Forsker med opråb til politikere: Lad nu være med at vente til, at verden brænder ned om ørerne på os

-Det væsentlige er at pumpe flere penge i forskningen. Det er ikke en mærkesag hos politikere, men det er vigtigt at tænke over, selvom det ikke er det, der skaffer flest stemmer. Det er nemlig det, som sikrer vores fremtid.

Sådan starter Fatima AlZahraa Alatraktchi sin reprimande til politikerne efterfulgt af en fremstrakt hånd med gode råd og ønsker til fremtidens forskningspolitik på den anden side af det kommende valg.

Fatima AlZahraa Alatraktchi er forskningsleder, ph.d. og prisvindende forsker i nanoteknologi og molekylærbiologi med gennembrud indenfor infektionsdiagnostik. Hun er desuden international TED-talker, stifter af medicovirksomheden PreDiagnose og på Forbes top-30 over de mest indflydelsesrige forskere i Europa inden for videnskab og finans i 2019.

Med den brancheerfaring er hun ikke i tvivl om hverken forskningens berettigelse, potentiale eller manglerne på det forskningspolitiske område for at følge med verdens galoperende konkurrence og kriser.

-Det, der er væsentligt, er at se investeringer i forskning som afgørende vedligeholdelse af vores krisehåndteringsberedskab. Dem der vedligeholder forskningen og løbende arbejder på banebrydende ideer, vil have en forlomme næste gang en ny uventet krise, rammer, slår Fatima AlZahraa Alatraktchi fast.

Præmissen for at sikre forskningen er først og fremmest flere midler. Under den paraply har hun tre konkrete ønsker til politikerne: Skab bedre rammevilkår for yngre forskere, flere bevillingstyper og prioriter samarbejde.

De yngre forskere er den afgørende brik og fællesnævner for ønskerne.

Sats på de yngre og innovation

-Det er vigtigt at give plads til spirende ideer, der virker skøre og er højrisiko. Ideerne kan have stort gevinst og kommer oftest fra yngre forskere.

Det kræver en opgradering af de nuværende støttekriterier og flere typer af bevillinger.

– Tænk at der blandt de unge forskere i dag findes nogle ideer der kan vende op og ned på de globale kriser. Invester i dem. Sørg for at give de nye unge forskere incitament til at samarbejde og ikke blot konkurrere mod hinanden, siger hun og uddyber, at de fleste midler man kan søge om nu, ligger op til, at individuelle personer skal søge i konkurrence med yngre kollegaer og mod erfarne seniorforskere, som er meget mere veletablerede.

Læs mere: Novo Nordisk Fonden: Hyr forskerrådgivere og skær igennem til løsninger, der rykker

På den måde dør mange banebrydende ideer. Ellers er man som ung forsker nødt til at teame op med ældre forskere med årevis af ekspertise bag sig som i kraft af det kan ansøge som hovedperson og køre forskningsprojektet, forklarer Fatima AlZahraa Alatraktchi og fremhæver den praksis kan være demotiverende for de yngre forskere.

-Det kan være demotiverende for yngre forskere ikke at kunne køre egne projekter, hvor man er nødsaget til at arbejde under andres navne på egne ideer. Vi skal derfor give yngre forskere nogle vilkår, der stiller dem bedre end i dag og som fortsat kan motivere til at forfølge egne ideer, slår hun fast.

Hun foreslår, at politikerne bør sikre større bredde i ansøgningskriterier, så de ikke kun fokuserer på årelang erfaring eller ideer, hvor der på forhånd foreligger præliminære data, det vil sige foreløbige resultater eller viden.

Gentænk bevillinger

En del af at skabe nye rammebevillinger med fokus på de innovative højrisiko ideer er at bevillige projekter, hvor der ikke foreligger præliminære resultater, som der ellers typisk bliver lagt op til, siger Fatima AlZahraa Alatraktchi.

-Hvad hvis man har en vanvittig ide, som man endnu ikke har råd til at afprøve? Det skal være muligt at komme i gang også når man fuldkommen er på bar bund, understreger hun.

Hun ville selv elske at ansøge om en pulje, der reklamerer med: ”Har du nul præliminære data, endnu ikke et proof-of-concept, men en vild ide, der kunne være banebrydende, så ansøg her. Ingen tekst med småt, hvor der står at du alligevel skal have en lille smule evidens for at du tror det virker.”

Et sådant initiativ ville skulle tænke ud af boksen med hensyn til vurderingskriterier. Men det er en praktisk udfordring, som sagtens ville kunne løses, vurderer hun.

– Derudover bør man politisk etablere bevillinger, som kun er forbeholdt samarbejdsprojekter mellem yngre forskere. På den måde sikrer man konkurrence på samme niveau og motiverer til større forskningsgevinster ved at samarbejde, forklarer hun.

Vilkår der matcher udlandskrav

Udlandserfaring. Det er fornuftigt, noget nær et krav til at skabe en karriere, men også en stor udfordring på forskertjeklisten. Det er rent fagligt en force og godt netværk, men det er et stort krav uden tilsvarende støtte til udfordringen som helt menneske og forsker, fremhæver Fatima AlZahraa Alatraktchi.

– Det er rigtig givende og vigtigt at få inspiration fra verden hjem til Danmark. Men det, at man skal opnå det i de år, der er så kritiske for fastansættelse på universiteter eller etablering af en familie er en kæmpe udfordring privat og økonomisk. Det er lige de unge år, hvor alt sker, og det kan blive ret så hektisk og for nogen næsten umuligt at forene med familieliv, siger hun.

Læs mere: Virksomhed til politikere: Gør jer selv, forskning og økonomien en tjeneste med benhård satsning på life science

Der skal derfor bedre rammevilkår og støttepakker til de yngre forskere, så de kan suge den internationale erfaring til sig.

-Se de yngre forskere som skala til udlandet, som danske ambassadører eller diplomater som er udstationeret med hele familien, hvor den halve familieindtægt muligvis mistes.

En forlomme til krisehåndtering

Fatima AlZahraa Alatraktchi roser Danmarks Innovationsfond for at være kommet godt i gang med at turde investere i temaer, lukke yngre forskere ind og satse på mere risikovillig forskning og innovative løsninger.

Men en ting er at prioritere de store temaer som de grønne missioner. Der er også brug for frirum til grundforskning, temaer og problemstillinger, som endnu ikke er på dagsordenen.

– Vi er nødt til at investere både i konkrete håndgribelige løsninger på de nuværende store kriser og investere i forskere, der har nogle vilde ideer, der kan udvikle sig på sigt, siger hun og peger på, at netop er den slags nytænkende forskning, som skal sikre, at vi er på forkant med nye virusudbrud såvel som klimaforandringer og en kommende antibiotikakrise.

-Det er velkendt viden, at vi er på vej mod en stor antibiotikakrise. Vi ser allerede startskuddene af den krise: Antibiotikaressourcerne er knappe, de virker ikke særlig godt, og der er stigende prævalens af resistens.

Indenfor en overskuelig fremtid, måske 20-30 år fra nu, vil antibiotika ikke virke effektivt mod infektioner. Det kan betyde, at vi ikke vil kunne operere eller behandle visse sygdomme, forklarer hun.

Invester før, det er for sent

Modellen med at investere i ny antibiotikaudvikling er der ikke penge i for virksomheder. Så vi har ikke nogen nye typer til at erstatte de snart ukampdygtige.

-Det er som at sidde i en bil, der er ved at køre galt. Den er løbet løbsk, men man venter med for alvor at gøre noget til vi er kørt galt. Vi symptombehandler kun, men vi er nødt til at være på forkant, understreger Fatima AlZahraa Alatraktchi.

Vi er derfor nødt til at være på forkant med resistens og resistens udvikling. Det kan vi eksempelvis med forskning i nye metoder.

Den kommende antibiotikakrise rummer dermed behovet for alle facetter af forskerens ønsker: Yngre forskere, innovation og samarbejde. Det kræver først og fremmest, at forskningen kommer op på den politiske agenda og får flere midler.

-Lad nu være med at vente til, at verden brænder ned om ærerne på os med at investere i os, lyder opfordringen og advarslen afsluttende fra de yngre forskeres frontkvinde til politikerne.