samfund

Grundforskningsfonden sætter fokus på diversitet i forskning

Diversitet er det store buzzword inden for forskning disse år; men hvilken betydning har diversitet egentlig for excellence i forskning? Og hvad bliver der gjort i forskningsmiljøerne for at fremme diversiteten? Det var hovedtemaet på Grundforskningsfonden årsmøde

Af - 11. november 2018

Danmarks Grundforskningsfond årsmøde 2018, The Royal Danish Academy for Sciences and Letters, foto: Mikkel Østergaard

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Der er generelt enighed om, at diversitet i ordets bredeste forstand – lige fra faglige kompetencer, internationalisering, personligheder og religion til køn og alder – er nødvendigt for at kunne opbygge stærke forskningsmiljøer og opnå banebrydende forskningsresultater.

Arbejdet med at fremme diversiteten er imidlertid stadig en udfordring i mange forskningsmiljøer, da det er både vanskeligt og ikke mindst ressourcekrævende at ændre status quo i den akademiske verden.

– Tal er tal – vi har en udfordring. Vi skal finde en måde at ændre det på, siger rektor Brian Bech Nielsen

Så hvad bliver der gjort i de forskellige forskningsmiljøer for at fremme diversiteten? Og hvad forstår vi helt nøjagtigt ved diversitet, og ikke mindst forholdet mellem diversitet og excellence i forskning?

Det var nogle af de spørgsmål, der var til debat i Videnskabernes Selskab, da Danmarks Grundforskningsfonds afholdte sit årsmøde i fredags.

– Det handler ikke om diversitet for diversitetens skyld. Det vigtigste er at stræbe efter at gøre det bedste for videnskaben, fordi det er det bedste for samfundet. Dem, der er de bedste, og dem der har viljen, er dem, der skal drive forskningen, siger professor Liselotte Højgaard, formand for Grundforskningsfonden.

I de højtidelig og traditionsrige lokaler i Videnskabernes Selskab, hvis vægge i overvejende grad er prydet med malerier af store videnskabsmænd, var ingen i den lidt mere mangfoldige forsamling uenig i, at større diversitet giver bedre forskning. Derfor syntes alle også at være optaget af, hvordan man fremmer diversiteten i forskning, uden at gå på kompromis med excellence.

For som direktøren for Danmarks Grundforskningsfond formulerede det:

– Fonden støtter diversitet i den akademiske verden i bred forstand, og vi fokuserer på diversitet og excellence, fordi det er ikke et enten eller. Det handler om at se mulighederne, og ikke om forskellene som sådan, siger Søren-Peter Olesen.

Det gode eksempel

Det er veldokumenteret at diversitet skaber bedre resultater. Grupper med stor diversitet er signifikant bedre til at løse problemer, end homogene grupper, konkluderer professoren Katherine Phillips fra Columbia Business School, der har forsket i forskellen mellem de to gruppe-typer.

Ét af de centre, der har haft stor succes med at sammensætte en mangfoldig forskningsgruppe, er Centre for Privacy Studies med professor Mette Birkedal Bruun i spidsen.

Forskningsgruppen er kendetegnet ved en diversitet i ordets brede forstand, det vil sige både i forhold til medlemmernes køn, alder, nationalitet og forskningsfelt.

Idet centeret, som er ét af de såkaldte Centers of Excellence, der er støttet af Danmarks Grundforskningsfond, skal forske i ’det private’ inden for både arkitektur, lovgivning, politik samt religiøs og social kultur, er det afgørende at forskningsgruppen er tilsvarende mangfoldig, fortæller Mette Birkedal Bruun.

Derfor har ledelsen også arbejdet målrettet på at kunne sammensætte en mangfoldig, og samtidig excellent, forskningsgruppe, ved at afholde et rekrutteringsseminar, hvor ansøgere fra mere end 16 lande blev udvalgt til at deltage.

Ressourcekrævende rekruttering

Selvom det er meget ressourcekrævende at rekruttere udenlandske forskere, er der samtidig en forskningspolitisk konsensus om, at internationale rekrutteringer giver adgang til en større talentmasse og dermed skaber et bedre forskningsmiljø.

På Aarhus Universitet har man også intensiveret indsatsen markant for at fremme diversiteten, fortæller universitetets rektor, Brian Bech Nielsen.

– Sandheden er, at vi kunne gøre det bedre, og det bestræber vi os virkelig på at gøre. Og hvad kan vi så gøre? Vi kan først og fremmest bruge rekruttering som et værktøj, forklarer han.

Ét af de værktøjer er, at permanente stillinger ved universitetet altid skal slås op internationalt og i brede termer, fortæller han.

Tallene i rektorens medbragte diasshow taler da også deres tydelig sprog; i 2017 var blot 16 procent af universitetets professorer og lektor fra et andet land end Danmark. Og selvom det er en positiv udvikling sammenlignet med tidligere år, er det samtidig en udvikling, der går meget langsomt, erkender rektoren:

– Tal er tal – vi har en udfordring. Vi skal finde en måde at ændre det på, lød det fra Brian Bech Nielsen, der ikke desto mindre blev både rost og takket af Grundforskningsfondens formand for at ty til handling.

Samtidig viser en undersøgelse dog også, at kun én ud af tre udenlandske forskere på Aarhus Universitet mener, at de har lige så god adgang til faste stillinger på universitetet, som deres danske kollegaer, som Science Report tidligere har fortalt.

Mens blot en tredjedel mener, at der er lige adgang til stillinger på universitetet, svarer knap halvdelen af de udenlandske forskere, at de ikke mener, der er lige adgang til stillingerne.

Det bekymrer især Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), som derfor er i gang med at undersøge, om samme tendens gør sig gældende på de øvrige universiteter, fortæller formanden Jens Oddershede.

Mindset og værdier

Når et emne som diversitet kommer på bordet, munder det ofte ud i en debat om køn. Det var dog ikke tilfældet på Grundforskningsfondens årsmøde, hvor ordet blev debatteret i sin bredeste forstand. Ikke desto mindre er diversitet i sagens natur mange ting– men én ting skulle man gerne have til fælles:

– Diversitet er at tænke forskelligt, men samtidig dele nogle værdier, som Zoran Gojkovic fra Carlsberg Lab beskriver det.

Han bakkes op professor Susanne Mandrup:

– Diversitet handler om at have forskellige personligheder og forskningsmæssige færdigheder, men et ens mindset. Det er vigtigt, at en gruppe har samme ambitioner og arbejdsetik, siger hun.

Grundforskningsfondens årsmøde fandt sted fredag d. 9. november i København, og er det sidste der finder sted inden fonden skal have ny formand ved årsskiftet.

Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der blev oprettet i 1991 og arbejder for at fremme dansk grundforskning inden for alle fagområder.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report