Året 2020 står i H.C. Ørsteds navn, for det er lige præcis 200 år siden, at den verdensberømte fysiker opdagede elektromagnetismen. Hans opdagelse danner grundstenene for det moderne liv med elektricitet, som vi har i dag, og adskillige nye opfindelser står på ryggen af hans.
Hele året vil H.C. Ørsted blive fejret gennem udstillinger og foredrag om hans opfindelser og liv overalt i Danmark, og den fejring blev officielt erklæret åben af H.K.H. Kronprinsen i fredags i Industriens hus.
– Jeg er meget stolt af at være protektor for H.C. Ørsted-året, og det er en god påmindelse om, at vi for 200 år siden havde en dansker, der lavede en verdensomspændende opdagelse, som i dag er så naturlig for verdens samfund, og som hele kloden kan gøre brug af, sagde H.K.H. Kronprins Frederik.
Kronprinsen skød en elektromagnetisk raket afsted som symbol på, at H.C. Ørsted-året, som også har fået betegnelsen HCØ2020, blev åbnet. Det skete efter en påmindelse om, at det er samme nysgerrighed til verden, som Ørsted havde, som danskerne og den kommende generation skal få ud af fejringen.
– Nysgerrighed må aldrig gå af mode, sagde H.K.H. Kronprins Frederik og fortsatte:
– Jeg håber, at året i år kan sætte stor fokus på H.C. Ørsted, og at de mange tiltag, som bliver lanceret i hele landet i løbet af 2020, kan tiltrække børn og unge, så de gennem leg og nysgerrighed kan gå på opdagelse i fysikkens verden. Måske sidder der en kommende Ole Opfinder, som kan lave noget banebrydende, der kommer alle til gode.
Derfor er fejring af H.C. Ørsted relevant for alle
Fejring af H.C. Ørsteds banebrydende opfindelser og liv kommer til at foregå over hele landet, så alle danskere kan deltage. Elektromagnetismen spiller nemlig en evigt stor rolle i den almindelige danskers liv hver eneste dag.
– Man kunne slet ikke forestille sig vores moderne elektrificerede samfund uden Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Men det var en grundforskningsmæssig opdagelse. Naturligvis har mange andre forskere bygget videre på hans opdagelse, så vi i dag kan trykke på stikkontakten for at få lys. Uden hans opdagelse havde vi manglet en af de fundamentale byggesten til, hvordan man skaber elektricitet, fortæller generalsekretær i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, professor Lars Arge.
I videoen fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab kan du se, hvordan videnskaben flere gange har stået på skuldrene af H.C. Ørsted.
H.C. Ørsted var også selv generalsekretær i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i mere end 35 år, og så var han den første rektor på Danmarks Tekniske Universitet.
Han var desuden også opfinderen af aluminum, ligesom han tilføjede omkring 2.000 nye ord til det danske sprog. Det er derfor ikke “kun” opdagelsen af elektromagnetismen, som han er kendt for, og det er relevant for den almindelige dansker at få kendskab til.
– H.C. Ørsted var et meget alsidigt menneske, og han har været med til at skabe en del af vores fælles tankegods på linje med H.C. Andersen, Grundtvig, og Søren Kierkegaard. Kort sagt har han været med til at skabe nutidens samfund – på præcis samme måde som nutidens forskere skaber fremtidens samfund, siger Lars Arge.
Fejring af fysikeren går derfor også ud på at inspirere både store og små til en større interesse i videnskab.
– Generelt er det inspirerende at høre om en mand, der har brugt videnskaben til at skabe nutidens samfund. Uden elektromagnetismen kunne vores samfund slet ikke eksistere. Man skal huske, at gnisten til forskning kommer fra en ting: nysgerrighed. Og den kan man have uanset alder, siger Lars Arge.
Virksomheder er blevet Ørsted-ambassadører
Arrangementet blev afholdt i Industriens Hus, og det skyldes bl.a., at Dansk Industris chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Mette Fjord Sørensen, er blevet H.C. Ørsted-ambassadør.
– Jeg blev spurgt, om jeg ville være H.C. Ørsted-ambassadør, og det ville jeg super gerne rent personligt og på vegne af Dansk Industri. For os handler det i høj grad om, at vi kan være med til at vise, hvad det er, at en naturvidenskab og teknisk uddannelse kan, siger Mette Fjord Sørensen og fortsætter:
– Der er både big business i det, for det er en måde, vi kan skabe vækst og velstand på til vores virksomheder og dermed også vores samfund, men det handler også om, at vi faktisk kan være med til at løse nogle af de konkrete problemstillinger, som vi står overfor.
Dansk Industri vil være med til at understøtte og vise, hvad uddannelserne kan ved f.eks. at åbne dørene op for folkeskoleelever til nogle af de store danske virksomheder og erhvervsledere.
Og her er det heldigt, at en del af Dansk Industris medlemmer, som f.eks. Danfoss, Ørsted, Vestas og Microsoft, også er selvstændige H.C. Ørsted-ambassadører, fortæller hun.
– Hvis der er nogle folkeskoleelever, der synes, at det kunne være interessant at opleve nogle virksomheder eller tale med nogen af dem om, hvad de laver, vil jeg rigtig gerne hjælpe dem på vej.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.