Frie forskningsmidler giver adgang til større bevillinger

Danmarks Frie Forskningsfond har af konsulenthuset Iris Group fået foretaget en evaluering af deres “DFF-Forskningsprojekter”, fondens største virkemiddel, som 50 procent af budgettet går til.

Det har de bl.a. gjort for at se, hvilken effekt de har haft på modtagernes videnskabelige arbejde, hjemtag af andre eksterne midler og udvikling i karrieren.

Men de har også gjort det for at se, om forskningsprojekterne stadig lever op Danmarks Frie Forskningsfonds overordnede mål om at styrke excellence, nybrud, samarbejde og internationalisering i dansk forskning.

Og det gør de. 

Resultaterne viser, at sandsynligheden for at opnå større bevillinger fra f.eks. Det Europæiske Forskningråd eller Danmark Grundforskningsfond bliver forøget, der skabes impact i samfundet, der etableres nye forskningsområder, og så styrker de risikovilligheden.

– Evalueringen slår fast, at fri forskning er vigtig for Danmark og for fornyelsen af idéer og talent. Knap 70 % vurderer, at de enten ikke havde gennemført projektet eller havde været nødt til at reducere dets omfang væsentligt som konsekvens af et afslag. Det er jo forskning, som med evalueringen viser sig at have stor værdi for vores vækstlag af idéer, samfund og ikke mindst for virksomhederne, siger bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, David Dreyer Lassen, og fortsætter:

– I interviews med forskerne underbygges det, at DFF-Forskningsprojekter skaber et stærkt fundament for videnskabelige nybrud gennem mulighederne for fleksibelt at anvende midlerne på de forskningsspor, der viser sig givtige – det er med til at styrke risikovilligheden. Evalueringen er derfor et vigtigt afsæt til at fastholde vores forståelse af den frie forsknings værdi. 

Fem gange større chance for store bevillinger
Et af de store formål med at ansøge DFF-Forskningsprojektet handler for fonden og forskerne bl.a. om at afprøve nye idéer, der kan føre til etableringen af større forskningsprojekter – og dermed øge muligheden for at søge og opnå større bevillinger.

Og det bekræfter evalueringen. Faktisk har bevillingsmodtagerne samlet set fem gange større chance for at modtage en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd eller Grundforskningsfonden, end en kontrolgruppe af afviste ansøgere havde. 

Desuden har minimum 69 procent af bevillingsmodtagerne fået ekstern finansiering efter en DFF-bevilling, og knap halvdelen har modtaget bevilling fra private fonde.

En femtedel har modtaget midler fra EU’s rammeprogrammer. 

Hård konkurrence med lav succesrate
Det er dog ikke kun positive nyheder, som evalueringen bærer med sig. Den påpeger også, at med en 14-procents succesrate, må der nødvendigvis være 86 procent, der får afslag.

Flere af interviewpersonerne forklarer således, at det særligt er et problem, fordi DFF-Forskningsprojekter nærmest er den eneste måde at få finansieret projekter inden for grundforskning. 

Rigtig mange forskere er derfor afhængige af bevillinger herfra til finansiere nye idéer, som har rødder i grundforskningen. Så kombinationen af en lav succesrate og problemet med basismidler betyder, at talentfulde forskere dropper en karriere på universiteterne. 

Men skal succesraten forandres, skal resten af systemet være med til at gøre det attraktivt at være forsker, der får støtte fra basismidlerne, forklarer David Dreyer Lassen.

– Evalueringen sender en vigtig besked til forskningslandskabet, som er med til at rammesætte den frie forsknings vilkår. Mange forskere er afhængige af de frie midler for at finansiere nye idéer med basis i deres grundforskning, siger David Dreyer Lassen og pointerer:

– Reelt kan kombinationen af lave succesrater og problematikken omkring færre basismidler betyde, at talentfulde, dygtige forskere dropper karrieren i universitetsverdenen, og at gode idéer går tabt. Balancen mellem frie midler og basismidler er selvsagt vigtig for at bevare et rigt vækstlag.