Landbrugsforsker: Øremærkede midler kan øge Danmarks globale førerposition

– Danmark er et landbrugsland, der eksporterer 80 procent af sin produktion. Så når vi vil skabe miljø- og klimavenligt landbrug og fødevareproduktion, gælder det ikke kun dansk forbrug men om at reducere klimabelastningen globalt set, siger Jørgen Eivind Olesen.

Han er professor i landbrug og klimaændringer samt institutleder ved Agroøkologi på Aarhus Universitet. De seneste ti år har han varetaget myndighedsrådgivning fra universitetet på landbrugsområdet. Sektoren er en af de helt store CO2-syndere, slår han fast.

Som det er nu, vil landbrugs- og skovbrugssektoren tegne sig for over en tredjedel af den samlede drivhusgasudledning i 2030. Vil vi undgå en 16 millioner tons tung CO2-udledning fra landbruget om ti år, så ligger løsningen ikke i nedsat produktion men bedre teknologier, mener Jørgen Eivind Olesen.

– Udfordringen er, at verdens befolkning vokser og bliver rigere. Efterspørgslen stiger, mens vi skal reducere miljøbelastningen.
For ikke at tale om tørke og oversvømmelse, der ødelægger landbrugsjord på verdensplan. Derfor er vi nødt til at bruge nye teknologier og produktionsmetoder samt producere biomasse til at erstatte fossilt forbrug, uddyber han.

Landbrugsforskning på spædt stadie
Vejen mod et klimavenligt landbrug er lang, og derfor glæder regeringens prioritering Jørgen Eivind Olesen. Ifølge ham har Danmark potentiale til at tage en førende forsker position.

– Vi kan eksportere gode løsninger, og i virkeligheden gør vi det allerede. Vi har megen viden om tilsætningsstoffer og enzymer til fødevarer. Dansk landbrugsforskning har altid ligget højt på at minimere kvælstofudvaskning og pesticidforbrug. Den førte politik har presset os til at levere på lav miljøpåvirkning i langt højere grad end store landbrugsnationer som Frankrig, USA og Brasilien, fortæller han.  

Organisationen Landbrug og Fødevarer vurderede en samlet årlig fødevareeksport på 162 milliarder kroner i 2018. Industrien er med andre ord enorm herhjemme. Særligt derfor falder de nye forskningspenge på et meget tørt sted, mener Jørgen Eivind Olesen. 

– Det gør en stor forskel, da der har manglet penge på klimaområdet. Vi har virkelig brug for at få igangsat forskning i langt større omfang. Reelt set startede vi jo først for en fire-fem år siden, og dengang var det sideforskning, siger han. 

Kræver en milliard over de næste ti år
Studier af CO2, lattergas og metan var før underordnet målsætningen om at reducere kvælstofsudledninger og forurening af jorden gennem nitratudvaskning, fortæller Jørgen Eivind Olesen. Sidste år blev der dog oprustet med 100 millioner fra Miljø- og Fødevareministeriet til studier af klimabelastning fra planteavl, husdyr og gylle. 

– Det er en start. Men hvis vi skal i mål med de meget omfattende reduktioner, så taler vi en forskningsindsats på den anden side af en milliard over de næste ti år, siger Jørgen Eivind Olesen. 

Jørgen Eivind Olesen, professor i landbrug og klimaændringer samt institutleder ved Agroøkologi på Aarhus Universitet. Foto: AU

I forskningsstrategien lyder det, at kvælstofbinding ved omdannelse af biomasse til biokul og gas kan reducere 6 millioner ton CO2.
Det mener Jørgen Eivind Olesen midlertidig er noget optimistisk.

– Så skal man virkelig have de positive briller på. Hvis man skal nå op på 6-millioner-tons reduktion, så skal man bruge nærmest rub og stub af landmændenes marker. En landmand vil typisk gerne beholde noget til strøelse i staldene for eksempel. Så det reelle potentiale er lavere, uddyber han.

Stort potentiale i miljøvenligt dyrefoder
Til gengæld vurderer han målsætningen om at reducere malkekvægs metanudledning med 35-40 procent via nyt foder til at være realistisk. Jørgen Eivind Olesen forsker i planteproduktion og klimapåvirkning. Han understreger, at det helt store benspænd er potentielle negative sideeffekter.

– Vi er der ikke helt endnu, men vi kan sagtens nå derop. Det handler om at få undersøgt fodertilsætningsstofferne og potentielle sundhedsskadelige effekter. Vi vil ikke have afledte effekter på mælkekvaliteten, som for eksempel højt nitratindhold, der er dårligt for babymælk, siger han.

Mens forskningen på foderområdet rykker lige nu, så er der et stykke vej til implementering ved de danske gårde. For eksempel bør det klarlægges, om nitrifikationshæmmere i gødning skader livet i jorden eller udvasker grundvandet, fortæller Jørgen Eivind Olesen. 

– Hvis vi kan for eksempel kan erstatte noget majsdyrkning ved på sigt at lave grisefoder ud af græs, vil det hjælpe. Klimabelastningen fra produktion i marken er langt mindre for græs en for korn, uddyber han. 

Desuden er forskning i moderne høstteknikker vigtig for at optimere den nationale biomasseproduktion, understreger Jørgen Eivind Olesen. Kan væksten af efterafgrøder starte tidligere på året, så optages der også mere CO2.

360-graders vision og landmandsstøtte
– Det kræver en stor forsknings- og udviklingsindsats at sætte systemer op, så teknologierne kan bruges i landbruget og fødevareindustrien. For ikke at tale om, at supermarkedskæderne skal kunne dokumentere reduktionen over for forbrugeren og myndighederne. Vi skal tænke 360 grader rundt og inddrage mange kilder, siger Jørgen Eivind Olesen.

Landmændene skal hjælpes til at implementere de nye teknologier på en omkostningseffektiv måde. Det er alfa og omega i en industri, der er hårdt presset økonomisk, fortæller han.

– Vi skal kigge bredt i værktøjskassen om, hvordan landmændene understøttes og får de rigtige incitamenter. Langt de fleste teknologier i dag ligger med priser over 1000 kroner per ton reduceret CO2.
Det griber ingen til, med mindre de enten får tilskud eller tvinges til det, siger Jørgen Eivind Olesen.

Står valget mellem pisk eller gulerod, er det bedst at ty til sidstnævnte, mener han. Der skal kigges på, hvordan man forskningsmæssigt laver de rigtige gulerødder:

– Man må afdække barriererne for, at landmændene tager det her ombord. Det er ikke kun økonomi men også design af stalde, gødningslagre og maskiner. Nogle steder vil det kræve nye investeringer og støtteordninger, mens uddannelse kan hjælpe dem med at turde tage en risiko, siger Jørgen Eivind Olesen afslutningsvist.