På den seneste rangering af verdens mest anerkendte universiteter er Aalborg Universitet for første gang at finde. Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet er stadig blandt de 200 bedste i verden, selvom alle tre dog er faldet nogle trin ned på listen i forhold til sidste år.
Det er Times Higher Education, der har offentliggjort ranglisten af verdens 200 bedste universiteter. Og rektoren på Aalborg Universitet glæder sig over, at AAU nu indtager pladsen som nr. 194 i verden.
– Aalborg Universitet går frem, fordi vores forskning bliver brugt ude i verden. Det kan vi se i antallet af citationer. Det glæder mig meget, at universitet er stærkt både på forsknings-og på uddannelsessiden, siger rektor Per Michael Johansen.
Danmarks nordlige universitet har tidligere været placeret på top-250-listen, og den nye placering er derfor en fremgang i forhold til sidste år.
Mindre positivt er det imidlertid for de øvrige danske universiteter på listen, der alle er rykket nogle pladser ned. Universitetet i København og Aarhus deltes sidste år om placeringen som nummer 109, men må i år nøjes med henholdsvis plads 116 (KU) og nummer 123 (AU). Samtidig er DTU faldet 10 pladser fra at være nummer 153 på listen til 163.
Der er således heller ingen af de danske universiteter, der er blandt de 100 bedste i verden.
Bekymring og glæde
Det bekymrer formanden for Rektorkollegiet i Danske Universiteter, at Danmark i de kommende år vil tabe terræn i den internationale konkurrence, imens for eksempel asiatiske lande investerer markant i uddannelse og forskning.
– Hvis vi skal være i stand til at tiltrække de bedste talenter til gavn for samfundet, så er det afgørende, at vi er stærke i den internationale konkurrence. Det er selvfølgelig ikke defineret af én rangliste, men der er bestemt store udfordringer, som vi skal håndtere som samfund. Ellers bliver vi fattigere, siger Anders Bjarklev til Magisterbladet.
Formanden glæder sig dog over den positive udvikling for Aalborg Universitet, ligesom han mener, at faldet blandt de øvrige danske universiteter skyldes, at man andre steder i verden satser endnu mere på viden, forskning og uddannelse, end vi lige nu gør i Danmark.
Ser man på listens top-10 er der ikke sket store ændringer. Den domineres af prestigefyldte britiske og amerikanske universiteter som Oxford og Cambridge, på henholdsvis første og andenpladsen, samt amerikanske Standford, MIT, Harvard, Princeton og Yale i nævnte rækkefølge.
Rankingen bygger blandt andet på nøgletal og vurderinger af undervisning, forskning, internationalt udsyn, omdømme og citationer i videnskabelige tidsskrifter.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























