Siden den internationalt anerkendte professor og direktør for Statens Serums Institut, Mads Melbye, pludselig blev hjemsendt i midten af december 2019, og der samtidig blev påbegyndt en undersøgelse af Statens Serums Institut (SSI), har hele forløbet trukket overskrifter i flere medier.
Efter seks måneders undersøgelse er Kammeradvokaten, statens advokat, nu nået frem til den konklusion, at det bør “indledes en tjenestemandssag over for Mads Melbye med indstilling om afsked”, lyder det i en pressemeddelelse fra SSI.
Det er Kammeradvokatens vurdering, at der er sket “alvorlige overtrædelser af reglerne om inhabilitet” på Seruminstituttet, hvorfor direktør Mads Melbye bør afskediges og topforsker og faglig direktør Peter Lawætz Andersen få en skriftlig advarsel for at have overtrådt habilitetsreglerne.
SSI hører under Sundheds- og Ældreministeriet og den ansvarlige minister Magnus Heunicke (S), der igangsatte undersøgelsen, udtaler om Kammeradvokatens konklusion:
– Det er helt essentielt, at danskerne kan have fuld tillid til vores styrelser og deres vigtige arbejde. Vi har nu fået rapporterne fra Kammeradvokaten, og de indeholder en række anbefalinger også af ansættelsesretlig karakter. Mit ministerium vil nu gennemgå rapporterne og deres anbefalinger grundigt, inden der tages stilling til sagernes videre forløb.
Overtrædelse af regler
Undersøgelsen har haft til formål at afdække flere forhold på Seruminstituttet, hvor Mads Melbye og Peter Lawætz Andersen er nøglepersoner.
Mistanken mod Mads Melbye, der har været direktør for SSI siden 2016, kræver en forhistorie, som journalisten Poul Pilgaard Johnsen har afdækket for Weekendavisen.
Da Mads Melbye blev tilbudt stillingen som leder af Seruminstituttet, tog han imod tilbuddet på den betingelse, at han kunne fortsætte med forske og være tilknyttet universitetet Stanford. Hans samarbejde med forskere fra det amerikanske universitet førte i slutningen af 2017 til en foreløbig patentansøgning, hvor Mads Melbye oprindeligt var anført som forsker ved Stanford og ikke Statens Serum Institut.
Det er i strid med instituttets regler om, at samtlige ansatte på SSI, også direktøren, er forpligtet til at tilbyde patentrettigheder for deres opfindelser til deres danske arbejdsplads. Fejlen kunne derfor ligne et forsøg på at omgå reglerne omkring patentrettigheder.
Ifølge Weekendavisen gjorde Mads Melbye senere opmærksom på fejlen, og efterfølgende er Seruminstuttet blevet angivet som medansøger.
Det er Kammeradvokantens konklusion, at der “i Mads Melbyes forskningssamarbejde med Stanford University [er] konstateret alvorlige overtrædelser af reglerne om inhabilitet, ligesom en række øvrige regler og interne retningslinjer er overtrådt”, lyder det i den knap 400 sider lange rapport.
Mads Melbye skriver i en mail til Berlingske, at han nu vil overveje sin situation:
– Det er ret uvirkeligt for mig, at Sundhedsministeriet varsler en tjenestemandsundersøgelse. Jeg kan nemlig på ingen måde genkende sagen, som den er beskrevet af Kammeradvokaten. I de næste par dage vil jeg derfor overveje min situation.
Mads Melbyes samarbejde med Stanford er blot ét ud af i alt fire forhold, der er blevet undersøgt. De fire forhold er:
- Anvendelsen af særaftaler om godtgørelse til opfindere på af Statens Serum Institut
- Habilitetsspørgsmål i forbindelse med indgåelsen af en licensaftale med Serum Institute of India
- Et forskningssamarbejde med Stanford University
- Databeskyttelsesretlig compliance i forbindelse med Statens Serum Instituts forskningssamarbejder
Fortrolig særaftale
Selvom det er Mads Melbye, der i december blev suspenderet og indtil videre er fritaget fra tjeneste, er også topforskeren Peter Lawætz Andersen og hans kontrakt med SSI en væsentlig del af undersøgelsen – dog uden at de to sager umiddelbart har noget med hinanden at gøre.
Den 58-årige ekspert i immunologi, der har været i SSI de seneste 30 år, har været centrum for en skandalesag om mulig sammenblanding af “private økonomiske interesser og forskningsmæssige interesser”. I modsætning til Mads Melbye har Peter Lawætz Andersen ikke været fritaget fra tjeneste.
Topforskeren har de sidste par årtier haft to fortrolige særaftaler med Seruminstituttet omkring nogle SSI-patenter, hans forskning danner grundlag for. Ifølge aftalen får Peter Lawætz Andersen to procent af instituttets indtægter fra alle de patenter, han er involveret i. På grund af de særaftaler har Peter Lawætz Andersen tjent 18,5 millioner kroner ud over sin almindelige løn.
Ifølge Berlingske har en særaftale vedrørende et salg af en tuberkulosetest til Seruminstituttet i Indien, potentiale til i fremtiden at sikre topforskeren en indtjening på op imod et trecifret millionbeløb.
Kammeradvokaten konkluderer, at “Peter Lawætz Andersen var klart inhabil i sagsbehandlingen af en patentansøgning om en af hans opfindelser”.
“Mads Melbye og Peter Lawætz Andersen overtrådte efterfølgende endvidere bevidst habilitetsreglerne i et forhandlingsforløb med Serum Institute of India, hvori samme opfindelse indgik. Dette skete på trods af gentagne tjenstlige instruktioner fra Sundheds- og Ældreministeriets departement om, at habilitets-reglerne skulle overholdes”, lyder det desuden.
Særaftalerne blev indgået mellem Peter Lawætz Andersen og den tidligere direktør for Seruminstituttet, Niels Strandberg Pedersen, og ifølge Berlingske var det for at fastholde den anerkendte forsker i Seruminstituttet. Peter Lawætz Andersen har ligeledes over for mediet givet udtryk for, at han “sandsynligvis” ikke var blevet hos Statens Serum Institut, hvis ikke han havde fået særaftalerne.
Det fjerde og sidste forhold drejer sig om, at SSI gennem to år har delt 2.000 danske kvinders sundhedsdata med den amerikanske regerings forskningsinstitut NIH uden juridisk grundlag. Ifølge Seruminstituttets egen redegørelse af dataoverførslerne har man ikke været opmærksomhed på, at reglerne for datadeling blev ændret i forbindelse med GDPR-lovgivningen.
Kammeradvokatens foreløbige undersøgelse af dette fjerde og sidste punkt “ viser mangler i Statens Serum Instituts overholdelse af databeskyttelsesreglerne. Derfor igangsættes en styrkelse af de dataretlige kompetencer allerede nu, og et større arbejde er igangsat med henblik på at rette op på manglerne bagudrettet”.
Kammeradvokaten forventer at have en endelig rapport omkring datadelingen klar senere på året.
Kritik fra forskere
Imens undersøgelsen har stået på, har også Kammeradvokaten selv fået voldsom kritik for undersøgelsen af forskningsverden.
Weekendavisen har beskrevet, hvordan ansatte på Seruminstituttet har været vrede og frustrerede over den manglende forståelse for videnskabens grundvilkår, der er blevet udvist, og altså for hvordan international topforskning fungerer i praksis.
Utilfredsheden har været så massiv, at den konstituerede leder af Afdelingen for Epidemiologisk Forskning, Tine Jess, har henvendt sig direkte til Kammeradvokaten, hvor hun gør rede for medarbejdernes bekymringer.
Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carsbergfondet, undrer sig også over Kammeradvokatens arbejdsmetoder.
– Når man taler med forskere på SSI, er de dybt forundrede over de spørgsmål, de er blevet bedt om at forholde sig til. Mange af spørgsmålene er simpelthen faktuelt forkerte, siger de, og viser en totalt manglende indsigt i forskning. Det skal forskerne nu bruge tid på at sidde og rette op på, siger Flemming Besenbacher til Berlingske.
SSI-medarbejderne føler sig derudover dårligt behandlet og er bange for, at granskningen kan ødelægge Seruminstituttets internationale rennomé.
– Jeg er dybt bekymret for det, Kammeradvokatens undersøgelse gør ved Seruminstituttet. Negative historier rammer forskningsverden hårdt og myterne bliver meget større end sagen, udtaler Søren-Peter Olsen, direktør i Danmarks Grundforskningsfond til Weekendavisen.
Endeligt er der spørgsmålet om, hvorvidt suspenderingen af Mads Melbye, udspringer af et dårligt forhold mellem ham og Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels.
I Weekendavisen har journalist Poul Pilgaard Johnsen afdækket, hvordan der har været adskillige sammenstød mellem de to, og tegnet et billede af Per Okkels som en magtfuld og egenrådig skikkelse, man bestemt ikke skal komme på tværs af.
For eksempel er en anonym kilde citeret for at sige om Per Okkels, at han “gennem sin karriere adskillige gange har vist styrke ved at fyre en leder”.
