, at de forsknings- og rådgivningsopgaver, som universiteterne laver for Miljø- og Fødevareministeriet, ikke længere skal i udbud. Dermed skal universiteterne ikke længere konkurrere om at få opgaverne – og dermed pengene.
Det drejer sig om Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet, der årligt har haft forskningaftaler med ministeriet for omkring 730 mio. kr. samlet.
Hos Danske Universiteter er man glad for Miljø- og Fødevareministeriets beslutning om at annullere konkurrenceudsættelsen.
– De her store konkurrenceudsættelser kan risikere at ødelægge forskningsmiljøerne. Det er nemlig vigtigt for forskningen, at den har langsigtet og forudsigelige bevillinger – og det tager rigtig lang tid at opbygge et stærkt forskningsmiljø. Men det tager desværre kort tid at underminere det, hvis bevillingerne bortfalder, siger direktør for Danske Universiteter, Jesper Langergaard.
Nyheden kommer på bagkant af Aarhus Universitets udskældte oksekødsrapport, som nu er trukket tilbage, efter at det bl.a. kom frem, at Landbrug & Fødevarer har skrevet afsnit i rapporten og påvirket en pressemeddelelse om resultaterne.
Hverken miljøministeren eller fødevareministeren har kommenteret på, om der er sammenhæng mellem sagen om oksekødsrapporten og den annullerede konkurrenceudsættelse, men fødevareminister Mogens Jensen siger i en pressemeddelelse fra ministeriet:
– Vi skal sikre, at forskerne har gode muligheder for at udføre den vigtige opgave, de løser for ministeriet og samfundet. Derfor skal der være ro om rammerne for universiteternes forskning og rådgivning.
Uforudsigelige bevillinger er svære at håndtere
Universiteterne har lavet myndighedsbetjening for igennem mange år, og det er en ressourcetung opgave for universiteterne at løse – ofte med kort tidsfrist.
Sådan blev det hvert fald beskrevet i forbindelse med den omdiskuterede landbrugspakke, der sidste år blev kritiseret pga. sit videnskabelige grundlag – men som også viste bagsiden af myndighedsbetjeningen, da rapporten var en bestillingsopgave fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Og sværhedsgraden af myndighedsbetjeningen er en af årsagerne til, at Danske Universiteter er glade for, at netop disse opgaver nu ikke sendes i udbud.
– Myndighedsbetjening hviler på et solidt forankret forskningsberedskab ude på universiteterne. Og det kan man ikke opbygge fra en dag til en anden. Det kræver tid og ressourcer. Derfor er uforudsigelige bevillinger på det her område svære at håndtere, siger Jesper Langergaard.
Men det handler ikke om, at universiteterne ønsker mindre konkurrence.
– Universiteterne er et af de mest konkurrenceprægede miljøer, hvor man ofte skal kæmpe om næste bevilling, så det er ikke, fordi man ikke er vant til det. Men myndighedsopgaverne har en vis varighed og indeholder en driftsfunktion, så det er ikke nødvendigvis det mest hensigtsmæssige at lave konkurrence på, for det tager rigtig lang tid at bygge op. Og det kan falde fra hinanden den dag, hvor bevillingerne stopper, siger Jesper Langergaard.
*Det har ikke været muligt at få et svar fra miljøminister Lea Wermelin inden artiklens deadline.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.