samfund

Førende forsker: Regeringens nye forskningsstøtte er ineffektiv

Genanvendelse af plastik indgår i regeringens nye forskningsstrategi, som finansieres med i alt 750 millioner kroner. Men både beløb og deling mellem forskere og virksomheder kritiseres af professor i materialefysik Jesper de Claville Christiansen fra Aalborg Universitet.

Af - 11. oktober 2020

FOTO: Lars Horn / Baghuset

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Den 28. september meddelte Uddannelses- og Forskningsministeriet, at regeringen havde en ny forskningsstrategi klar for 2021.
Reduktion og genanvendelse af plastik er én ud af fire nøgleindsatser, der skal opprioriteres gennem øremærket funding. 

Missionen er at styrke universiteternes kompetencer inden for livscyklusvurderinger.
En nødvendighed for at matche udfordringen med dansk plastikproduktion og den skadelige CO2, det udleder. 

Ifølge AAU-professor i materialefysik Jesper de Claville Christiansen kommer de nye midler immervæk ikke til at løse den grundlæggende udfordring med at optimere brugbarheden for gammelt plast.
En nødvendighed for at skabe bæredygtig produktion, hvor de nuværende dumpning- og afbrændingsprocedurer erstattes hundrede procent af genbrug.

Skatteyderne betaler pt. for virksomhedsudvikling gennem de her nationale støtteprogrammer ud fra en hypotese om, at det kommer igen.

Beløb som ingenting hjælper
– Det er et fuldstændigt latterligt beløb. Når jeg leder mindre EU-projekter, har jeg haft 125 millioner kroner. Hvis man dividerer regeringens samlede udspil med fire, så svarer det til størrelsen på to EU-projekter til hvert indsatsområde, siger Jesper de Claville Christiansen.

Han arbejder ved Aalborg Universitets Institut for Materialer og Produktion, hvor han forsker i materialer og specielt plast. Ifølge ham, så udvandes de nye forskningsmidler til næsten ingenting på deres vej gennem systemet:

– Pengene skal formentligt udmøntes gennem Innovationsfonden. Problemet er, at der er enorm friktion i det system. Lad os sige, at en tredjedel af pengene går til virksomheders deltagelse, mens 44 procent går til husleje og administration på universiteterne.
Hvis du gør regnestykket op, så får du måske et beløb på 100 millioner kroner til forskning, uddyber han.

I strategien fremgår det, at Innovationsfonden skal påtage sig en central udmøntende rolle. Jesper de Claville Christiansen fortæller, at der ved sidste ansøgningsrunde var ansøgninger på over 3 milliarder kroner ved Innovationsfonden. Succesraten var under 15 procent.

– Der sidder rigtig mange personer og bruger tid på de her ansøgninger. Det koster også penge, understreger han.

Hæmsko at inkludere virksomheder
I kernen af regeringens 2021-forskningsstrategi står visionen om tæt samarbejde mellem staten, erhvervslivet og forskerne. Målet er at omsætte forskningen til vækst, arbejdspladser og investering.
I praksis skal virksomhedernes deltagelse også honoreres, bemærker Jesper de Claville Christiansen.

– Skatteyderne betaler pt. for virksomhedsudvikling gennem de her nationale støtteprogrammer ud fra en hypotese om, at det kommer igen. Det kan man stille spørgsmålstegn ved. Det kan jo aldrig være skatteydernes ansvar, at en virksomhedsejer tjener penge, siger han.

I stedet for at søge om lov til at produktudvikle for virksomheder, og så zig zagge forskningsmæssigt gennem statsstøttede puljer, burde det opdeles, ifølge Jesper de Claville Christiansen. 

Penge til universiteterne bør gå til ren forskning og uddannelse af dygtige kandidater med know-how om praktisk anvendelighed af plastik. Det giver størst impact. Det bør være Godkendte Teknologiske Serviceinstitutters opgave at rådgive virksomhederne til rentabel implementering af genanvendelses teknologierne. 

– Hvis jeg skal forske grundlæggende i, hvordan man hurtigt screener plast og modellerer egenskaber, så er det en generel problemstilling. Tvinges jeg til at lave en ansøgning sammen med en virksomhed, så kommer en specifik plastløsning i fokus. Som forsker synes jeg, at det er ineffektivt og skævvridende. Man må huske på, at vi altid på universiteterne gør noget, der kan betale sig, og som skaber værdi i samfundet, siger han.

Forskning i ukendte egenskaber ved genbrugsplast
Svaret på industriens store kvaler med at opskalere genanvendelse af plast skal netop komme fra den aktuelle forskning, understreger Jesper de Claville Christiansen.

– Det største problem er at få virksomhederne til at bruge brugt plast. Og det er der en god grund til. Hvis du står med et granulat af plastik, og du hverken kender holdbarheden eller dets egenskaber, tør du så sende et produkt på markedet, der risikerer at gå i stykker ude ved kunden, spørger han retorisk og fortsætter:

– Virksomhederne har brug for nogen, der kan garantere plastikkens kvalitet og kemiske sammensætning. Det kræver en forskningsindsats. 

Ifølge ham kunne statens midler målrettes polymerkemi, fysik og matematik, der undersøger kemiske nedbrydningsmekanismer og opgradering. Og så mangler der i øvrigt udstyr på universiteterne, bemærker han. For eksempel mangler han simple men omkostningsfulde maskiner som en kværn og en sprøjtemaskine, der kan bryde plastemner op til undersøgelse.

Selvfølgelig skal vi have plastik, og vi skal have mere af det.

Regeringen sidestiller i forskningsstrategien genanvendelse med affaldsreduktion og sortering. Men det er i virkeligheden kun førstnævnte, vi for alvor mangler at rykke på i Danmark, ifølge Jesper de Claville Christiansen.   

– Det største problem i dag er ikke indsamling af plast. Det klarer kommunerne godt. Det er heller ikke affaldssortering og granulat fremstilling, for det har flere virksomheder som Aage Vestergaaard Larsen og Plastix kommercialiseret med stor succes, siger han.

Opgradering frem for opgør
Plast skal genbruges så længe som muligt ved at re-granulere det.
Når det er for nedbrudt, kan det laves om til olie. Det sker i en reaktor, hvor flere hundrede kemiske forbindelser efterfølgende skal identificeres og
oprenses til veldefinerede kemikalier, før plasten igen kan vende tilbage på markedet. Det er den cyklus, der skal optimeres. Vi er afhængige af plast, forklarer Jesper de Claville Christiansen. 

– Selvfølgelig skal vi have plastik, og vi skal have mere af det.
Vi skal bare sørge for, at gamle plastprodukter laves om til nye. Plast er et let materiale, det kræver ikke megen energi, og så har det gode funktionelle egenskaber. Man kan lave alt fra implantater over
emballage til fly, satellitter og solceller. Selv vindmøllevinger, siger han.

Løsningen er ikke at erstatte plast men i stedet stoppe med at brænde det af og fremstille det fra bunden. Jesper de Claville Christiansen vurderer regeringens målsætning om at nedsætte mængden af plastik og fossilt tekstilaffald med yderlige 53.000 tons til at være realistisk. Og den er vigtig.

– Det er en god prioritering, for man er nødt til at se på bæredygtighed i langt højere grad end hidtil. Al plastik kan genanvendes. Men der er vi langt fra i dag, fastslår han.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report