Hvert tredje år tager EU temperaturen på kønsbalancen inden for forskning- og innovation.
Og selv om der er sket fremskridt, er der også stadig flere steder, hvor ligestillingen halter efter.
Det viser den nyeste rapport, ’She Figures 2021’.
I 2018 var andelen af kvinder, der tager en doktorgrad , ifølge rapporten oppe på 48,1 procent. Det er en let forbedring i forhold til 2010, hvor samme tal var 47,5 procent.
I Danmark ligger vi lidt over gennemsnittet med 49 procent, og faktisk scorer Denmark en andenplads i EU, når det kommer til ligestilling i forskningsverdenen med 77.8 point ud af 100 i Gender Equality Index.
Der er især sket forbedringer på tre områder: Andelen af kvinder på højeste niveau i akademia (grade A) er steget fra 19 til 23 procent, antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer er steget fra 33 til 37 procent og blandt ledere på højere uddannelsesinstitutioner er der sket en stigning 27 procent kvinder til 33 procent.
Kun hver tredje forsker er en kvinde
Ifølge rapporten er der en generel fremgang på tværs af EU-landene, men når det kommer til den europæiske forskerskare, så var det i 2018 stadig kun hver tredje forsker – 32,8 procent – der var en kvinde.
Andelen af kvinder er højere blandt yngre forskere, især i alderen 35-44 år, mens fordelingen i høj grad tipper over til det mandlige køn blandt forskere over 55 år.
Ser man på fødekæden fra studerende til professor er der et flertal af kvinder blandt de studerende. I den anden ende af skalaen, på professorniveau, er det til gengæld blot 26,2 procent, der er kvinder. Det er EU-gennemsnittet. I Danmark
Flertal af kvinder i usikre stillinger
Ser man på arbejdsvilkårene for de europæiske forskere, er der også en kønsmæssig forskel at spotte. Mens både kvinder og mænd tidligt i deres karriere har stor sandsynlighed for at arbejde under usikre forhold, er der på tværs af EU-landende stadig et flertal af kvinder i alle aldre, der er ansat under prekariare forhold, som man kalder det i rapporten.
Her er Danmark langt fra dukse. Med 15,3 procent kvinder i den type stillinger mod 5,84 procent mænd giver det os en kedelig fjerdeplads på listen over EU-lande med flest kvinder på højere uddannelsesinstitutioner i usikre stillinger.
Højere succesrate
Til gengæld går vi imod den europæiske trend, når det kommer til forskningsfinansiering. Her viser EU-gennemsnittet, at mandlige forskere i højere grad har succes med at hjemtage midler til forskning.
I Danmark er billedet ifølge rapporten dog vendt på hovedet. Her har kvindelige forskere både i 2017 og 2019 haft en højere succesrate end mænd.
I rapporten bliver det dog påpeget, at Danmark halter efter, når det kommer til iværksætteri. Kun 21,3 procent af de selvstændige inden for Science og Engineering (S&E) og inden for Informations- og kommunikationsteknologi (ICT) er kvinder. Det er lavere end EU-gennemsnittet, som ligger på 24,9 procent.
Publikationen måler kønsbalancen inden for forskning og innovation (R&I) i EU på 88 indikatorer.
Dataene følger blandt andet “rejsen” fra endt studie til doktordisputatser, deltagelse på arbejdsmarkedet og roller som beslutningstagere og undersøger forskellene på mænd og kvinders arbejdsvilkår med videre.
Sammen med rapporten kom også syv politikanbefalinger, som kan ses her.
Forsiden lige nu:
AI har erobret universiteterne. Men på gangene vokser en modbevægelse frem
AI. Mens KU har lanceret en storstilet AI og udnævnt en prorektor på området, så trækker en stigende del af forskerstanden i den anden retning. De ser forskningens åbne arme mod AI er uansvarligt pga. dårligere forskning, uansvarlige forbindelser til Big Tech og AI-modellerne enorme ressourceforbrug.
Fabriksgulvet er blevet glemt i dansk forskningspolitik
DEBAT. Vi taler meget om AI, kvanteteknologi og grønne løsninger, men glemmer teknologien, der skal få dem ud på fabriksgulvene. Derfor bør robot- og produktionsteknologi være en klar prioritet i forskningsreserven for 2027, mener DI.
Carlsbergfondet fejrer fødselsdag med at uddele en million kroner for hvert at sine 150 år
BEVILLING. Carlsbergfondet markerer sit 150-års jubilæum med en gave på 150 millioner kroner til tre nye tværvidenskabelige forskningscentre. Centrene skal samle forskere på tværs af fag og institutioner om ambitiøse grundforskningsprojekter.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























