For nylig meddelte statsminister Mette Frederiksen, at regeringen vil afsætte yderligere én milliard til grøn forskning. Og her er der tale om nye penge, har de forsikret.
Statsministeren lagde også vægt på, at det særligt er landbruget, transportområdet og det maritime erhverv, som pengene skal gå til.
Det mener professor i klima og økonomi ved Danmarks Tekniske Universitet, Kirsten Halsnæs, ikke, at mange kan være uenige i. Men hun lægger vægt på, at det er samarbejde fremfor udelukkende teknologi, hvor den grønne forskningsmilliard særligt kan gøre en forskel.
– Det skal være et samarbejde på tværs af naturvidenskab, ingeniørvidenskab og med flere samfundsvidenskabelige aspekter. Det er jo ikke teknologierne, som kan løse problemerne i sig selv, de skal anvendes af mennesker og i en samfundsmæssig sammenhæng, siger Kirsten Halsnæs.
Den nye grønne forskningsmilliard skal bruges til, at vi i højere grad kan nå målet om 70 procent mindre udledning af CO2 og andre klimagasser inden 2030.
Hvis vi skal nå det, kræver det store ændringer af bl.a. vores energiforsyning, men også den måde samfundet er bygget op på, mener Kirsten Halsnæs.
– Men jeg har lagt mærke til, at der i debatten for tiden bliver talt om, at det her bliver enormt dyrt bl.a. fordi man mister registreringsafgifter på biler. Og det må vi jo se at få klarlagt, for det er der jo ikke nogen, der har påvist, siger hun.
Læs også: Er ny grøn forskningsmilliard blot en omprioritering?
Det er særligt skatteområdet, som hun henviser til, hvor der ofte tales om at sænke registreringsafgiften på el- og hybridbiler for at imødekomme det klimavenlige valg, men problemet er, at det ofte skaber en manglende skatteindtægt.
– Det er den samme diskussion, der er ved at starte omkring rygning. Nogle siger jo, at hvis man sætter prisen på cigaretter for meget op, kan det være, at folk ikke vil købe dem, og så har vi et skatteproblem. Men var det vigtigste ikke, at vi gerne vil undgå, at folk ryger? spørger Kirsten Halsnæs.
Vi skal forske i, hvad den grønne omstilling koster
Diskussionerne om, hvem der skal betale for den grønne omstilling, beviser blot, at der mangler forskning på området, mener Kirsten Halsnæs.
– Det viser jo, at man rent faktisk ikke har set på, hvad omkostningerne ved klimapolitik er, og hvordan man kan lave en regulering, der er hensigtsmæssig, siger hun.
Der skal derfor laves nogle grundige økonomiske analyser af Danmark, så man kan se, hvad det koster – og så man kan udrede, hvem der skal betale mest.
– I en økonomisk analyse kan man også se, hvilke sektorer der kommer til at betale mere, og hvem kommer til at betale mindst. For når man laver strukturelle ændringer, er der nogen, der vinder, og nogen der taber. Det er meget vigtigt, at man tænker det ind, så man kan finde politiske løsninger med stor opbakning, siger Kirsten Halsnæs.
Fokus skal være på, hvordan vi får tingene til at spille sammen
Kirsten Halsnæs er en del af et klimapanel, som Innovationsfonden har nedsat, der består af knap 40 ledere og eksperter fra erhvervslivet og forskningsverdenen.
Snart afleverer de et dokument til regeringen om, hvad de synes, at den nye forskningsmilliard bør bruges på.
Og selvom der var mange forskellige interesser til stede i klimapanelet, er det ikke forskellene, er det samspillet, som er det vigtigste, mener Kirsten Halsnæs.
– Én milliard, udover de penge der er i forvejen, er ret mange penge. Og det vil få en markant betydning. Derfor har vi basis for en bred vifte af løsninger, og vi kan ikke opnå de 70 procent, hvis vi ikke tænker alle ind, siger Kirsten Halsnæs og fortsætter:
– Det vigtige lige nu er ikke, om der er noget, man absolut ikke skal for at takle klimaudfordringerne. Vi skal i stedet finde ud af, hvordan alt det her kan spille sammen, siger hun.
