Hvert tredje år tager EU temperaturen på kønsbalancen inden for forskning- og innovation.
Og selv om der er sket fremskridt, er der også stadig flere steder, hvor ligestillingen halter efter.
Det viser den nyeste rapport, ’She Figures 2021’.
I 2018 var andelen af kvinder, der tager en doktorgrad , ifølge rapporten oppe på 48,1 procent. Det er en let forbedring i forhold til 2010, hvor samme tal var 47,5 procent.
I Danmark ligger vi lidt over gennemsnittet med 49 procent, og faktisk scorer Denmark en andenplads i EU, når det kommer til ligestilling i forskningsverdenen med 77.8 point ud af 100 i Gender Equality Index.
Der er især sket forbedringer på tre områder: Andelen af kvinder på højeste niveau i akademia (grade A) er steget fra 19 til 23 procent, antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer er steget fra 33 til 37 procent og blandt ledere på højere uddannelsesinstitutioner er der sket en stigning 27 procent kvinder til 33 procent.
Kun hver tredje forsker er en kvinde
Ifølge rapporten er der en generel fremgang på tværs af EU-landene, men når det kommer til den europæiske forskerskare, så var det i 2018 stadig kun hver tredje forsker – 32,8 procent – der var en kvinde.
Andelen af kvinder er højere blandt yngre forskere, især i alderen 35-44 år, mens fordelingen i høj grad tipper over til det mandlige køn blandt forskere over 55 år.
Ser man på fødekæden fra studerende til professor er der et flertal af kvinder blandt de studerende. I den anden ende af skalaen, på professorniveau, er det til gengæld blot 26,2 procent, der er kvinder. Det er EU-gennemsnittet. I Danmark
Flertal af kvinder i usikre stillinger
Ser man på arbejdsvilkårene for de europæiske forskere, er der også en kønsmæssig forskel at spotte. Mens både kvinder og mænd tidligt i deres karriere har stor sandsynlighed for at arbejde under usikre forhold, er der på tværs af EU-landende stadig et flertal af kvinder i alle aldre, der er ansat under prekariare forhold, som man kalder det i rapporten.
Her er Danmark langt fra dukse. Med 15,3 procent kvinder i den type stillinger mod 5,84 procent mænd giver det os en kedelig fjerdeplads på listen over EU-lande med flest kvinder på højere uddannelsesinstitutioner i usikre stillinger.
Højere succesrate
Til gengæld går vi imod den europæiske trend, når det kommer til forskningsfinansiering. Her viser EU-gennemsnittet, at mandlige forskere i højere grad har succes med at hjemtage midler til forskning.
I Danmark er billedet ifølge rapporten dog vendt på hovedet. Her har kvindelige forskere både i 2017 og 2019 haft en højere succesrate end mænd.
I rapporten bliver det dog påpeget, at Danmark halter efter, når det kommer til iværksætteri. Kun 21,3 procent af de selvstændige inden for Science og Engineering (S&E) og inden for Informations- og kommunikationsteknologi (ICT) er kvinder. Det er lavere end EU-gennemsnittet, som ligger på 24,9 procent.
Publikationen måler kønsbalancen inden for forskning og innovation (R&I) i EU på 88 indikatorer.
Dataene følger blandt andet “rejsen” fra endt studie til doktordisputatser, deltagelse på arbejdsmarkedet og roller som beslutningstagere og undersøger forskellene på mænd og kvinders arbejdsvilkår med videre.
Sammen med rapporten kom også syv politikanbefalinger, som kan ses her.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.