Flere forskere føler sig angrebet på de sociale medier. Det fik for nyligt Københavns Universitet til at melde ud i et interview med Science Report, at der er et større behov end tidligere for, at universiteterne spiller en rolle i forhold til forskerens eksponering på disse platforme.
– Universiteterne kan vælge to ting: De kan enten se passivt på. Eller give forskeren en hjælpende hånd i situationer, hvor de er eksponeret på en grænseoverskridende måde, sagde Jasper Steen Winkel til Science Report.
Københavns Universitet vil derfor afsætte ressourcer til at gå ind forskernes egne tråde på sociale medier, hvis forskeren beder om det.
Genstand for vild debat
På en af landets største digitale platforme har de også lagt mærke til den hårde tone, som forskere i nogle tilfælde må stå model til på de sociale medier. Julie Søsted Andersen er digital teamleder og SoMe-koordinator hos TV 2. Alene TV 2 Nyhederne har i skrivende stund omkring 677.000 følgere på Facebook. Det giver mediet indgående erfaring med at moderere kommentarspor på sociale medier. Et arbejde, som Julie Søsted Andersen står i spidsen for.
TV 2 har oplevet, at kommentarsporene både er vokset og blevet mere polariserede. Især under coronapandemien. Derfor har koncernen taget en beslutning om, at ingen skal udsættes for personangreb på deres digitale platforme.
– Coronatiden har været travl. Vi kan godt mærke, at folk har haft mere tid hjemme foran computeren, siger Julie Sølsted Andersen.
Læs også: KU tager første skridt mod at beskytte forskere i den offentlige debat
Normalt glæder de sig hos TV 2 over debat på de digitale platforme. Men debatten fik under coronapandemien en karakter, der fik mediet til at indføre nye retningslinjer. Det har krævet en massiv arbejdsindsats, fortæller Julie Søsted Andersen.
Læs Julie Søsted Andersen konkrete råd til professionel moderation i bunden af artiklen.
– Normalt har tankegangen været, at offentlige personer, der deltager i den offentlige debat, må “tåle lidt mere”. Det har vi på TV 2 valgt, at vi ikke er enige i, siger hun.
Derfor må man for eksempel ikke kalde Mette Frederiksen for Mette Mink eller andre øgenavne i kommentarsporet hos TV 2.
Et arbejde der kræver menneskelige ressourcer
Det tager cirka en medarbejder en halv time at gennemgå 200 kommentarer hos TV 2, og koncernen får omkring 700 kommentarer i timen på deres sider, fortæller Julie Søsted Andersen. For at følge med har koncernen forskellige overvågningsværktøjer, men det kræver ifølge Julie Søsted Andersen menneskelige ressourcer at afkode tone og alle de andre forhold, når moderatorerne skal beslutte, hvordan de skal forholde sig til en kommentar.
– Det kan være en udfordring, at brugerne nogle gange blander reel kritik med personagreb og øgenavne toppet med groft sprogbrug, siger hun og tilføjer:
– Selvom kritikken er reel, bliver vi nogle gange nødt til at slette kommentaren, fordi sprogbrugen er for grov. Det er noget, man er nødt til at opveje, siger Julie Cecilie Søsted Andersen.
Strategi er helt nødvendig
Siden tilstedeværelsen på de sociale medier var ganske ny, har Julie Søsted Andersen arbejdet professionelt med moderering. Det er helt centralt at have retningslinjer, når man skal være flere om at udføre modereringsopgaven, mener hun.
– At moderere kan godt være en virkelig svær vurderingssag. Det gør processen meget nemmere og hurtigere, når du har noget helt konkret, som du kan læne dig op ad. Og man har brug for at være hurtig, for der sker meget på sociale medier, siger hun.
Læs også: Vi har et problem på universiteterne
I et interview med Science Report fortalte vicedirektør Jasper Steen Winkel, at Københavns Universitet har tænkt sig at tage udgangspunkt i deres generelle retningslinjer for intern og ekstern kommunikation, når de skal træde til for forskerne på sociale medier.
I disse retningslinjer fremgår det, at det ikke er tilladt at skrive kommentarer, der indeholder injurier, trusler eller nedsættende angreb på personer eller grupper. Eller skrive indlæg der indeholder personfølsomme oplysninger om navngivne personer eller grupper.
Det kan være en svær vurderingssag, hvornår noget er en et personangreb,og hvornår noget er en reel holdning, påpeger Julie Cecilie Søsted Andersen.
– Hvis man siger, at nogen har en dårlig moral, er det så et personangreb eller en reel holdning?, spørger hun.
Centralt at følge med
Når man er professionelt til stede på sociale medier, bør man også følge med i den udvikling, der finder sted hos platformene, mener Julie Søsted Andersen. Det kan nemlig sagtens være, at Facebook pludselig laver ændringer, som har betydning for eksempelvis indhold, som universiteterne deler på de sociale medier, således at en forskers indlæg bliver vist mere.
Læs også: Forskerne vil gerne arbejde tværfagligt, men ofte bliver anstrengelserne ikke belønnet
TV 2 oplevede selv da coronapandemien tog fart, at Facebook ændrede deres retningslinjer. Platformen besluttede, at den ikke ville tolerere spredning af misinformation i forbindelse med vaccinerne. Det gjorde, at TV 2 pludselig skulle indrette sig efter de retningslinjer, hvilket betød, at mediet også skulle slette misinformation om vacciner i sine mange kommentarspor.
– Opgaven betød, at der var et helt stofområde, som vi skulle sætte os ind i, siger Julie Søsted Andersen.
At flere og flere mennesker har valgt at lægge tid hos TV 2 har gjort, at mediehuset har tilvalgt en mere synlig strategi på sociale medier. En strategi, de planlægger at holde fast i. TV 2 har været til stede på sociale medier siden 2015. Siden da har de arbejdet med moderering i form af retningslinjer, synlighed og tilstedeværelse på de sociale medier.
Det er TV2 erfaring, at man kan skabe et trygt rum.
– Brugerne kommer aktivt ind til os, fordi de ved, at vi er til stede og tager hånd. Vi svarer på spørgsmål, hvis de har det, og derfor er et sted, de kan råbe os op, siger Julie Søsted Andersen.
At moderere kan godt være en svær vurderingssag. Det gør processen meget nemmere og hurtigere, når du har noget helt konkret, som du kan læne dig op ad. Og du har brug for at være hurtig, for der sker meget på sociale medier
Følg med
Vær opsøgende omkring de ændringer som finder sted hos de sociale platforme. Det kan nemlig sagtens være, at for eksempel Facebook pludselig laver ændringer, som har stor betydning for din sides indhold. Der findes mange digitale grupper og sites, som du kan bruge til at holde dig opdateret med.
Synlighed
Det er vigtigt at vise, at du kan tåle kritik.
Det er også vigtigt at lære dine brugere at kende og anerkende, hvad de har brug for. Det er en god ide at gøre opmærksom på, at du er til stede, hvis der skulle være noget. Og, at folk kan råbe en op.
Kilde: Julie Søsted Andersen, digital teamleder og SoMe-kooordinator Tv2
Forsiden lige nu:
Forskningens fagfællebedømmelser er blevet en problematisk flaskehals
EVALUERING. Peer review-systemet er hårdt belastet med ventetider, som er eksploderet. Forskningen står med et dobbelt problem, mener forsker, da dets rolle aldrig været vigtigere i en tid, hvor troværdigheden udfordres af AI, preprints og voksende usikkerhed.
Forskere til fonde og universiteter: Samfundsrelevans kræver mere end gode intentioner
DEBAT. Det er på alle måder positivt, at CoARA-initiativet lægger op til et bredere forskningsværdi, lyder det fra to KU-forskere, som dog advarer mod uklare forventninger til samfundsrelevans. Hvis reformen skal lykkes, kræver det skarpere begreber, opkvalificering af forskere og mere viden om, hvad der faktisk skaber effekt.
Aarhus Universitet investerer 300 millioner i cybersikkerhed og vil gøre Danmark til digitalt fyrtårn
INNOVATION. Med etableringen af AU Cyber satser Aarhus Universitet på forskning, uddannelse og innovation for at beskytte Danmark mod cybertrusler. Samtidig vil universitetet uddanne fremtidens cyberspecialister.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























