Kina er i fuld gang med at udvikle sig fra at være ’hele verdens fabrik’ til at blive et globalt udviklingscentrum for nye, højteknologiske produkter.
Den kinesiske regering har et erklæret mål om, at Kina skal være verdensførende inden for AI (kunstig intelligens) i 2030. Og ikke alene kaster kineserne massive investeringer efter de nye, disruptive teknologier – de søger også patenter som aldrig før.
Kina indtager således en global førsteplads, når det kommer til patentansøgninger inden for AI.
Det viser tal, som er indsamlet af det internationale patentkontor under FN, og som den britiske revisionsvirksomhed UHY Hacker Young har set nærmere på. Det skriver Dagbladet Information.
Kinesiske virksomheder og forskningsinstitutioner søgte om 473 patenter svarende til hele 77 procent af ansøgningerne, viser de seneste tal fra 2017.
USA indtager pladsen som nummer to på listen, og ligger endda et godt stykke under Kina, med 65 AI-ansøgninger.
I østen stiger AI op
Den kinesiske stat er den vigtigste drivkraft bag patent-volumen, da regeringen både har gjort det attraktivt at investere på området og samtidig har øget sine investeringer i forskning markant siden årtusindskiftet.
Siden 2000 er Kinas R&D(forskning og udviklings)-budget vokset med hele 18 procent om året.
I 2017 brugte kineserne intet mindre end 1.800 mia. danske kroner på forskning og udvikling, eller hvad der svarer til 2,12 procent af Kinas BNP, viser tal fra ATV’s rapport “Danmarks Blinde Vinkel: Disruptive Kina”.
Ser man samlet på Kinas patentansøgninger er antallet ligeledes eksploderet det seneste årti. Fra 2008 til 2017 steg antallet fra 204.000 til 1,3 millioner, skriver Information.
Men er antal så lige med kvalitet? Ikke nødvendigvis.
Erhvervsmediet Bloomberg har for eksempel lavet en redegørelse, der viser, at størstedelen af de kinesiske virksomheder og forskningsinstitutioner ender med at opgive deres patenter efter nogle år.
Ikke desto mindre er det dog de største af Kinas tech-selskaber, der har søgt de 473 AI-patentansøgninger.
Forskere fra Oxford Universitet har påpeget, at Kina stadig er bagud, når det kommer til forskning og udvikling, men at det er et område, hvor Kina begynder at blive citeret i internationale akademiske tidsskrifter, fortæller Christina Boutrup, forfatter til bogen Den Store Tech Revolution – Sådan former Kina vores fremtid, til Information.
– Lige nu er USA førende på antallet af AI-virksomheder og på forskning og udvikling og har flere talenter. Så deres udgangspunkt er bedre. Men Kina har adgang til data og en mindre restriktiv regulering. Det er Kinas store konkurrencefordel. Hvis data er det nye guld, er Kina verdens største guldmine, forklarer Christina Boutrup til Information.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.