Året 2020 står i H.C. Ørsteds navn, for det er lige præcis 200 år siden, at den verdensberømte fysiker opdagede elektromagnetismen. Hans opdagelse danner grundstenene for det moderne liv med elektricitet, som vi har i dag, og adskillige nye opfindelser står på ryggen af hans.
Hele året vil H.C. Ørsted blive fejret gennem udstillinger og foredrag om hans opfindelser og liv overalt i Danmark, og den fejring blev officielt erklæret åben af H.K.H. Kronprinsen i fredags i Industriens hus.
– Jeg er meget stolt af at være protektor for H.C. Ørsted-året, og det er en god påmindelse om, at vi for 200 år siden havde en dansker, der lavede en verdensomspændende opdagelse, som i dag er så naturlig for verdens samfund, og som hele kloden kan gøre brug af, sagde H.K.H. Kronprins Frederik.
Kronprinsen skød en elektromagnetisk raket afsted som symbol på, at H.C. Ørsted-året, som også har fået betegnelsen HCØ2020, blev åbnet. Det skete efter en påmindelse om, at det er samme nysgerrighed til verden, som Ørsted havde, som danskerne og den kommende generation skal få ud af fejringen.
– Nysgerrighed må aldrig gå af mode, sagde H.K.H. Kronprins Frederik og fortsatte:
– Jeg håber, at året i år kan sætte stor fokus på H.C. Ørsted, og at de mange tiltag, som bliver lanceret i hele landet i løbet af 2020, kan tiltrække børn og unge, så de gennem leg og nysgerrighed kan gå på opdagelse i fysikkens verden. Måske sidder der en kommende Ole Opfinder, som kan lave noget banebrydende, der kommer alle til gode.
Derfor er fejring af H.C. Ørsted relevant for alle
Fejring af H.C. Ørsteds banebrydende opfindelser og liv kommer til at foregå over hele landet, så alle danskere kan deltage. Elektromagnetismen spiller nemlig en evigt stor rolle i den almindelige danskers liv hver eneste dag.
– Man kunne slet ikke forestille sig vores moderne elektrificerede samfund uden Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Men det var en grundforskningsmæssig opdagelse. Naturligvis har mange andre forskere bygget videre på hans opdagelse, så vi i dag kan trykke på stikkontakten for at få lys. Uden hans opdagelse havde vi manglet en af de fundamentale byggesten til, hvordan man skaber elektricitet, fortæller generalsekretær i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, professor Lars Arge.
I videoen fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab kan du se, hvordan videnskaben flere gange har stået på skuldrene af H.C. Ørsted.
H.C. Ørsted var også selv generalsekretær i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i mere end 35 år, og så var han den første rektor på Danmarks Tekniske Universitet.
Han var desuden også opfinderen af aluminum, ligesom han tilføjede omkring 2.000 nye ord til det danske sprog. Det er derfor ikke “kun” opdagelsen af elektromagnetismen, som han er kendt for, og det er relevant for den almindelige dansker at få kendskab til.
– H.C. Ørsted var et meget alsidigt menneske, og han har været med til at skabe en del af vores fælles tankegods på linje med H.C. Andersen, Grundtvig, og Søren Kierkegaard. Kort sagt har han været med til at skabe nutidens samfund – på præcis samme måde som nutidens forskere skaber fremtidens samfund, siger Lars Arge.
Fejring af fysikeren går derfor også ud på at inspirere både store og små til en større interesse i videnskab.
– Generelt er det inspirerende at høre om en mand, der har brugt videnskaben til at skabe nutidens samfund. Uden elektromagnetismen kunne vores samfund slet ikke eksistere. Man skal huske, at gnisten til forskning kommer fra en ting: nysgerrighed. Og den kan man have uanset alder, siger Lars Arge.
Virksomheder er blevet Ørsted-ambassadører
Arrangementet blev afholdt i Industriens Hus, og det skyldes bl.a., at Dansk Industris chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Mette Fjord Sørensen, er blevet H.C. Ørsted-ambassadør.
– Jeg blev spurgt, om jeg ville være H.C. Ørsted-ambassadør, og det ville jeg super gerne rent personligt og på vegne af Dansk Industri. For os handler det i høj grad om, at vi kan være med til at vise, hvad det er, at en naturvidenskab og teknisk uddannelse kan, siger Mette Fjord Sørensen og fortsætter:
– Der er både big business i det, for det er en måde, vi kan skabe vækst og velstand på til vores virksomheder og dermed også vores samfund, men det handler også om, at vi faktisk kan være med til at løse nogle af de konkrete problemstillinger, som vi står overfor.
Dansk Industri vil være med til at understøtte og vise, hvad uddannelserne kan ved f.eks. at åbne dørene op for folkeskoleelever til nogle af de store danske virksomheder og erhvervsledere.
Og her er det heldigt, at en del af Dansk Industris medlemmer, som f.eks. Danfoss, Ørsted, Vestas og Microsoft, også er selvstændige H.C. Ørsted-ambassadører, fortæller hun.
– Hvis der er nogle folkeskoleelever, der synes, at det kunne være interessant at opleve nogle virksomheder eller tale med nogen af dem om, hvad de laver, vil jeg rigtig gerne hjælpe dem på vej.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.