Bevillingsgivere har fokus på tværfaglighed, og der er opmærksomhed på det. Det kan man konstatere hos Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, DFIR.
– Tværfaglighed er ikke en niche i dansk forskning og innovation. Det er centralt til stede, siger professor Mette Birkedal Bruun, som er tovholder på rådets arbejde med tværvidenskabelighed og mangfoldighed.
Rådet har kortlagt, hvilke tværfaglige programmer fonde og universiteterne har sat i værk de sidste ti år.
Læs også: Rektorer overvejer næste skridt i reguleringssag
Kortlægningen af virkemidler, der understøtter tværvidenskabelig forskning og innovation blandt danske fonde og universiteter, er udført af David Budtz Pedersen, professor ved Aalborg Universitet, på opdrag af DFiR.
En vej, der kræver risikovillighed
Kortlægningen er en del af et større DFiR-projekt. Rådet præsenterer til august resultaterne af sine undersøgelser af, hvordan de aktuelle strukturer og virkemidler forsøger at fremme tværvidenskab og tværfaglighed i forskning og innovation – hvordan de fungerer og opleves af dem, der arbejder tværfagligt samt barrierer eller udfordringer.
– En konkret udfordring er, at der kan være en tendens til, at projekterne evalueres på monofaglige vilkår, og så kan der ske et skred, hvor forskningsgruppen får en drift i mod, at tværfaglighed bliver som en luksus, som der egentlig ikke er råd til, siger Mette Birkedal Bruun.
Læs også: DFiR: Debatten om forskningsfrihed er blevet afsporet
Hun tilføjer, at der ses en tendens til, at det er mere meriterende at publicere monodisciplinært. Derfor kan forskerne have en tilbøjelighed til at arbejde i den retning, selv om en del af forskningen har været tværvidenskabelig. På den måde bliver den tværvidenskabelige indsats ikke særlig synlig, hverken for bevillingsgivere eller omverden.
Hos Danmarks Frie Forskningsfond er man også opmærksomme på, at det er vigtigt at finansiere tværvidenskabelige projekter, fortæller bestyrelsesformand Maja Horst.
– Mange af de store samfundsmæssige udfordringer går på tværs af hovedområder, siger hun.
En svær, men vigtig disciplin
Ikke al forskning skal være tværvidenskabelig, men der er en erkendelse i forskningsmiljøerne af, at komplekse samfundsmæssige udfordringer kræver tværvidenskabeligt samarbejde samt, samt at nye erkendelser ligger og venter mellem disciplinerne. Alligevel har det videnskabelige system problemer med især at evaluere tværvidenskabelige projekter.
– Peer review fungerer bedst inden for disciplinerne, fordi det kan være vanskeligt at bedømme kvalitet på tværs af discipliner. Det betyder også, at når man ser på publikationer, som er tværfaglige, kan folk have en tendens til at nedvurdere det, som ikke er deres eget område, fordi de ikke ved, hvilke kvalitetsnormer, der skal bruges, siger Maja Horst.
Læs også: Molboagtig forskningspolitik
Hun peger på, at problemerne med peer review både gælder i forhold til publikationer og funding.
– Selvom man gerne vil have tværvidenskab, så er det ikke det samme, som at det er nemt at vurdere. Det er svært at vurdere kvaliteten af de tværvidenskabelige projekter, og så er det svært at prioritere dem, siger Maja Horst.
Rapporten fra DFIR giver ikke svar på, hvor meget tværfaglig fylder bevillingsmæssigt.
For at styrke det videnskabelige miljøs mulighed for at arbejde tværfagligt bliver der nødt til at være en grundlæggende diskussion af, hvordan kvalitet måles, mener Maja Horst.
– Når det kan være svært at arbejde med tværdisciplinaritet, så er det også fordi, at der er kampe mellem forskellige områder. Både om finansiering og ressourcer, men også om opmærksomhed og forklaringsmodeller, siger hun.
Læs også: Han kickstartede debat om aktivisme: Dele af forskningen er født politisk
Maja Horst peger på, at især i forhold til den grønne omstilling er tværdisciplinaritet helt afgørende. Hun mener, at det er vigtigt, at de forskningsfinansierende aktører taler om, hvordan de vurderer kvalitet.
Hun ser gerne, at den diskussion bliver taget i alle fora, men eksempelvis også i det tematiske udvalg, der behandler ansøgninger til grøn omstilling i DFF.
– Det er et meget stort og meget tværfagligt udvalg. De er jo nødt til at have en måde at håndtere på, at de ikke ved alt om hinanden. Det er et oplagt sted at forsøge at sætte nogle rammer for, hvordan vi kan arbejde sammen om at bedømme alle de her ansøgninger, når vi nu ikke har den samme faglighed, men er ret forskellige, siger hun.
Tværvidenskab tager tid
En af udfordringerne ved tværfaglighed, som man har øje for hos DFIR er, at tværfaglighed tager lang tid.
– Man skal finde et fælles sprog, man skal forstå hinanden, og man skal forstå sin egen faglighed i samspil med de andres fagligheder. Og så skal man også forstå de andres faglighed – ikke til bunds, men alligevel så meget, at man kan få nogle fornuftige udvekslinger, og det tager bare enormt lang tid, siger Mette Birkedal Bruun.
– Vi vil gerne undersøge, om der er en tendens til, at man giver køb på tværfagligheden, fordi den er besværlig og tidskrævende, tilføjer hun.
Læs også: Kristendemokraterne trækker støtte til vedtagelse om forskningsregulering
Det indgår i rådets arbejde at undersøge om forskere, universiteter og bevillingsgiverne er gearede til tværfaglighed, og om de strukturer og virkemidler, der befordrer tværvidenskab og tværfagligt arbejde i forskning og innovation understøtter aktiviteterne tilstrækkeligt, så videnskaben reelt får de nye og tværgående resultater og løsninger, der er brug for.
Mette Birkedal Bruun påpeger, at det en frugtbar og undertiden en svær proces, når forskere og grupper fra forskellige fagområder, skoler og traditioner skal samarbejde på tværs. Det handler om at opnå gensidig respekt og anerkendelse, men også om mod, når man inviterer nogen ind, der ser helt anderledes på et emne, mener hun.
– Det kræver åbenhed og risikovillighed. Vi ved også, at det kræver det gode lederevner at sammensætte det rette team og skabe et frugtbart miljø og psykologisk tryghed i gruppen. Spørgsmålet er, hvordan vi gennem strukturer og virkemidler kan sørge for, at det bliver nemmere.
Derfor vil DFiR over de næste måneder undersøge, hvilke barrierer der er for tværfagligheden.
– Der er gode viljer alle steder, men det er vigtigt at undersøge, hvad det er, der gør, at tværfagligheden måske ikke altid kommer hele vejen med frem til målet, siger hun.
