Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Kina tager patent på kunstig intelligens

Kineserne søger om langt flere patenter inden for kunstig intelligens end noget andet land

Kina er i fuld gang med at udvikle sig fra at være ’hele verdens fabrik’ til at blive et globalt udviklingscentrum for nye, højteknologiske produkter.

Den kinesiske regering har et erklæret mål om, at Kina skal være verdensførende inden for AI (kunstig intelligens) i 2030. Og ikke alene kaster kineserne massive investeringer efter de nye, disruptive teknologier – de søger også patenter som aldrig før.

Kina indtager således en global førsteplads, når det kommer til patentansøgninger inden for AI.

Det viser tal, som er indsamlet af det internationale patentkontor under FN, og som den britiske revisionsvirksomhed UHY Hacker Young har set nærmere på. Det skriver Dagbladet Information.

Kinesiske virksomheder og forskningsinstitutioner søgte om 473 patenter svarende til hele 77 procent af ansøgningerne, viser de seneste tal fra 2017.

USA indtager pladsen som nummer to på listen, og ligger endda et godt stykke under Kina, med 65 AI-ansøgninger.

I østen stiger AI op

Den kinesiske stat er den vigtigste drivkraft bag patent-volumen, da regeringen både har gjort det attraktivt at investere på området og samtidig har øget sine investeringer i forskning markant siden årtusindskiftet.

Siden 2000 er Kinas R&D(forskning og udviklings)-budget vokset med hele 18 procent om året.

I 2017 brugte kineserne intet mindre end 1.800 mia. danske kroner på forskning og udvikling, eller hvad der svarer til 2,12 procent af Kinas BNP, viser tal fra ATV’s rapport Danmarks Blinde Vinkel: Disruptive Kina”.

 Ser man samlet på Kinas patentansøgninger er antallet ligeledes eksploderet det seneste årti. Fra 2008 til 2017 steg antallet fra 204.000 til 1,3 millioner, skriver Information.

Men er antal så lige med kvalitet? Ikke nødvendigvis.

Erhvervsmediet Bloomberg har for eksempel lavet en redegørelse, der viser, at størstedelen af de kinesiske virksomheder og forskningsinstitutioner ender med at opgive deres patenter efter nogle år.

Ikke desto mindre er det dog de største af Kinas tech-selskaber, der har søgt de 473 AI-patentansøgninger.

Forskere fra Oxford Universitet har påpeget, at Kina stadig er bagud, når det kommer til forskning og udvikling, men at det er et område, hvor Kina begynder at blive citeret i internationale akademiske tidsskrifter, fortæller Christina Boutrup, forfatter til bogen Den Store Tech Revolution – Sådan former Kina vores fremtid, til Information.

– Lige nu er USA førende på antallet af AI-virksomheder og på forskning og udvikling og har flere talenter. Så deres udgangspunkt er bedre. Men Kina har adgang til data og en mindre restriktiv regulering. Det er Kinas store konkurrencefordel. Hvis data er det nye guld, er Kina verdens største guldmine, forklarer Christina Boutrup til Information.

Forsiden lige nu:

– Alle ved det, men ingen siger det højt

Forskeres vidnesbyrd om kritisabel rekruttering og tavhedskultur udstiller en forkert præmis, huller i praksis og behov for mere støtte til opdelte karriereveje, mener organisationer.

CBS og kapitalfond vil nytænke kapitaltung grøn industri

CBS og Nordic Alpha Partners indgår partnerskab, der gennem forskning og praksis skal udvikle det finansielle økosystem og styrke danske HardTech-virksomheder. Det skal sikre dansk føring i milliardindustri.

Dansk professors forskning passede ikke til Harvard University

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Seneste artikler:

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner

Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.