March for Science: ”Politiske beslutninger må ikke træffes på fornemmelser”

– Hvis nogle bruger hele deres karriere på at finde ud af, hvad der er rigtigt, så nytter det ikke meget, hvis deres ekspertise bliver underkendt, og man træffer politiske beslutninger på gætværk, siger lektor i matematik på Aarhus Universitet og medarrangør af årets March for Science i Danmark, Simon Kristensen.

March for Science er en global begivenhed, som udsprang som en protest mod den antividenskab, som der ses i USA, efter Donald Trump blev præsident. Men Simon Kristensen mener, at det også kan findes herhjemme.

– Det er ikke fremmed på de her himmelstrøg. Der bliver truffet flere politiske beslutninger baseret på fornemmelser end videnskab, fordi der er en idé om, at holdninger er lige så gode som videnskab. Det er fuldstændig forkert, siger Simon Kristensen.

Nazisme er årets tema
March for Science foregår flere steder i verden, og i år falder datoen tilfældigvis på Danmarks Befrielse d. 4. maj. Derfor ser arrangørerne det som oplagt, at årets tema skal omhandle netop det.

– Vi knytter historien om de her meget uvidenskabelige idéer, der underlagde store dele af racismen – især raceteorien og teorien om undermennesker. De er baseret på højst uvidenskabelige idéer. Så vi prøver at sætte de to ting i forbindelse. Det er derfor, at idéhistoriker Mikkel Thorup kommer og taler, siger Simon Kristensen.

Næstformand i March for Science Danmark og lektor i datalogi og fællestillidsmand ved Aarhus Universitet, Olav W. Bertelsen, er også taler på dagen.

– Jeg vil i min tale tage udgangspunkt i, at min far var modstandsmand, og at jeg selv har boet på 4. Maj Kollegiet i Aarhus, siger Olav W. Bertelsen.

Det vil han sætte i perspektiv til den måde, som han mener, at den politiske debat foregår i dag.

– I dag er flere politikere ligeglade med videnskabelige resultater, og deres holdninger og følelser er lige så valide som videnskabelige resultater. Nogle af de højreradikale bevægelser har udtalt, at deres parti er baseret på følelser. Med den baggrund, som jeg har, får det til at løbe mig koldt ned ad ryggen, siger Olav W. Bertelsen.

Det er måske sidste March for Science i Danmark
Det er tredje gang, at ’March for Science’ bliver afholdt i Danmark, og første år var der flere tusinde, der mødte op i både Aarhus og København. Sidste år var deltagerantallet kun 5-600. Der meldte arrangørerne, at de ville levere budskabet endnu stærkere i år og nå bredere ud.

Læs også: March for Science vil være tydeligere i sit budskab

Det er dog ikke sket. Og ’March for Science’ afholdes også kun i Aarhus i år, hvor oddsene er imod dem.

– Vi er oppe mod nogle hårde odds år, og vi er lidt ramt af datoen, som falder dagen efter Kapsejlads på Aarhus Universitet. Derfor har vi også tonet arrangementer ned, og vi skal ikke ud at marchere i år, siger Simon Kristensen.

Olav W. Bertelsen er heller ikke sikker på, at der vil være en March for Science til næste år. Men så længe budskabet lever videre i andre og større demonstrationer, som vi har set de sidste år, er det i orden.

– Det kan godt være, at det bliver den sidste March for Science i Danmark. Dagen har i tre år gjort opmærksom på videnskabens betydning for samfundet, og en stor gruppe mennesker har opdaget, at det er vigtigt at tale om og demonstrere for. For mig er det ikke vigtigt, at det bliver ved med at eksistere. Men det er vigtigt, at der er nogle kræfter, der bliver ved med at levere det her budskab, siger Olav W. Bertelsen.