Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

Fra Aarhus til Mainz for at løse kvantekemiens svar på Schrödingers ligning

Teoretisk kemiker Janus Juul Eriksen valgte at forlade Danmark for at få gang i karrieren

Det understreges ofte, hvor vigtigt et udenlandsophold er for en forsker i løbet af karrieren. Det gælder specielt for unge forskere, hvis de har ambitioner om en fremtidig ansættelse ved et dansk universitet.

For Janus Juul Eriksen, ph.d. i teoretisk kemi, har der ikke været tvivl om, at han skulle ud i verden for at samle erfaringer og selvstændighed. Han har efter en endt ph.d.-uddannelse på Aarhus Universitet fået et Alexander von Humboldt-legat til at forske på universitetet i Mainz, Tyskland.

– Som ung forsker motiveres man af institutioner og fonde til at søge midler for at komme udenlands tidligt i karrieren. Hvis det lykkes, ses det som en god ting at have på sit cv inden ERC-trinnet (early career researcher). På den måde har man bevist sin selvstændighed både som forsker og fundraiser.

– Så den primære årsag til at søge et postdoc-ophold i udlandet er jo at forøge mine chancer for at opnå en fast stilling på et universitet i Danmark, når jeg kommer hjem.

Forskerliv
I januar måned sætter Science Report fokus på forskeren bag forskningen.

I artikelserien Forskerliv har vi inviteret fem forskere til en snak forskningstid, forventninger og fremtidsudsigter.

Serien starter i et irakisk fængsel 3500 km fra Roskilde Universitets beskyttende mure, og slutter med hænderne begravet i den danske muld på jagt efter vikingeskatte. Undervejs kommer vi omkring et udenlandsophold på universitetet i Mainz, Tyskland, usikkerheden i en tidsbegrænset ansættelse som postdoc og manglen på forskningstid i overgangen fra postdoc til lektor.

Men ifølge Janus Juul Eriksen kan forventningen om, at man tager mindst et – og helst to – postdoc-ophold i udlandet også have en negativ konsekvens.

– Jo mere man betoner betydningen af et udenlandsophold, jo mere diskriminerende risikerer man, at hele forskningsmiljøet bliver over for de personer, som af den ene eller anden årsag ikke har mulighed for at rejse væk i længere perioder (2-5 år), evt. pga. familiære forpligtelser.

– Jeg har været så heldig, at min hustru støtter op om projekt ‘udenlandspostdoc’, så hun har taget pause fra sit arbejde som gymnasielærer, og vi har bestemt nydt at bo i Tyskland med vores to børn under mit ophold ved universitetet her i Mainz.

Eksperten sidder i udlandet

Det kan have talrige fordele at udsætte sig selv for andre forskningsmiljøer og forskningstraditioner, som af gode grunde ikke altid findes hjemme i lille Danmark.

Inden for det kvantekemiske felt ’elektronstrukturteori’ er professor Jürgen Gauss’ gruppe på universitetet i Mainz kendt verden over, og et sted hvor førende forskere i teoretisk kemi søger hen.

– Mainz er et utrolig inspirerende og stimulerende miljø, og et af de førende universiteter inden for mit forskningsfelt. Jeg får lov at sidde og arbejde med mit projekt under optimale forhold, og vi diskuterer jævnligt resultater og projektets udvikling sammen.

I løbet af sin periode i Mainz har Janus Juul Eriksen arbejdet på at udvikle en computermetode til nærmere at beskrive vekselvirkningerne i molekyler samt deres energier og øvrige egenskaber.

Men fordi interaktionen mellem elektronerne i et molekyle er så uhyre kompleks, kan han kun tilnærme sig en præcis beskrivelse af de bølgefunktioner, som er løsningen til den såkaldte Schrödinger-ligning, kvantemekanikkens pendant til den klassiske fysiks fundamentale bevægelsesligning. Med metoden vil han kunne beregne molekylets sammensætning med stor præcision.

– Selv for de kraftigste computere vil en beregning tage mange år, men med vores arbejde håber vi at kunne nedbringe udregningstiden betragteligt og samtidig lave målinger på computeren, der er fuldt ud på højde med – hvis ikke bedre end – hvad man empirisk kan måle sig frem til i et laboratorie.

Next stop Bristol, UK

Når Janus Juul Eriksen afslutter sit ophold i Mainz til februar i år, begynder han en ny postdoc-stilling ved universitet i Bristol. Pengene til sit ophold har han fået tildelt af Den Frie Forskningsfond som led i fondens internationale postdoc-midler.

– Målet med mit ophold i Bristol er at videreudvikle den beregningsmetode, som jeg har arbejdet på her i Tyskland, så vi på sigt kan foretage beregninger på endnu større molekylære systemer og hele reaktionsforløb med meget højere præcision.

– Desuden har min hustru og jeg længe begge haft et ønske om at flytte til England, og vi ser frem til at bo i et land, hvor vi taler sproget bedre, end tilfældet er i Tyskland, og vi samtidig er tæt på havet. Bristol er en vidunderlig by, og vi glæder os meget til at flytte dertil til trods for Brexit og de udfordringer, det potentielt afstedkommer.

Forsiden lige nu:

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”

Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.