Lundbeckfonden har finansieret et nyt forskningsprojekt, der nu er klar med den første kortlægning af hjernesygdommes omkostninger i den danske sundhedssektor. Studiet er udført af kliniske forskere ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Studiet konkluderer, at hjernesygdomme i Danmark er så hyppige, alvorlige og komplekse, at der er brug for en større forskningsindsats på området. Ifølge forskningsdirektør ved Lundbeckfonden Jan Egebjerg synliggør resultaterne, hvor vigtigt det er for både private fonde og staten at poste flere penge i hjerneforskning.
– Det er et svært felt inden for videnskabelig forskning med problemstillinger, der er vanskelige at knække. Særligt ser vi et behov for at styrke linket mellem basalforskning og klinisk forskning inden for neurovidenskab, siger han.
Fonden ejer størstedelen af den globale medicinalvirksomhed H. Lundbeck, der er specialiseret i lægemidler til behandling af neurologiske og psykiatriske lidelser. Alene sidste år uddelte fonden 400 millioner kroner til hjerneforskning herhjemme.
Videnshuller i den basale forskning
Med basalforskning menes her studier af hjernen, og hvordan en sygdom opstår og spredes. Omvendt refererer klinisk forskning til behandling af sygdomme og håndtering af symptomer, forklarer Jan Egebjerg.
I Danmark er der lige nu nogle store videnshuller, fordi laboratorieundersøgelser og eksperimenter foregår på mestendels på dyr. Men beskrivelser af, hvordan en musehjerne fungerer, kan kun i begrænset omfang bruges til at forstå “menneskesygdomme” som Alzheimers eller migræne. Derfor er der brug for mere forskning i, hvordan forskellige hjernesygdomme ser ud hos mennesker. Det er den store udfordring, understreger Jan Egebjerg.
– Ved for eksempel kræft kan du kortlægge den mutation, der efterfølgende fører til en tumor. Men inden for psykiatrien er der langt fra de biologiske ændringer til de symptomer, der ses i klinikken, siger han.
Derfor bliver neurologiske lidelser ofte behandlet ud fra en forståelse af symptomerne frem for de bagvedliggende årsager, mener Jan Egebjerg. Et eksempel er blodpropper i hjernen, hvor den kliniske forskning er avanceret meget de senere år. Det har forkortet og optimeret behandlingstiden, men forståelsen af selve sygdomsmekanismerne i hjernen forbliver begrænset.
Over 100 milliarder årligt
Det er overlæge og klinisk lektor Christian Fynbo Christiansen fra Aarhus Universitet, der har ledet forskerholdet bag den nye undersøgelse.
Han konkluderer, at samfundsomkostningerne for danskere med hjernesygdomme ligger i den astronomiske ende. Alene de direkte meromkostninger som indlæggelse og behandling løber op i 39 milliarder kroner på årsbasis beregnet ud fra 2015. Samtidig koster personer med hjernesygdommene yderligere 83 milliarder i meromkostninger som tabt arbejdsfortjeneste og tidlig død.
– Mange af sygdommene rammer i en arbejdsdygtig alder, og det giver høje menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Derfor er det vigtigt med forskning, der kan gøre os klogere på, hvordan vi kan behandle og forebygge, siger Christian Fynbo Christiansen.
Han pointerer, at de i studiets hovedanalyser kun har undersøgt hospitalsdiagnosticerede patienter og ikke dem, der alene får udskrevet medicin eller bliver tilset af egen læge. Men langt de fleste med lettere hjernesygdomme som mildere angst, depression eller hovedpine og migræne behandles ude i den almene praksis, fortæller han.
Dermed viser studiet kun “toppen af isbjerget” og det reelle omkostningsniveau ligger højere, mener han. Kortlægningen viser, at cirka hver femte dansker har været i hospitalsbehandling for sygdomme relateret til hjernen i den 20-årige periode mellem 1995 og 2015.
Både neurologisk og psykiatrisk
Ifølge Jan Egebjerg er det vigtigt at huske på, at de økonomiske tal kun er en side af sagen. De menneskelige omkostninger ved invaliderende hjernesygdomme er høje, og pårørende må ofte sætte deres liv delvist på standby. Det er også en af grundene til, at han vil argumentere for en øget strategisk forskningsindsats på området.
Hos Lundbeckfonden har de registreret, hvordan flere forskningsmidler på universiteterne og i den farmaceutiske industri er gået til kerneområder som cancerforskning, mens flere aktører har forladt hjerneforskningen. Det er et svært felt, fordi det ikke rummer oplagte angrebspunkter for nye lægemidler, uddyber han.
Men med så høje omkostninger som ovennævnte bør forskning i hjernesygdomme sættes ind over en bred kam af både neurologiske og psykiatriske lidelser, mener forskningsdirektøren. Af resultaterne fremgår det, at de fem mest udbredte lidelser herhjemme er stress-relaterede sygdomme, depression, slagtilfælde, hjerneskade og alkoholmisbrug.
Christian Fynbo Christiansen understreger, at der foruden mere forskning i de enkelte sygdomme også er behov for en dybere forståelse af multisygdom, herunder samspillet mellem flere hjernesygdomme hos en enkelt patient såsom depression og misbrug. Det samme gælder samspillet med andre diagnoser som hjertekarsygdomme, kræft eller lungesygdomme.
De danske forskningsresultaterne er netop blevet udgivet i det medicinske tidsskrift BMJ Open.
