Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

Forsker om klimasatsning: Det kræver meget mere investering og forskning

Power-to-X-teknologien er en af fire missioner i regeringens nye grønne forskningsstrategi

Foto: iStock

Regeringen lancerede i starten af denne uge en ny, grøn forskningsstrategi, som skal bidrage til den grønne omstilling og hjælpe Danmark i mål med klimamålsætningen om at reducere 70% af udledningen af drivhusgasser i 2030 – og 100% i år 2050.

I forskningsstrategien præsenteres der fire, prioriterede missioner inden for det grønne forskningsområde. De skal finansieres med puljen på 750 millioner kroner, som regeringen vil  øremærke til grønne forskningsmidler i forbindelse med forhandlingerne om forskningsreserven for 2021.

En af disse fire missioner lyder på “grønne brændstoffer til transport og industri”, som skal ske gennem Power-to-X-teknologi, der kan omdanne el til grønne brændstoffer.

På DTU, Danmarks Tekniske Universitet, sidder nogle af de førende forskere og forskningsgrupper, der beskæftiger sig med Power-to-X – heriblandt professor ved DTU Fysik, Ib Chorkendorff.

Ib Chorkendorff er leder af Center for bæredygtige brændstoffer og kemikalier, der også går under navnet V-SUSTAIN, som er et 8-årigt forskningsprogram finansieret af Villum Fonden. Samarbejdet omfatter fire institutter på DTU, og desuden et samarbejde med SDU og Stanford University i Californien.

Man kan ikke sige, at vi skal være fossilfri i Danmark uden at lave Power-to-X

Ifølge Ib Chorkendorff er regeringens klimamålsætninger så ambitiøse, at han tvivler på, om de er klar over, hvor store udfordringer, man står overfor energi- og klimamæssigt.

Ikke noget nyt
Selvom det først er de seneste år, man politisk set for alvor har rettet opmærksomhed mod teknologien i forbindelse med klimaforandringerne, har man forsket i teknologien i mange år, fortæller Ib Chorkendorff.

– Vi har jo kunnet se i årevis, at vi er nødt til at gøre noget ved klimaet.

Ib Chorkendorff selv har forsket i Power-to-X siden 1990’erne. Men også allerede tilbage i 1970’erne, under energikrisen, havde man fokus på potentialet i teknologien, fortæller han.

– Men så døde det hen igen fordi olien blev billigere, og så glemte man alt om det, siger Ib Chorkendorff.

– Nu er det så kommet op igen, men denne gang tror jeg faktisk, det er for alvor. Nu bliver man nødt til at satse på det. Evidensen er så overbevisende nu, så hvis man nægter at tro på at der er noget global opvarmning, så er man nok udenfor pædagogisk rækkevidde – men det er der jo nogen, der er, siger han.

En nødvendighed for grøn omstilling
Power-to-X er en samlebetegnelse for teknologi, der kan skabe grønne brændstoffer ud af el, som alternativ til fossile brændstoffer.

– P står for elektricitet, og X står for brint, brændsel, benzin eller kemikalier, forklarer Ib Chorkendorff. 

Og det er ikke blot vigtigt for den grønne omstilling at kunne omdanne el til brændsel, benzin, kemikaler eller olie, men en “nødvendighed”, hvis Danmark skal i mål med klimamålsætningen, mener Ib Chorkendorff.

 – Regeringens målsætning er, at Danmark være fossilfrit i 2050. Og lad os nu sige, at Danmark bliver fossilfri. Så vil vores energi komme fra sol, vind og biomasse, hvilket vi kan danne elektricitet ud fra. Langt det meste af vores energi, vil altså komme som elektricitet. Derfor bliver vi nødt til at elektrificere alt det, vi overhovedet kan elektrificere, fordi enhver omsætning betyder tab på ca. 30% energi hver gang, siger Ib Chorkendorff.

Han fortsætter:

– Hvis vi skal være fossilfri i Danmark, så er du nødt til at lave Power-to-X. Man kan ikke sige, at vi skal være fossilfri i Danmark uden at lave Power-to-X, for så ville vi hverken kunne have kemikalier eller flytransport på en fossilfri måde, siger Ib Chorkendorff.

Fra el til brændstof
Ifølge Ib Chorkendorff kan langt det mest af transportsektoren, som dækker ca. en tredjedel af Danmarks energiforbrug, erstattes med el. “Men der er også ting, vi ikke kan elektrificere”, siger han og fremhæver to ting; flybenzin og kemikalier.

Det er her, Power-to-X kommer ind i billedet: med den teknologi kan man omdanne elektricitet til grøn brændsel, som man kan bruge de steder, man ikke kan elektrificere – eksempelvis tunge transportformer.

 Fly kommer ikke til at flyve på batterier. Når du letter fra lufthavnen og skal en tur til San Francisco, så er en tredjedel af flyets vægt benzin. Hvis du skulle have den samme energimængde i batterier, skulle du bruge 14 flys vægt i batterier. Det kommer bare ikke til at ske, fortæller Ib Chorkendorff. 

Med Power-to-X-teknologi kan derfor lave fossiltfrit brændstof til eksempelvis fly, der er så store, at det ikke kan lade sig gøre, at skulle elektrificere. Det diskuteres også, tilføjer Ib Chorkendorff, om skibstransport og store lastbiler kommer til at kunne køre på el. Hvis ikke, vil Power-to-X være løsningen. 

En dyr teknologi
Det kan ifølge Ib Chorkendorff “sagtens lade sig gøre” at anvende power to x-teknologien og skabe grønt brændstof til tunge transportmidler og til produktion af kemikalier, “men teknologien er meget dyr”, siger han: 

Vi kan godt lave forsøgsanlæg med Power-to-X i dag – men det skal jo op i en helt anden skala, og det skal effektiviseres. Dét er meget dyrt, så der skal bruges flere penge, hvis vi skal nå i mål med det her. Det, der er blevet sat igang med 70%-målsætningen i 2030, det har man jo slet ikke teknologien til at gøre, som det er nu, understreger han.

På trods af den politiske opmærksomhed og prioritering af teknologien, er der altså stadig meget lang vej endnu, hvis Power-to-X skal blive så udbredt, at det vil gøre en forskel, mener Ib Chorkendorff. 

– Vi kan jo også sende folk til månen i dag, men det er langt fra alle, der kan benytte sig af det. Så hvis ikke vi får prisen ned på Power-to-X, så bliver det bare ikke en realitet. Det er desværre stadig sådan at fossilt brændstof stadig er meget billigere end el og sol. Det er jo det, vi skal have lavet om på, siger han.

(For) ambitiøse klimamålsætninger
Ifølge professor Ib Chorkendorff er regeringens klimamålsætninger så ambitiøse, at han tvivler på, om de er klar over, hvor store udfordringer, man står overfor energi- og klimamæssigt.

– Jeg tror, at et af de store problemer er, at folk har svært ved at forstå, hvor stor en udfordring, vi står overfor. Det er enorme energimængder, der skal omlægges. Og hvis det skal lykkes, så skal der investeres massivt i at bygge vindmøller og solceller, for ellers når man ikke målet til 2030. Det er meget meget ambitiøst – jeg tror slet ikke, de ved, hvor ambitiøst det er.

Er det urealistisk ambitiøst?

– Det er det. Altså for eksempel sidder man jo nu og snakker om 500.000 ekstra elbiler i Danmark. Jeg forstår det ikke, det giver ikke mening. I virkeligheden skulle alle biler, der kører på benzin og diesel, være væk i 2030. Punktum!, konstaterer Ib Chorkendorff.

Derfor kræver det massive investeringer i teknologien, hvis man skal gøre en forskel med Power-to-X, lyder det fra Ib Chorkendorff, der indvender, at man eksempelvis kan lave prisstigninger på benzin:

– Lad prisen stige 10% på benzin hvert år. Til 2030. Så kan det godt være at det begynder at hjælpe på det! Lad dem, der forurener, betale!

Mere forskning – mere håb
Selvom der er lang vej til at Power-to-X bliver udbredt og implementeret har Ib Chorkendorff dog ikke mistet motivationen for at blive ved med at forske:

– Jeg har det sådan med forskning, at vi jo gør det, fordi vi tror på, at det kan blive bedre. Men vi kan jo ikke stå og love et givent resultat – hvis vi kunne det, så er det ikke forskning, men udvikling, vi laver. Udvikling er, at man tager nogle andre ting ned fra hylderne og sætter det sammen på en ny måde. Men der skal langt flere spring til her, siger han.

– Men jeg er da optimistisk for, at det kan lade sig gøre, siger han afslutningsvist.

– Hvis jeg ikke var det, ville jeg ikke bruge min tid på det. Man kan ikke gå på arbejde og forske i noget, man tror ikke kan lade sig gøre. Så ville det aldrig lykkes.

Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag

I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa

DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.