Stress og overarbejde er et udbredt problem på forskergangene – også sammenlignet med resten af befolkningen. Men samtidig er forskere blandt dem med allerstørst arbejdsglæde og selvtillid.
Det viser de nyeste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som hvert andet år måler, hvordan det står til med arbejdsmiljøet i Danmark.
Forskere og undervisere ved universiteterne er én af de jobgrupper med størst selvtillid og arbejdsglæde, kun overgået af ledere og læger, viser de seneste tal fra 2018.
Forskere ligger dog samtidig i top fem blandt alle jobgrupper i kategorier som ”stress”, ”overarbejde” og ”arbejde tager tid fra privatlivet”.
Tidligere studier, både fra ind- og udlandet, har også peget på, at stress og overarbejde er et udbredt problem blandt forskere.
De fleste akademikere har lange arbejdsdage og en sparsom mængde fritid, som gør det svært at skabe balance mellem karriere og familielivet, viser en international undersøgelse, foretaget af Times Higher Education i 2017.
Pas på forskerne
Som jobgruppe er forskere kendetegnet ved, at de umiddelbart har stor indflydelse på deres eget arbejde, herunder gode muligheder for selv at strukturere deres arbejdsliv.
Alligevel er der ikke tale om et ”luksusproblem”, når NFA’s analyse viser, at forskere er blandt de mest stressede på arbejdsmarkedet, understreger seniorforsker ved NFA, Thomas Clausen til Weekendavisen.
– Vi skal passe på med forudindtagede holdninger om, at forskere kan tage vare på sig selv, fordi de er veluddannede og derfor sikkert har det fint, siger han til avisen.
I Dansk Magisterforening kan man i høj grad genkende billedet af mistrivsel blandt medlemmerne, og formanden advarer mod at tro, at forskere blot er pjevsede:
– Forskerne presses på kryds og tværs. De skal bruge mere og mere tid på at skrive ansøgninger om forskningsmidler, de har mindre tid til undervisning, og oveni er der fyringsrunder. Samtidig er de underlagt så usikre ansættelsesvilkår, at ti år i midlertidige stillinger er normalt for mange unge forskere, inden de får en fastansættelse. Det er slet ikke holdbart – heller ikke for forskningen, siger formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen til Weekendavisen.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.