I løbet af de sidste otte år er der kommet lige over 14.000 flere humanister i job. Det svarer til en stigning på 38 procent. Tallet kan virke overraskende, da humaniora ofte har været prügelknabe på uddannelsesområdet, når der skulle findes besparelser.
Angrebene på humanisterne har været mange, men har især gået på manglende job efter endt uddannelse og mangel på efterspørgsel af humanisters kunnen på arbejdsmarkedet. Men den fordom skal nok til at revurderes.
Ifølge en ny særkørsel som Danmarks Statistik har lavet for Dansk Magisterforening er der nemlig kommet markant flere humanister i arbejde.
Den øgede beskæftigelse blandt humanisterne kommer ikke bag arbejdsmarkedsforsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen:
– Det er ikke overraskende, at vi ser det her boom i antallet af beskæftigede humanister, siger professor Henning Jørgensen, siger han til Magisterbladet.
Han peger på at arbejdsmarkedet i stigende grad internationaliseres og at danske virksomheder oftere og oftere har samarbejde på tværs af grænserne
– Humanister kan gøre en forskel med alt lige fra kulturel forståelse til gode sprogkundskaber. Der er meget grænsekrydsende arbejde, som humanister er rigtig gode til. Det er ikke altid, at det er styrken hos højt specialiserede teknokrater, siger han
Beskæftigelsen blandt humanister er steget i langt de fleste brancher, men lidt overraskende er det, at handelsbranchen er højdespringer med en stigning på 95 procent, svarende til en stigning på 1442 job. Og generelt stiger beskæftigelsen i brancher som rådgivning, rejsebureauer og it- og informationstjenester. Her er antallet af beskæftigede humanister steget med mere end 60 procent:
– Behovet for humanister er større i både offentlige institutioner og private virksomheder, end man havde forestillet sig. Det er ikke bare undervisere, man har brug for, siger Henning Jørgensen og uddyber:
– Vi ser også et boom i hvilke typer jobs, humanister bliver ansat til. Humanister får et bredere og bredere ansættelsesfelt.
Til gengæld er antallet af humanister beskæftiget med forskning og udvikling faldende. Det samlede fald er opgjort til 14 procent. Her spiller den politiske agenda ind, mener Henning Jørgensen:
– Forskningen og undervisningen kan godt være presset på områderne for humaniora og samfundsvidenskab. Det er der to grunde til. Mange steder prioriterer samfundet de tekniske STEM-uddannelser. Og samtidig skæres der ned på fondsmidler og de politiske bevillinger, siger Henning Jørgensen.
Generelt er der dog ikke de store krisetegn forude for humanisterne.
Tværtimod mener Henning Jørgensen, at humanisterne nok skal klare sig på fremtidens arbejdsmarked, hvor de vil få flere jobmuligheder end man generelt har set. Den spådom bekræftes af tallene fra Danmarks Statistik. De viser f.eks. at antallet af humanister, der arbejder med software- og appudvikling er også steget markant. I perioden siden 2010 har 830 flere humanister fået job, svarende til en stigning på 93 procent:
– Vi skal stole på arbejdsmarkedet. Både private og offentlige virksomheder skal nok finde ud af, at man kan bruge humanister til mere, end man sådan lige havde troet, siger Henning Jørgensen.
Læs mere i Magisterbladet.
