I de seneste år har det adskillige gange blæst op til shitstorm mod mennesker, der efterligner andre folkefærd på en måde, der kan opfattes som nedladende.
Både danske og udenlandske politikere er kommet i strid modvind for at have iført sig blackface, fordomsfulde kulturværk som et tysk-centreret afsnit af ‘Fawlty Towers’ er blevet fjernet og senest er seks af den populære børnebogsforfatter Dr. Seuss’ bøger blevet forment genoptryk, fordi de ifølge selskabet bag indeholder ”racistiske og ufølsomme fremstillinger af farvede mennesker”.
– Hold kæft de stakkels unge mennesker… det ikke alle kan lide, skal ingen. Forestil jer det princip for mad. jeg går i seng.
Kampen mod den slags fordomsfuld appropriering af andre kulturer har nu ramt Københavns Universitet. På statskundskab har det længe været en tradition, at nye hold påtager sig et lands identitet under introduktionsforløbet. Men det er slut fra august 2021.
Klager gennem flere år
Beslutningen er truffet af instituttets ledelse og kommer som følge af flere klager, fortæller Institutleder Nina Græger og studieleder Anders Berg-Sørensen på intranettet KUnet.
– I dagene efter intro-ugen i 2020 modtog dekanatet en klage fra en gruppe studerende, som oplevede nedværdigende fremstillinger af nationale og etniske grupper i forbindelse med landenavngivning af hold, lyder det.
Læs også: Luther reformerede også Københavns Universitet
Men klagerne over traditionen går faktisk endnu længere tilbage. I 2018 skrev en studerende et debatindlæg i Information, hvor han beskrev, hvordan det viste manglende forståelse og førte til udelukkelse af minoriteter, når de ”privilegieblinde tutorer iført den traditionelle arabiske klædedragt dishdasha for fuld udblæsning råber, at de ville ønske, at de var fra Frankrig, for så ville de have rigtig mange penge, og deres børn ville have levet rigtig længe”.
– Ikke nok med, at det er dybt usmageligt og bygger på stereotyper, man er også blind for historien. Man forstår ikke den dehumanisering og brutalitet, der foregik under Frankrigs kolonisering af Algeriet og den efterfølgende blodige uafhængighedskrig, skrev Flavio Sabah Saleh.
Tidligere minister raser
Det er dog langt fra alle, der er enige i beslutningen. På Instituttets studieblad ‘Med andre ord’ er kommentarerne særdeles kritiske over for beslutningen, og også tidligere justitsminister og underviser på KU Søren Pind ser store problemer i en kultur, der ikke tillader sådanne traditioner.
– Det her er så pinlig-dumt og en bekræftelse på de tåbeligheder, der udfolder sig på universiteterne. De skal være glade for, jeg ikke længere har ansvaret for uddannelsesområdet, skriver han på Twitter.
Læs også: KU vinder kampen om de vigtigste publikationer
Her får han modspil af en række andre, blandt andet journalist og forfatter David Trads, der opfordrer Pind til at ”komme ind i det 21. århundrede”, hvortil Pind svarer:
– Du krænker dem der opfatter tid som en social konstruktion. Rystende.
Et mindretal klager
Over for Berlingske vil Nina Græger ikke uddybe, hvor mange klager, der er modtaget over traditionen. Men hun erkender, at der er tale om et utilfredst mindretal.
– Det er jo ikke majoriteten, der klager. Det er jeg helt indforstået med. Men der er studerende, der på vegne af sig selv og andre blandt de studerende har klaget. Og en del har angivet, at de under introforløbet i 2020 fandt brugen af landenavne negativt, siger hun til avisen.
Læs også: Nye ansigter i bestyrelsen for Københavns Universitet
Og netop det forhold, at det er et mindretal, der tilsyneladende får deres vilje, har fået flere studerende og Søren Pind op i det røde felt.
– Følg med i næste uge når de også fjerner danskvand og italiensksalat fra kantinen, i endnu et misforstået inklusionsforsøg, skriver den tidligere studerende og nuværende radikale kandidat til regionsrådet Thomas Rohden på Twitter, og Søren Pind supplerer:
– Hold kæft de stakkels unge mennesker… det ikke alle kan lide, skal ingen. Forestil jer det princip for mad. jeg går i seng.
Forsiden lige nu:
Fabriksgulvet er blevet glemt i dansk forskningspolitik
DEBAT. Vi taler meget om AI, kvanteteknologi og grønne løsninger, men glemmer teknologien, der skal få dem ud på fabriksgulvene. Derfor bør robot- og produktionsteknologi være en klar prioritet i forskningsreserven for 2027, mener DI.
Carlsbergfondet fejrer fødselsdag med at uddele en million kroner for hvert at sine 150 år
BEVILLING. Carlsbergfondet markerer sit 150-års jubilæum med en gave på 150 millioner kroner til tre nye tværvidenskabelige forskningscentre. Centrene skal samle forskere på tværs af fag og institutioner om ambitiøse grundforskningsprojekter.
Syv undervisere fra landets videregående uddannelser modtager hæderspris og 500.000 kroner
PRISER. Syv undervisere fra de videregående uddannelser modtager Undervisningsprisen 2026 for deres ekstraordinære undervisning.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























