EU lovgivning bremser udvikling af nye plantebeskyttelsesmidler, mener branche

– En af de store udfordringer vi har som firma er EU’s lovgivning om biologiske plantebeskyttelsesmidler. Der er 28 forskellige regulationer, man skal forholde sig til og det er meget svært at finde ud af hvornår og hvordan de ændrer sig. Vi håber virkelig på nye EU-regler, der kan hjælpe industien, siger Lise Christina Delauran, der er Regulatory Expert ved Novozymes

Kritikken faldt under hendes oplæg ved det nystartede Plant Biologicals Networks første symposium i torsdags.

Plant Biological Network er et nystartet skandinavisk initiativ, der vil finde de bedste løsninger for landbruget i en verden med klimaforandringer og befolkningstilvækst.

At EUs lovgivning for biologiske plantebeskyttelsesmidler er forældret, er der bred enighed om blandt arrangementets oplægsholdere.

De mener at nye procedurer og regler er nødvendige, hvis Europa skal kunne følge med udviklingen i resten af verden.

Dagens talere havde forskellige bud på, hvordan problemstillingen kunne løses her og nu, så producenterne kunne komme gnidningsfrit igennem EU-lovgivningens nåleøje.

– Problemet er, at EU’s lovgivning om biologiske plantebeskyttelsesmidler halter langt, langt efter udviklingen, siger Henrik Frølich Brødsgaard, der er AC-teknikker i Miljøstyrelsen.

Der er i de senere år kommet så meget fremgang i udviklingen af de biologiske plantebeskyttelsesmidler, at de har overhalet udviklingen af de konventionelle kemiske beskyttelsesmidler.

Men der er en række problemstillinger ved EUs godkendelsesproces. Forvirring omkring de nuværende regler og retningslinjer og en alt for tidskrævende proces er blandt dem.

– Tænk, hvis du er en lille virksomhed, og har investeret en million euro i dit produkt. Og så skal du vente fem år, før du må sælge det, siger Roma Gwynn, der er Vice-President ved International Biocontrol Manufacturers Assosiation og fortsætter:

– Vi må spørge os selv, om vi kan gøre det her på en bedre måde med nye regler og procedurer, der fungerer bedre end de eksisterende, så vi ikke sænker innovationsprocesserne og produkternes vej ud til distribution.

Roma Gwynn mener, at man bør afsætte midler til at opdatere godkendelsesprocesserne, så de kan blive både hurtigere og mere gnidningsfrie.

– Men det kan være en langvarig forandringsproces. Så mens vi venter, er vi er nød til at udvikle vejledende procedurer for at oversætte de nuværende regler og retningslinjer, så de kommer til at passe til udviklingen, siger hun.

Per Kudsk, der er professor ved Aarhus Universitet, har et andet bud på hvordan, man kan ruste sig og komme den svære ventetid til livs. Han peger på, at mange former for biologiske plantebeskyttelsesmidler formentligt kan godkendes som såkaldte low-risk produkter, som har en lettere og hurtigere godkendelsesprocedure:

– Fordelene ved at få sit produkt betragtet som low-risk er, at godkendelsesprocessen går hurtigere, ens data beskyttes bedre og der går længere tid, før godkendelsen af midlet skal revurderes i forhold til, hvis det skal igennem godkendelses-møllen som biologisk plantebeskyttelsesmiddel, siger han.

Siden 2009 er blot 13 midler godkendt i low-risk-kategorien, mens 30 er under behandling.

– Men blot fordi et middel er biologisk, er det ikke ensbetydende med, at det ikke er farligt, pointerer Henrik Frølich Brødsgaard, AC-tekniker ved Miljøstyrelsen.

Dette symposium var det første i rækken af Plant Biologicals Networks fremtidigere arrangementer, som kan findes her.