En af verdens største konferencer for science-formidlere, Ecsite, holder i år til på Experimentarium d. 3.-8. juni 2019.
I de dage vil over 1.200 mennesker fra hele verden indenfor videnskab dele deres erfaringer og ekspertise indenfor forskningsformidling på mere end 100 workshops, oplæg og debatter.
Formålet er at skabe et netværk, fortæller direktør for Experimentarium, Kim Gladstone Herlev.
– Vi vil gerne være en katalysator for at knytte kontakt mellem forskere både nationalt og internationalt. Det bliver der også brugt mange kræfter på til konferencen, siger han.
Det er 30. gang, at netværkskonferencen bliver afholdt, og i år er temaet ”Pushing Boundaries”. Grænserne for, hvordan man laver god formidling til offentligheden, skal udforskes.
– Der kommer forskere og formidlere, som har en masse erfaring med, hvordan vi kommer igennem med vigtige budskaber til almindelige mennesker. De har beskæftiget sig indgående med det og arbejder dagligt selv på f.eks. science-centre, så de ved, hvad de snakker om. De har praktisk erfaring, siger Kim Gladstone Herlev og uddyber:
– Flere af vores sessions kan også handle om, hvor det er gået galt i formidlingen, og hvad vi kan lære af det. Der er ingen stolthed i forhold til, at man begår fejltagelser. Det er en styrke at dele ud af i det her netværk, og generelt er der ingen pral over den her konference. Det er realisme, siger han.
Experimentarium er nøje udvalgt som vært
Det er første gang, at det danske eksperimentarie er vært for Ecsite, og det var midt i opbygningen af de nye lokaler i 2015, at de fik den gode nyhed om, at de skulle være værter for konferencen om fire år.
Og det er ikke uden grund, at valget er faldet netop på dem.
Experimentarium har været på New York Times’ liste over de 100 bedste oplevelser i verden, og de er i videnskabskredse anerkendt for deres eksperimenterende tilgang til forskningsformidling igennem leg og underholdning.
– Vi differentierer os på forskellige måder – blandt andet ved, at vi bygger alt i huset selv. Derudover kombinerer vi interaktive udstillinger med design, så vi kommunikerer forskning igennem eksperimenter. Vi tænker meget i, at det skal være unikt i alle vores 18 udstillinger, siger Kim Gladstone Herlev.
Det er nemlig formidlingen i øjenhøjde med publikum, som er det essentielle i arbejdet for et science-center, og det er også grunden til, at konferencen er så vigtig, mener han.
– God forskningsformidling er vigtig, fordi ellers når vi ikke ud til dem, vi vil fortælle det til. Det er helt enkelt. Forskning skal ud til folket, og det skal gøres populært. Det skal være vores specialitet at transformere eller omforme budskaberne, som forskerne kommer med, til noget enkelt og letforståeligt, siger Kim Gladstone Herlev.
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i denne uge underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark. Foto: Novo Nordisk Fonden.

Forskning afslører: Trafikstøj øger risikoen for sygdomme mere og før, end vi troede
Professor Mette Sørensen deler ny forsknings afsløringer af, hvordan trafikstøj øger risikoen for sygdomme i en langt højere grad, end vi tidligere troede.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.