En række førende danske industrivirksomheder er gået sammen med Aarhus Universitet i et nyskabende Open Science-samarbejde. Open Science platformen skal gøre det mindre vanskeligt for private virksomheder at få adgang til den del af universitetets grundforskning, der er relevant for lige netop dem. Platformen fokuserer på smarte materialer, og har derfor fået navnet SPOMAN, som står for Smart POlymer Materials and Nano Composite.
SPOMAN er et pilotprojekt, hvor universitetsforskere og virksomheder samarbejder på kryds og tværs om at skabe grundlæggende ny viden ved at dele data og viden med hinanden, og som løbende bliver gjort åben tilgængelig for alle.
SP Group er én af de godt 20 små og store virksomheder, der lige nu deltager i Open Science platformen med forskere fra iNANO på Aarhus Universitet. Blandt de helt store spillere er også Velux, Vestas, Grundfos, Terma, ECCO og LEGO.
SP Group er en dansk børsnoteret, der producerer og sælger plastprodukter og coating over hele verden. For dem betyder Open Science platformen først og fremmest et udvidet netværk, både til forskningsgrupper og til øvrig industri. Med det betyder også, at man som virksomhed får indflydelse på den generiske grundforskning, der er udgangspunktet for et projekt.
– Vi vil gerne have indflydelse på grundforskningen, og det får vi ved at være engageret og komme med input. Hvis vi kan sige, at noget er superinteressant, så vil forskerne også blive påvirket. Så selvfølgelig har vi noget indflydelse, fortæller R&D Manager Susie-Ann Spiegelhauer fra SP Group.
Hun ser det som en fordel, at forskernes kontakt med og input fra virksomhederne kan pege et projekt i en vis retning, og at jo større netværk, forskerne har ud til industrien, jo bedre kan de få vished om, hvad der er behov i samfundet.
Netværk er helt centralt i Open Science platformen, fordi det er i delingen af viden, at alle bliver klogere og kan drage nytte af samarbejdet.
– Jeg synes, platformen er et supergodt samarbejde, fordi alle kan byde ind med det, de synes, de har af ressourcer og på de projekter, de har interesse i, siger Susie-Ann Spiegelhauer.
Så hvis man som industrivirksomhed er villig til at dele sin baggrundsviden, får man til gengæld adgang til og indflydelse på en generisk grundviden, som man ikke er ene om at have brug for. Projekterne i SPOMAN er derfor heller ikke målrettet én virksomheds specifikke behov, men handler derimod om at skabe ny viden på grundforskningsniveau, som flere har interesse i.
Et exceptionelt materiale
SP Group er som mange andre industrivirksomheder stærkt interesseret i det revolutionerende materiale grafen. De er derfor ”meget fremme i skoene” i projektet omkring dette materiale.
– Det er noget, der interesserer os rigtig, rigtig meget. Her har vi månedlige møder, hvor vi mødes en håndfuld forskere og industrivirksomheder og vender, hvor langt vi er kommet. Det, der er mest relevant for os, og som vi kan se mest fremtid i, er selvfølgelig også dér, vi lægger de fleste af vores ressourcer, så vi kan konkurrere med resten af verden, beskriver Susie-Ann Spiegelhauer.
Grafen er som verdens tyndeste og stærkeste stof helt exceptionelt og har stort potentiale som materiale i mange produkter, navnlig inden for plast. Derfor har både industrien og universiteterne en kæmpe interesse i netop grafen, hvilket har skabt en kamp om patenter.
Ingen strid om patent og ejerskab
Derfor er tanken om at samarbejde i en patentfri zone, hvor ingen har ejerskab over den grundlæggende nye viden, særdeles tillokkende for private virksomheder – også dem, der ellers bruger mange ressourcer på at beskytte deres rettigheder.
For SP Group handler det langt hen ad vejen også om, at man i Open Science platformen undgår hele bureaukratiet omkring hvem, der ejer hvad, og det mas, der er forbundet med store samarbejdsaftaler, ifølge Susie-Ann Spiegelhauer. Men ingen patentering betyder samtidig, at ens konkurrenter har adgang til samme viden. Derfor har det så stor betydning, at man som deltagende virksomhed er med i hele processen og dermed har en vis indflydelse på grundforskningen.
– Så har du bare noget mere grundlæggende viden, end hvis du skal læse dig til det, siger Susie-Ann Spiegelhauer.
Ligesom platformen er et nybrud for industrien, er der også tale om et paradigmeskifte for de deltagende forskere, idet Open Science bryder med meget af det, der kendetegner universitetsforskning. Og det især fordi, forskerne ikke kan beskytte deres data over for andre, ligesom universitetet heller ikke kan patentere forskernes opdagelser. Forskerpatentloven fra 2000 kræver, at forskningsinstitutioner patenterer deres forskeres resultater, hvor de har en potentiel kommerciel værdi. Loven tager imidlertid ikke højde for, at i Open Science foregår grundforskningen før virksomhederne ved, om de kan bruge den kommercielt.
Efterfølgende kan enhver dog frit bruge denne viden til at udvikle og så sidenhen patentere sine egene unikke produkter.
Hjerteblod
Selvom åbenhed er godt og gavnligt, er der grænser for, hvor meget viden om særligt grafen, SP Group er villige til at dele med andre. Derfor deltager de også i forskellige lukkede forskningsprojekter.
– De mere generiske ting, kan vi godt deles om. Men når vi kommer op på et niveau, der handler om, hvordan man laver lige præcis vores produkter, så er det vores hjerteblod, og så er der nogle ting, vi ikke har lyst til at dele det, fortæller Susie-Ann Spiegelhauer.
Derfor vil hendes råd til andre private virksomheder, der måtte overveje at deltage i Open Science platformen, også være, at man på forhånd nøje bør overveje, hvad man kan og vil dele med andre.
– Og så skal man vurdere, hvad man selv vil have ud af det. Man får ikke et fikst og færdigt produkt ud af det. Det er meget generisk, det er meget grundforskning, og det er nogle helt basale problematikker, som vi håber på at løse. Og når det er gjort, så kan vi implementere dem og så kan man gå videre med sit eget, lyder det fra Susie-Ann Spiegelhauer.
