Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Velux Fonden: Institutter må ikke blive “forskerhoteller” for eksterne bevillinger

Universiteterne sætter retningen, som fondene understøtter, fortæller programchef

Programchef for humanvidenskabelig forskning hos Velux Fonden, Henrik Tronier. Foto: Velux Fonden.

Velux Fonden vil skrue op for evaluering af egne projekter, så fremtidige samarbejder bliver endnu stærkere, og så kommer der fokus på tværfaglige programmer i det nye år. 

Det kan programchef for humanvidenskabelig forskning hos Velux Fonden, Henrik Tronier, løfte sløret for – ligesom han ser på fondens fremtidige strategi og initiativer, samt hvordan de placerer sig i det danske forskningssystem.

I det seneste år har der nemlig hersket en større debat om, hvor stor en rolle de private fonde skal have i forhold til at finansiere forskningen i Danmark, og her mener Velux Fonden, at der er mange udfordringer.

Den stigende tilførsel af eksterne private forskningsmidler har skabt en række gode resultater for dansk forsknings gennemslagskraft, men ubalancen mellem basismidler og ekstern finansiering har også skabt en række udfordringer, som der med rette er sat fokus på i den offentlige debat, siger Henrik Tronier og fortsætter:

Dem forsøger vi så vidt muligt som privat fond at bidrage til at afbøde. Overordnet mener vi, at udfordringerne skal løses ved, at private fonde indgår i tættere dialog og konkret samarbejde med universiteterne og deres institutter om at understøtte realiseringen af institutternes egne langsigtede målsætninger for forskningen.  

Universiteterne skal sætte retningen, og fondene skal understøtte
Velux Fonden har flere eksempler på, hvordan de forsøger at takle udfordringerne i deres kernegruppeprogram, hvor de gennem de sidste år har haft et tæt og kontinuerligt samarbejde med alle de humanvidenskabelige institutter på landets universiteter om første skridt i udmøntningen af bevillingsrammen. 

Hvert institut udvælger i en intern proces selv det antal interessetilkendegivelser, de er inviteret til at indsende til fonden, som vores grundlag for den videre udvælgelse. Ud over excellence er det et eksplicit kriterium for den institut-interne prækvalifikation, at projekterne skal bidrage med synergi til realisering af instituttets langsigtede planer for forskning og undervisning, siger Henrik Tronier og uddyber:

Med dette beslutningsgrundlag i første led af udvælgelsesprocessen får både instituttet og fonden styrket chancerne for det fremtidige, langsigtede afkast af bevillingerne.

Det skal også modvirke, at institutionerne får en rolle som “forskerhotel” for skiftende eksterne bevillinger med forskellige mål, hvilket svækker deres økonomiske muligheder for at realisere egne langsigtede målsætninger.

Men fordelingen af eksterne midler viser sig også at være ulige koncentreret om bestemte fagområder – og med særlig tyngde inden for nat-tek-sund-området, fortæller Velux Fonden.

Det sikrer kerneprogrammet sig mod ved at invitere alle institutter til et antal “interessetilkendegivelser”, som svarer én til én til instituttets VIP-tal og dermed fordelingen mellem alle fagområder. Bredden afspejles også i de endelige bevillinger efter fondens internationale reviewproces.

Sidst arbejder Velux Fonden i programmet med problematikken om, at bevillingerne bliver større og koncentreret om færre.

Det kan skabe vanskeligheder for “midt karriere”-trinnets forskere. Derfor udbyder vi et kollektivt virkemiddel på fem-seks mio. kr., og det er som projektledere målrettet “mellemlaget” af forskere med målsætning om at fremme deres videre karriereløft med bevillingen som trædesten og med midler til postdoc- og ph.d.-stipendiater i projekterne, siger Henrik Tronier og fortsætter:

Vi mener, det er universiteternes opgave at sætte retningen for forskningen. Som fond er det så vores opgave at understøtte den gennem programmer, der ikke kun ser på det enkelte, excellente projekt, men samtidig også på at udvikle og styrke de institutter og institutioner, som bevillingerne lægges i gennem tæt dialog og samarbejde.

En forskningstøtte, der “går på to ben”
I særligt det seneste år har der været øget politisk opmærksomhed omkring forskning og vigtigheden heraf. Det glæder Velux Fonden, men de bekymrer sig for smalle og tematiske puljer. 

En bekymring kan være, hvis dette resulterer i, at den offentlige forskningsstøtte udmøntes i form af hurtigtskiftende, smalle tematiske puljer, som forskningen på grund af sin langsigtede natur kan have vanskeligt ved følge med til. Især hvis den samtidig skal sikre excellent niveau og nybrud. Det kan også risikere at resultere i mindre fokus på den frie grundforskning og bredden i forskningen, siger Henrik Tronier. 

Et andet fokusområde, der har fyldt meget det seneste år, er den grønne omstilling, hvor særligt teknologiske løsninger har været debatteret.

Velux Fonden har i mange år været engageret i både miljø- og klimaudfordringerne samt humaniora og samfundsvidenskab, og de argumenterer for, at vi skal inkludere dem, når vi taler grøn omstilling.

Samfundets store udfordringer kan ikke løses ved teknologi alene. Den menneskelige og samfundsmæssige faktor er afgørende for at forstå både årsager og løsninger i forhold til disse udfordringer, siger Henrik Tronier og uddyber:

–  Derfor er det vigtigt at støtte også humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning i en bred vifte af fagområder – både i den vigtige, langsigtede, forskerdrevne, fri grundforskning og i forskningsindsatser rettet mod samfundsudfordringer inden for kultursektoren og social-, miljø-, klima- og aldringsområdet. Dermed bestræber vi os på en forskningsstøtte, der “går på to ben”.

Nye tværfaglige projekter om kunstig intelligens og digitalisering
Det er også tværfaglige projekter, som vi kommer til at se i 2020 fra fonden. Deres humanvidenskabelige uddelingsområde har i samarbejde med Villum Fondens teknisk-naturvidenskabelige uddelingsområde netop lanceret et stort tværvidenskabeligt projekt.

Det hedder “Algoritmer, data og demokrati” og har i sin pulje 100 mio. kr. over ti år.

Projektet skal være et samarbejde mellem forskere fra humaniora, samfundsvidenskab og datalogi i bred forstand, og det skal bidrage med både samfundsmæssige og tekniske løsninger på de udfordringer og muligheder, som udviklingen i kunstig intelligens og digitalisering betyder for vores samfund og demokrati over de kommende år, siger Henrik Tronier.

Projektet realiseres i starten af næste år, og er derfor noget, de vil arbejde med hele 2020.

Den tværvidenskabelige grænseflade er i hastig udvikling inden for humaniora og samfundsvidenskab – både i forskning og i uddannelsesudbud – og tegner også til at blive et vækstområde i kandidaternes arbejdsmarkedsmuligheder under digitaliseringen af samfundet, siger Henrik Tronier og fortsætter:

Kendskab til den menneskelige og samfundsmæssige side af digitaliseringen bliver nu i stigende grad efterspurgt på det private og offentlige arbejdsmarked.

Velux Fonden er dog altid påpasselig med at lave for mange og hurtige skift i programmer og temaer, da det kan underminere den nødvendige stabilitet og kontinuitet i udbud af eksterne midler til forskningens langsigtede planlægning og udvikling, fortæller de.

Det skal der ske i det nye år
I 2020 fastholder Velux Fonden deres mangeårige programmer og virkemidler på det humanvidenskabelige område, hvis overordnede formål er at give plads til nye forskerdrevne idéer og udviklingstendenser, så nyskabelsen kommer indefra, fortæller de.

Men i det nye år vil de også gøre en særlig indsats for at evaluere og sprede erfaringer fra projekterne om de bedste samarbejdsformer.  

Det kan blive afsæt for de nye samarbejdsprojekter, i stedet for at alle skal begynde forfra. Dermed vil vi bidrage til at styrke de humanvidenskabelige universitetsforskeres samarbejde med fagligheder uden for universiteterne om at skabe forandringer og løsninger i det omgivende samfunds institutioner og udfordringer, siger Henrik Tronier. 

Indenfor sundhedsforskning støtter Velux Fonden udelukkende forskning i gerontologi, aldringsforskning og øjensygdomme, og her har de fokus på at yde en langsigtet indsats for at udvikle og fastholde det faglige miljø i Danmark.

Desuden ønsker at de at opruste den fælles viden og opmærksomhed om øjenfaget til gavn for patienterne, fortæller programchef i aldrings- og øjenforskning hos Velux Fonden, Lise Bonnevie. 

Med vores støtte til aldringsforskning er det målet at forbedre livskvaliteten for den ældre del af befolkningen og sikre kortere vej fra forskningsviden ud til den ældre borger, pårørende, kommuner, sundheds- og plejesektoren og beslutningstagere, siger Lise Bonnevie og fortsætter:

Vi prioriterer forskning med brugerinddragelse, da det giver mere robuste og relevante projekter, og vi fokuserer på projekter om den ældre medicinske patient, som kan opnå en bedre behandling. Vi bevilger hovedsageligt til praksisnær forskning og støtter særligt forskning i rehabilitering og ældres brug af medicin samt projekter om den ældre medicinske patient med kræft. Desuden støtter vi forskerkarrierer og trædesten i faget.

I 2020 vil Velux Fonden også have særlig opmærksomhed på brugerinvolvering i forskning, som længe har været et tema inden for deres programmer på øjen- og aldringsforskningsområderne. 

Med aktiv brugerinvolvering i forskningsprocessen mener vi, at patienter og pårørende eller deres repræsentanter deltager aktivt i selve forskningsprocessen, f.eks. med udviklingen af forskningsspørgsmålene og tolkning af data. Vi ser også gerne, at man går skridtet videre og involverer dem som medforskere i projektet, hvor de f.eks. også kan indgå som medforfattere på artikler, siger Lise Bonnevie. 

Forsiden lige nu:

SDU samler klimaforskning i nyt center

– Det er den største strategiske satsning nogensinde på SDU, siger klimaforsker, prorektor og leder af det nye center, Sebastian Mernild.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.