Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Innovationsfonden: Nu har vi pengene, så vi skal turde satse

Klimaløsningspanelet har anbefalet, hvad fonden skal investere i fremover indenfor klima.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen var også mødt op til Innovationsfondens arrangement i Carlsbergfondets lokaler, hvor de præsenterede klimaløsningspanelets anbefalinger. Foto: Innovationsfonden

For godt et år siden nedsatte Innovationsfonden et såkaldt “klimaløsningspanel”, der bestod af 38 førende forskere og topledere fra erhvervslivet, interesseorganisationer og private fonde.

De skulle komme med anbefalinger til, hvilke klimaprojekter der er mest strategiske for fonden at kaste sine forskningsmillioner efter allerede fra 2020.

Det arbejde er nu færdigt, og klimaløsningspanelet præsenterede et løsningskatalog med deres resultater til et arrangement planlagt af Innovationsfonden tirsdag d. 19. november.

Men selvom det har været hårdt arbejde, og der til tider bestemt ikke har været enighed i panelet, er det først nu, at det hårde arbejde i virkeligheden starter, pointerede konstitueret direktør for Innovationsfonden, Tore Duvold.

– Vi står her ikke i dag for at fejre en rapport. For det er nu, at det hårde arbejde skal startes. Vi ser det som en meget klar opfordring til, at vi kommer i gang, vi finder løsninger, og at vi forsøger at være konkrete. For vi kommer til at lave fejl mange gange, og der kommer til at dukke nye ting op, men vi er konkrete om det, siger Tore Duvold.

I sin tale understreger han, at han ser panelets anbefalinger som retning for det arbejde, som Innovationsfonden skal i gang med.

– Vi skal prioritere, og vi skal turde at satse. Grundforskning vil altid komme med overraskende ny viden, og den skal ikke begrænses, siger Tore Duvold og uddyber:

– Vi skal være parate til at forfølge nye muligheder, når de opstår. Det billede, vi har i dag, kommer til at se anderledes ud om fem år. Ting forandrer sig. Vi får ny viden, og det skal vi også tage fat på.

Det må ikke blive en elitær forsknings- og innovationsopgave
Det har været enormt vigtigt for debatten, at der har været så bred en repræsentation i klimaløsningspanelet. Det betyder nemlig, at alle perspektiver er kommet med, fortæller Tore Duvold.

– Løsningerne, som vi har arbejdet med, skal have en global impact. Det skal ikke kun løse de nationale mål. Og så må de jo gerne skabe nogle nye grønne forretningsmodeller, værdi og vækst for Danmark. Det er der ikke noget galt i, for det er det, der skal finansiere den videre udvikling af nye løsninger, siger han.

Og løsningerne skal ikke kun være teknologiske, understreger Tore Duvold.

– Teknologi kan ikke gøre det alene. Vi skal have regulering, vi skal have marked, og vi skal have befolkningen med. Derfor er det vigtigt, at det her ikke er en elitær forsknings- og innovationsopgave, men at der også er et folkeligt islæt i det, siger han og fortsætter:

– Vi har opgaver, som ligger indenfor den øremærkede forskning og innovation. Men vi skal også have de små og mellemstore virksomheder med i den grønne omstilling. Det kræver en anden type indsats. Og så skal vi ikke glemme iværksætterne. Iværksætterne kommer til at spille en afgørende rolle for at lykkes i den grønne omstilling, siger han.

Og det kræver også en indsats fra de fremmødte selv – både dem i og udenfor klimaløsningspanelet, mener Tore Duvold.

– Nu ser jeg på jer. I er nogle af aktørerne, som skal være med til at finde løsningerne. Vi har nogle klare anbefalinger, og nu har vi pengene til at investere. Derfor forventer jeg, at der kommer rigtig mange gode, seriøse ansøgninger til den grønne omstilling, siger han og uddyber:

– Og vi er klar til at investere i dem. Så det er en opfordring, siger Tore Duvold.

Fonden skal uddele midler med blik på den langsigtede opbygning af kapacitet
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen holdt også et oplæg til arrangementet, og efter en velkomst fra næstformand i Innovationsfonden Flemming Besenbacher, indtog hun talerstolen.

Her var det særligt det tværfaglige arbejde, der var fokus på, som også klimaløsningspanelets anbefalinger går på.

– Regeringen har sat sig for, at CO2-udslippet skal reduceres 70 procent frem til 2030. Vi er den første generation, der mærker konsekvenserne af klimaforandringerne, og vi er også den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Det skal vi gøre i fællesskab, da det er et fælles ansvar at komme i mål, siger ministeren.

– Det er et faktum, at vandstanden stiger, og at årstiderne ændrer sig. Det kan vi ikke undgå. Men vi kan undgå, at det løber helt løbsk. Men det kræver et fælles ansvar at komme i mål. Det skal foregå på tværs af områder, men det også foregå på tværs af samfundslag, på tværs af sektorer, på tværs af faglige discipliner, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Derfor skal Innovationsfonden være ambitiøse med midlerne, for det kræver det, hvis vi skal nå en reduktion på 70 procent, siger hun.

– Jeg kigger på vores forskere og på vores fonde med en blanding af forventning og respekt. Der ligger ikke lige en drejebog, vi kan slå op i for, hvordan vi når de 70 procent. Og det ér ambitiøst. Jeg ved det godt. Men tiden kalder også på ambitiøse mål. Aftalen betyder, at Innovationsfonden skal udmønte 798 mio. kr. indenfor det grønne område i 2020. Det er alligevel en sjat. Og vi har lagt dem i hænderne på jer, fordi vi tror, at I kan gøre det klogt, siger hun.

Og de mange millioner skal gerne gå til tværfaglige projekter – både de kortsigtede løsninger nu og her, men også langsigtede planer.

– Jeres klimapanel udgiver sin rapport i dag, og blandt meget andet kommer den også ind på det tværgående. Og I kaster et værdifuldt blik på, hvor de strategiske forskningsmidler gør størst gavn. Det strategiske blik er så vigtigt i den her indsats. Vi skal eksekverer ting nu og her, det er der brug for. Men vi er også på et meget langt togt, der peger mange år frem i tiden – både frem til 2030, men også helt frem til 2050, siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

– Så i aftalen om forskningsreserven lægger vi vægt på, at fonden uddeler de her midler med blik for den langsigtede opbygning af kapacitet, og vi har understreget i aftalen, at det indebræer langsigtede prioriteringer.

De fem klimaløsninger fra panelet
Klimaløsningspanelets løsningskatalog peger på fem overordnede områder, som kan få størst effekt på miljøet, og som kan give Danmark en central rolle i klimakampen.

De er valgt ud fra, at de både repræsenterer størsteparten af Danmarks samlede udledning, men der er også områder, hvor vi allerede har forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner.

De fem områder er:

1. Bæredygtigt landbrug og fødevarer.
2. Energi og lagring.
3. Alternative brændstoffer og transport.
4. Byggeri og intelligente bygninger.
5. Fremstillingsindustri og materialer.

En detaljeret gennemgang af de fem områder kan findes her.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.