Den danske medicinalvirksomhed Leo Pharma vil nedlægge 1000 stillinger over de næste to år.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Nedskæringerne sker som led i at gøre virksomheden mere konkurrencedygtig.
– Vi befinder os på et afgørende tidspunkt i vores transformationsrejse – og i vores virksomheds historie endda. For at frigøre det fulde potentiale skal vi nu øge rentabiliteten og foretage dristige investeringer i de bedste og mest innovative behandlingsmuligheder for de patienter, vi betjener, lyder det fra Anders Kronborg, Chief Financial Officer og fungerende CEO i Leo Pharma.
Læs også: Leo Pharma satser på åbent forskningssamarbejde
Som en del af omstruktureringerne vil Leo Pharma rette virksomhedens fokus på ”forskning i lovende småmolekyleteknologier” med en ambition om at skabe nye ”aktiver” hvert andet til tredje år. Planen er her at trække forskningen hjem til Leo Pharma, hvilket betyder, at Leo Pharmas Open Innovation, Regenerative Medicine og Science &Tech Hubs i Asien og Boston, USA, vil blive lukket.
– Den nye driftsmodel, vi annoncerer i dag, vil gøre en meget mere enkel, agil og effektiv Leo Pharma, og det er den bedste vej frem for os for at sikre en bæredygtig forretningsmodel for fremtiden. Vi vil gøre vores yderste for at støtte vores kolleger, efterhånden som ændringerne gennemføres, siger Anders Kronborg.
Stort underskud
Leo Pharma producerer midler mod hudlidelser, hvor de er blandt verdens førende.
I 2020 havde virksomheden et underskud på 951millioner kroner. I 20019 var underskuddet på 1,3 milliarder kroner.
Virksomheden har endnu ikke offentliggjort tal for 2021, men ifølge den nytiltrådte bestyrelsesformand, Jesper Brandgaard, ser tingene ikke umiddelbart lyse ud.
– Det er klart, at når du står i et vadested med store investeringer i nye produkter, så er det ikke befordrende for en god udvikling i din bundlinje, sagde Jesper Brandgaard til Finans.
Forsiden lige nu:
“Historisk aftale” med Novo Nordisk Fonden styrker det nordiske forskningssamarbejde
FONDE. En privat fond og en institution under Nordisk Ministerråd går for første gang sammen om en bindende aftale om forskningsfinansiering. Op mod 50 millioner kroner skal være med til at løfte nordisk forskning og samarbejde på tværs af landene.
DFF samlede et ensrettet forskningslandskab til en snak om mangfoldighed
REPORTAGE. I Moltkes Palæ kunne fondsspidser, forskere og universitetsledere samles om en enighed om, at dansk forskning har brug for flere forskellige bevillingsformer. Til gengæld var det lidt mindre klart, hvem der har ansvaret for at sikre dem.
Kan sproget afsløre, hvor hjulet blev opfundet? Den originale ide er allerede prisvindende
En sprogforsker vil løse gåden om hjulets oprindelse ved at følge sprogets spor. For forskningsidéen modtager Thomas Olander prisen for Årets Originale Idé.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























