– Pa-ra-si-tis-me.
Langsomt og med et hårdt tryk på alle stavelser udtaler 31-årige parasitolog Eline Palm Meldgaard emnet på sin ph.d.-afhandling, som hun forleden vandt Ph.d. Cup 2019 med.
Sejren fik hun af to årsager. Forskningsprojektet kan potentielt hjælpe 1,5 mia. mennesker – og så formåede Eline Palm Meldgaard at levere budskabet knivskarpt og levende.
Det er nemlig den forsker, der formidler sin ph.d.-afhandling allerbedst, som vinder DR2-konkurrencen. Det gjorde Eline Palm Meldgaard, og hun har lært rigtig meget om formidling af forskning ved at være med.
– Jeg tror, at forskere, som har mange flere ord i vokabulariet, kan have en tendens til at glemme, at det er ikke almindelige ord for andre mennesker. Selvom vi har sagt dem højt så mange gange, kan man ikke bare slynge dem ud. Man skal overveje, hvordan man siger det, og så skal det siges langsomt og stavelse for stavelse. Det var en af de ting, jeg især tog til mig, siger Eline Palm Meldgaard, og fortsætter:
– Hvis man står på en scene, gør det heller ikke noget, at man har en plan for, hvor man vil gå hen, og hvornår. Resten af tiden skal man ikke stå og flagre for meget, for så kan folk ikke koncentrere sig om, hvad man siger. Men det er vigtigt, at man også bevarer sin egen stil, siger hun.
Siden Eline Palm Meldgaard for første gang så konkurrencen løbe over fjernsynsskærmen, har hun haft lyst til at være med. Hun elsker nemlig at formidle, og så synes hun, at det er vigtigt at være god til det som forsker.
– Der er så meget, der florerer på nettet, som ikke er 100 procent korrekt. Det er måske fordi, at vi forskere ikke er gode nok til at forklare, hvad det er, vi laver, så almindelige mennesker kan forstå det. Folk vil jo rigtig gerne vide noget, og de er meget interesseret i, hvad der foregår, og hvordan tingene hænger sammen. Derfor synes jeg, at vi skal fodre dem med noget ordentligt i stedet for, at de begynder at fortolke for meget selv, siger Eline Palm Meldgaard.
Tre minutter havde hun til at fortælle om sin ph.d. om parasitter, og selvom det var formidlingsdelen, der gjorde, at hun tilmeldte sig, var hun glad for at få en platform til at fortælle om sit projekt.
– Jeg tilmeldte mig, fordi jeg synes, at det så rigtig sjovt ud. Men jeg ville også gerne have den her viden om parasitter ud, så der er flere, som forstår, at det faktisk er et problem, siger hun.
Parasitter manipulerer vores celler
– Nu kan det godt være, at I alle sammen får mareridt i nat, for jeg skal fortælle jer om nogle af de allermest uhyggelige skabninger, der findes – nemlig parasitter. Parasitter, der lever i tarmene på mennesker og dyr, og som kan manipulere med deres vært, så de sikrer deres egen overlevelse.
Det lyder umiddelbart som introen til en gyserfilm, men det er starten på Eline Palm Meldgaards oplæg til Ph.d. Cup. Og den imponerende dommerne i stor stil.
Foto: Thomas Nielsen / DR. De tre dommere var i år professor i formel filosofi på Københavns Universitet Vincent Hendricks, professor og institutleder på Københavns Universitet Maja Horst og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.
Generelt er Eline Palm Meldgaard optaget af den gode historie, og det er hendes fascination af parasittens fortælling, der ledte hende til en ph.d. i parasitisme.
– I biologiske kredse siger man, at parasitisme er den mest succesfulde livsform, der findes. Og organismer, der ikke er parasitter, er som regel værter for parasitter. Det er også en god historie, at flere af dem har forskellige værter, før de kommer ind i den, som de skal bo i. Det er en meget fascinerende række af tilfældigheder, siger Eline Palm Meldgaard.
I tre år har hun nærstuderet den gode fortælling om parasitten, og her fandt hun frem til en af årsagerne til, at det er så svært at bekæmpe dem.
– Det ser ud til, at parasitterne kan blokere eller hæmme dannelsen af nogle af de proteiner, som er involveret i responsens fra immunforsvaret, som værtsorganismen har sat i gang, for at bekæmpe parasitterne, siger Eline Palm Meldgaard om konklusionen på sin ph.d.
Parasitter er ikke et problem i Danmark blandt mennesker, men mange danske grise får ofte en af de forskellige orme, og det kan give helbreds- og vækstproblemer. Men selvom Eline Palm Meldgaard lavede sine forsøg på danske grise, kan hendes forskning også hjælpe globalt blandt mennesker.
Det var også en af grundene til, at de tre dommere mente, at hendes projekt var særlig vigtigt.
– WHO (World Health Organization, red.) har estimeret, at det er 1,5 mia. mennesker, som er smittet med parasitiske orme. Her vejer arter, som er meget tæt relateret til de tre, som vi undersøgte, meget tungt, og der er rigtig mange mennesker, som har lige præcis de typer af parasitiske orme – særligt i Afrika og Asien, siger hun.
Med titlen som vinder af Ph.d. Cup 2019 følger også en 30.000 kroners pengepræmie med, som Eline Palm Meldgaard regner med at bruge på en forskningsrejse – helst med familien.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.