Forsker Stiig Markager har af flere omgange udtalt sig kritisk om landbrugets udledninger af kvælstof og af landbrugspakken.
Det har nu fået interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug til at true Stiig Markager med at gå rettens vej i et brev.
De mener, at han har udtalt sig ærekrænkende og injurierende.
– De prøver at intimidere forskere til at lade være med at ytre sig i den offentlige debat. Det er noget, man nogle gange ser i udlandet, men jeg er ikke bekendt med, at det er sket herhjemme før, siger Stiig Markager til Dagbladet Information.
Han ved ikke nok om emnet
Stiig Markager er professor i økologi og biogeokemi i havet, og han har de sidste 20 år været med til at skrive de faglige rapporter, der danner grundlaget for forvaltningen af vandmiljøet i Danmark.
Men det er netop grundet hans titel, at Bæredygtigt Landbrug kritiserer hans udtalelser.
– Han må udtale sig fuldstændig lige så voldsomt, han vil, om alt det, han har forstand på. Men vi synes jo, han misbruger sin professortitel til at udtale sig om nogle ting, han ikke har forstand på, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup, til Dagbladet Information.
Eksterne jurister ser ingen sag
Mediet har henvendt sig til tre eksterne jurister for at vurdere, hvordan Stiig Markager står i den pågældende situation.
Her er svaret klart: Bæredygtigt Landbrug har en meget dårlig sag, da ingen af juristerne vurderer, at hans udtalelser er ærekrænkende, når han taler på vegne af egen faglighed.
Men interesseorganisationen hævder stadig, at Stiig Markager ikke har belæg for sine udtalelser, og de er klar til at gøre alvor af sagsanlægget.
Skulle det komme dertil, har Aarhus Universitet udtalt, at de bakker deres forsker op for at forsvare hans ytringsfrihed. Selvom de finder sagen ”fuldstændig uhørt”.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.